Hej mig
Tak for spørgsmål.
Du skriver, at du har været forelsket i den samme pige i syv-otte år. Det er længe, især fordi du kun er 16 år. Da I gik i 6. klasse, skete der noget nyt – i al fald begyndte I at skrive sammen dagligt i en periode. Selv om I kun har været 12-13 år på det tidspunkt, har I formodentlig været ret tydelige med at fortælle om jeres gensidige forelskelse i hinanden, i al fald har pigen dengang sagt til dig, at ”hun var vild med dig” .
Hvad skete der?
I dag er det imidlertid anderledes, du er en dreng, der er håbløst forelsket i hende, mens hun virker som en feteret og tiltrækkende pige, der er populær blandt de øvrige drenge. I taler dagligt sammen i skolen, selv om det er svært for dig pga. din generthed. Jeg opfatter det sådan, at du generelt er meget genert og ikke kun i samværet med pigen.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke: Hvad skete der i 6. klasse, hvad er grunden til, at I holdt op med at skrive sammen? Der må være en eller flere mellemregninger, som du ikke fortæller, og som præger jeres forhold på en eller anden måde. Sagde hun aktivt fra over for skriveriet, og er det derfor, at du ved med 110% sikkerhed, at hun ikke er forelsket i dig, mens du aldrig er blevet helt færdig med hende?
Hvad vil du?
Du skriver, at I er ”gode venner”, så når du samtidig skriver, at du gerne vil have ”tættere forhold til hende”, må det betyde, at du gerne vil være kæreste med hende. Jeg er noget usikker på, hvad du reelt vil med hende, da du ikke vil eller ikke tør betale prisen for at ”blotte dig” ved at i værste fald at blive afvist af hende og måske helt miste kontakten til hende, når skoleåret slutter. Jeg kan godt forstå, at du på den baggrund oplever det som ”en dårlig ting” at være forelsket.
Samtidig tænker jeg, at du befinder dig i en rigtig dum tilstand, som du bliver nødt til at ændre, og det kan du gøre på to måder. Først må du imidlertid gøre op med dig selv, hvad der er vigtigst: At blive kæreste med pigen eller frygten for at betro dig til hende og hvad det kan afstedkomme af skuffelse, latterliggørelse osv.
- Hvis du virkelig mener, at det vigtigste er at blive kæreste med hende, bliver du nødt til at komme ”ud af busken”. Du behøver ikke nødvendigvis at skrive til hende, du kan også vælge at invitere hende på café, på en gåtur – der er mange muligheder, hvor du betror hende, at du ønsker at komme tættere på hende osv. Det kan være svært, men jeg tænker, at det må være endnu sværere og slidsomt ikke at gøre noget, når du dagligt går op ad hende, fyldt af længsel. Og hvem ved, måske er hun også vild med dig, selv om du ikke tror det.
- Hvis du gør op med dig selv, at du ikke tør eller vil fortælle hende, hvad hun betyder for dig, synes jeg, du helt skal undlade at komme i kontakt med hende af forskellige årsager. For det første giver det dig mulighed for at se, at du – med tiden – kan leve glimrende uden hende. For det andet viser det pigen, at du ikke bare er en ligegyldig bejler – nogle gange er det faktisk ok at være kostbar, og at du på den måde skaber respekt om dig selv kan måske føre til, at pigen får en fornyet interesse i dig. For det tredje giver det dig også mulighed for at få tættere kontakt til andre (piger) i stedet for nu, hvor du bruger vældig meget energi på relationen til pigen og dit eget adfærdsmønster, når I er sammen.
Jeg ønsker dig held og lykke med dine overvejelser og valg.
De bedste hilsner
Henrik