Hvorfor bliver jeg trist efter en god og lang roman eller film?

Vis spørgsmål

Kære Adam og Eva

Jeg har brugt de seneste dage på at læse Lykke-Per af Henrik Pontoppidan, efter at have set filmen i biografen, hvor den gjorde stort indtryk på mig. Jeg er næsten færdig med bogen og føler mig allerede lidt deprimeret over, at den snart er færdig. (Efter filmen var jeg også trist.)

Mit spørgsmål var ikke til at finde svar på på internettet, så jeg blev selv nødt til at stille det: Er det normalt, at man efter en god og lang roman kan føle sig trist og filosofisk? Og hvis ja, er det så en sund følelse?

For det er en svær følelse at komme over, da jeg er blevet forelsket i karaktererne i bogen/filmen (og specielt i Jakobe). Jeg vil dog hermed ikke sige, at det er en deprimerende følelse. Jeg har stadig glæden af at have læst bogen, men den sidder stadig i baghovedet og gør mig trist.

Jeg filosoferer meget over livet og kærligheden, når jeg har læst et kapitel. Følelsen går dog væk, når jeg er social, men når jeg er alene, kommer den frem igen. Følelsen minder mig mest af alt om et kærlighedsbrud med en partner, hvor man efter lang tid er blevet gode venner igen, men man savner alligevel det, man havde før. Så man er både trist og glad på samme tid (afslappet følelse).

Det skal siges, at jeg er en meget følsom dreng, som har svært ved at slippe de bånd, jeg har knyttet til andre. Håber, I forstår!

Mvh Den filosofiske dreng, 18 år

SVAR:

Kære filosofiske dreng

Hvor er det godt, du kan blive påvirket af stor kunst og af store drømme. Det gør noget særligt ved os, når vi ser en storslået film, et flot kunstværk eller læser en rigtig god bog. Kunsten kan hæve os over vores hverdag på en måde, som er helt fantastisk. Vi er mange, som har oplevet det.

Helt almindelig oplevelse

Men det følger også med, at vi kommer til at sidde tilbage med en tomhed, når kunsten er ovre, for vi kunne ikke holde fast i det. Det er en underlig blandet fornøjelse, for som du selv skriver, sidder vi både tilbage med en tristhed over det, vi har mistet og en glæde over det, vi fik. Det er en helt normal oplevelse. N.F.S. Grundtvig beskriver oplevelsen fint i sit store digt De levendes land

O skuffende drøm!
Du skinnende boble på tidernes strøm!
Forgæves dig skjalden [digteren] med mund og med pen
af glimrende skygger vil skabe igen [dvs. gennem kunsten].
Når skyggen er ligest [dvs. når det ligner mest], da hulker de små,
som stirrer derpå.

Fortryllende drøm
om evigheds-perlen i tidernes strøm!
Du gækker [narrer] de arme, der søger omsonst [forgæves], 
hvad hjertet begærer, i billed og kunst,
så varigst [vedvarende] de kalder, hvad sikkert forgår
som timer og år.

(Den danske Salmebog nr. 561)

Forelskelse og smerte

Du har også fået lov til at opleve længslen efter en smuk pige, som hun præsenteres i Lykke-Per. I sin selvbiografi En pilgrim vender hjem fortæller forfatteren C.S. Lewis, hvordan han en kort stund oplevede at komme tættest på sin barndoms længsel, da han ligger i armene på en smuk kvinde, mens en musiker spiller det smukkeste musik (se kapitlet Lea for Rakel, Anden Bog, kapitel 5).

Du skriver at følelsen er stærkest, når du er alene. Du oplever noget lignende det, tyskerne kalder Weltschmerz, og det er bestemt ikke dårligt. Det viser, du er i kontakt med dine følelser, og at du har oplevet, at verden ikke er fuldkommen.

Undertryk ikke din følsomhed

I samspillet med andre kan et følsomt sind være noget af en prøvelse. Det gør ondt at miste, og som du ved, kan det være svært at give slip. Det kan dog af og til være nødvendigt. Især hvis vi skal overleve i denne hårde verden. Så selvom du oplever, at andre kan skuffe og svigte dig, må du ikke give op eller blive kynisk. Det hører med til at være menneske, at vi bliver såret af og til.

Hvor er det godt, at du finder glæde ved at være social, og der er mange piger, som vil finde din følsomhed attraktiv. Hvis vi først bliver kyniske og tilbagetrukne, har vi tabt en central del af vores menneskelighed. Så er det bedre at satse, selvom vi må lide for det, for det er der, vi lever livet.

Gud som stabilitet

For både Grundtvig og C.S. Lewis blev Gud den stabile og lykkeskabende faktor, som bar dem gennem livet. Vi kristne oplever, at Gud møder os gennem de tre centrale dyder: tro, håb og kærlighed. Det har han først og fremmest vist os gennem Jesus Kristus og det, han har gjort for os. Gennem ham har Gud skabt løsningen på menneskehedens problem, og på en eller anden måde skaber de tre dyder tilsammen en stabilitet i vores følelsesliv.

Søren Kierkegaard viser i bogen Enten – Eller hvordan et ansvarligt liv må vende sig fra det æstetiske (som er ustabilt) til det religiøse, hvor vi vælger Gud til. Kun Gud kan skabe den forsoning i vores liv af smerte og glæde, som vi oplever.

Måske kan du også få noget ud af at læse svar til et par andre, der har skrevet om noget af det samme som dig:
Problemer med det sociale – kan I hjælpe mig?
Lever i fortiden – hvordan kommer jeg videre?

Jeg ønsker dig alt godt med fortsat at udforske livet og verdens store kunst og tanker.

Bedste hilsner
Peter

Annoncer