Hej med dig
Tak for din henvendelse til AdamogEva. Rigtig godt at du skriver. Jeg vil gerne give dig et svar og vil meget gerne hjælpe dig i den forpinte situation, du befinder dig i. Og alligevel er det forholdsvis begrænsede muligheder jeg har gennem denne brevkasse.
Forpinthed i forelskelsen
Egentlig skulle forelskelse være noget, som skaber rare og gode følelser i os. Men det er jo kun der, hvor forelskelsen bliver gengældt, eller hvor det er muligt, at forelskelsen fører videre til et forhold. Sådan er det ikke altid, og sådan er det ikke i dit tilfælde. Og derfor er det både forståeligt og naturligt, at det skaber nogle smertefulde følelser i dig. Længslen i følelserne kan ikke leves ud, og det skaber en smerte.
Sejt at du søgte hjælp
Jeg synes, det er sejt gået, at du opsøgte din klasselærer for at få hjælp. Og umiddelbart lyder det rigtig godt, at dine forældre blev inddraget. Men du skriver ikke noget om, hvordan det var for dig. Jeg tænker, at dine forældre kan være rigtig vigtige i den svære situation, du er i nu. Jeg ved godt, at sådanne forelskelsesfølelser slet ikke altid er lette at tale med forældrene om, men dine forældre kan alligevel være vigtige hjælpere i forhold til den forpinthed, du oplever i øjeblikket. Derfor er jeg meget optaget af, om det er muligt at hente mere hjælp og omsorg fra dine forældre? Det afhænger naturligvis af hvordan dit forhold til dine forældre er. Hvis du har et rimeligt eller godt forhold til dine forældre, så vil jeg meget opfordre dig til at hente hjælp hos dem. Selvom du tænker dårlige tanker om dig selv, så tror jeg på, at dine forældre tænker gode tanker om dig, også selvom du har disse følelser for læreren.
Tag dine reaktioner alvorligt
Du beskriver en række reaktioner på din smertefulde situation, bla. at du hader dig selv, at du konstant har hovedpine, at du spiser mindre, har søvnforstyrrelser, har tanker om at det er bedst, at du har det dårligt og at du har selvmordstanker. Desuden beskriver du selvskadende adfærd. Disse reaktioner eller symptomer er så alvorlige, at det er vigtigt, at du får hjælp udefra. Det fremgår ikke tydeligt af din mail, om du fortsat får hjælp hos psykologen, men jeg vil meget opfordre til, at du fortsat søger hjælp hos psykologen, og at du også søger hjælp hos dine forældre. Det kan også være nødvendigt at komme omkring lægen igen.
Forelskelse er ikke bare forelskelse
Jeg er ikke i tvivl om, at det, du mærker, er forelskelsesfølelser. Men der findes forskellige typer af forelskelsesfølelser. Og jeg har på fornemmelsen, at de forelskelsesfølelser, som du mærker, ikke så meget henter deres drivkraft i ønsket om parforhold (du skriver jo også selv, at du jo ikke ønsker et forhold med læreren) men snarere henter drivkraft i et usikkert selv. Hvis vi har en indre følelsesmæssig sult, så kan denne sult ”udspille” sig som fx forelskelse. Jeg tror, at du i kontakten med læreren har oplevet dig SET og MØDT på en måde, hvor det bare har varmet dybt ind i dit hjerte. Og måske er der en dyb sult og længsel efter at blive SET og MØDT, en længsel som ikke er forkert i dig, men som måske handler om andet end egentlige forelskelsesfølelser. Derfor tror jeg, der kan være brug for, at du oplever dig ANERKENDT, SET og MØDT i andre relationer end lige i relationen til læreren. Det er lidt på samme måde med almindelig tørst. Hvis vi er rigtig tørstige, så kan vi forsøge at slukke denne tørst med saltvand. Men det vil bare skabe mere tørst. Er det fordi der er noget galt med tørsten? Nej. Men den strategi, vi kommer til at anvende, vil ikke slukke tørsten. Der er brug for, at vi i stedet drikker vand, for så vil vandet efterhånden slukke tørsten. Sådan tror jeg også, det er her. Jeg tror, at der nedenunder forelskelsesfølelserne er en ”tørst” efter, at du mærker dig OK, at du oplever dig elsket, at du oplever dig værdifuld, osv. Og lige nu er du fanget i, at fordi du oplever forelskelsesfølelserne, så kommer du til at tænke rigtigt dårligt om dig selv og hade dig selv.
Kære Dig
Kære dig: Der er andre, som har mærket de samme typer af forelskelsesfølelser. Jeg ved godt, at det bliver din smerte ikke mindre af, men samtidig kan det være vigtigt at vide, at det ikke er noget meget mystisk. Det er set mange gange før. MEN det bliver meget afgørende, at du får den rette hjælp til, at dine forelskelsesfølelser ikke får dig til at hade og skade dig selv. Derfor er der brug for at du opsøger hjælp hos psykologen, forældrene og evt. også lægen.
Jeg håber ovenstående giver dig lidt hjælp og perspektiv i din videre proces. Du ønskes alt godt.
Kærlig hilsen
Ole Rabjerg, psykolog