Har seriøst kvajet mig - sex med veninde - hvad nu?

Hej AdamogEva.dk! Som så mange andre, lad mig da starte med at rose jeres fantastiske brevkasse. Det er bare super, at I gider hjælpe os, der har brug for hjælp og ikke mener, vi kan finde det andre steder.

Sagen er den, at jeg har en veninde, som jeg elsker højere end noget andet, og det har jeg gjort lige siden 6. klasse, da vi gik i folkeskole. Ønskede ikke en kæreste dengang, og det gør jeg stadigvæk ikke.

Det gør jeg ikke af den grund, at jeg intet har at tilbyde en evt. partner. Jeg er associal, IT-nørd, og et levende eksempel på begrebet af kedelig. Tag nu ikke fejl - jeg siger ikke dette pga. lavt selvværd, eller andre har fortalt mig, at det er sådan. Det er bare sådan. Jeg har også andre uheldige karaktertræk, bl.a. er jeg aldrig rigtigt glad og alt, der kommer ud af min mund, vil uden tvivl være negativt ladet. Mine forældre har igennem min opvækst prøvet at sende mig til flere psykologer (netop fordi de var bange for, at jeg var mobbeoffer), men ingen har været i stand til at finde ud af, hvad der er "galt" med mig.

Mine forældre og omgivelser er dog ved at acceptere, at det er den, jeg er, og at jeg åbenbart stod sidst i køen, da Gud uddelte smil og lykkepiller.

Lad os komme tilbage til sagen. Jeg har selvfølgelig talt ud med min veninde om mine følelser for hende, og hun har hjulpet mig rigtig meget med at bearbejde dem. Det er gået så godt, at vi den dag i dag er rigtig gode venner, og det fungerer utroligt nok godt, selvom mine følelser stadigvæk er der. Hun accepterer mig fuldt ud, som den jeg er, og det er kun sammen med hende, at jeg en sjælden gang viser et smil, ægte glæde og positivitet.

For ca. et år siden, blev hun kærester med en fra hendes gymnasium. Som hendes ven, blev jeg selvfølgelig glad på hendes vegne, men forventede også at opleve et strejf af jalousi og had til denne formodede "konkurrent".

Tvært imod. Da jeg så statusopdateringen på Facebook, fik jeg det største smil på, min krop blev fyldt med varme og glæde, og det skræmte mig. Helt seriøst.

Igår inviterede hun mig så med til en fest som hendes ledsager, da hendes kæreste skulle noget andet. Af grunde jeg ikke forstår, accepterede jeg invitationen, og det viste sig så også at være den dummeste beslutning, jeg har taget.

Grundet lidt for meget alkohol, og de følelser, vi åbenbart begge har for hinanden, gjorde, at vi den aften endte i hendes seng. Absolut ikke godt. Og jeg står nu i det dilemma, at jeg gerne selv vil fortælle hendes kæreste, hvad der er sket, da jeg mener, han fortjener at få det at vide. Men hun står på den anden side og vil ikke fortælle ham noget.

Hvad skal jeg gøre? Skal jeg lytte til mig selv, eller respektere hendes ønske?

Føler mig også selv lidt såret af situationen, fordi hun jo åbenbart i al den tid, jeg har været åben overfor hende, har holdt hendes følelser for mig hemmelige. Godt nok er jeg ikke helt normal, men jeg er ikke lavet af sten, så løgne gør lige så ondt på mig, som alle andre.

Håber I kan hjælpe mig.

Mvh

Sebastian, 20 år