Hey. Vil lige starte med at sige tak for denne super gode hjemmeside. :) For ca. halvandet år siden blev jeg virklig forelsket i denne her fyr, som var en af mine venner. Vi havde sejlet et år sammen på det tidspunkt. Han ramte virkelig et eller andet i mig, har aldrig før haft det sådan.
Det startede bare med en flirt til en lille hyggefest, hvor han fik sagt nogen ting. Det viste sig så, at han overhovedet ikke var interreseret i andet end et venskab. Jeg blev selvfølgelig rigtig såret, men så måtte vi jo tage den derfra. Min forelskelse stoppede aldrig, selvom at sejlsæsonnen sluttede.
Jeg opgav ham ikke, jeg blev ved med at skrive eller ringe en gang imellem og det endte med, at vi blev gode venner uden for sejlklubben. Vi var på cafe sammen osv . Alt dette, jeg fik bygget op, er fulstændig ødelagt nu.
Jeg hader det, og jeg er virkelig frustreret. Han kyssede mig til min venindes 18 års, og jeg var så dum at gengælde kysset! Jeg ringede ham op et par dage efter og sagde, at vi blev nødt til at snakke sammen, og det var han enig i. Men da vi mødtes, var jeg total tavs, hvilket overhovedet ikke ligner mig, da jeg er en, der tit siger min mening, og jeg er måske lidt en hidsigprop en gang imellem, men jeg vidste bare ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv.
Han vidste jo godt, at jeg var vild med ham. Og egentlig fik vi ikke særlig meget ud af den samtale. Jeg tror ikke rigtig, nogen af os var klar over, hvad der var sket og hvad vi følte. Jeg ville bare ønske, jeg kunne læse hans tanker, det ville bare gøre det hele meget nemmere..:)
Han sagde, han stadig håbede, vi kunne være venner, og jeg sagde, hvis vi skulle være venner, så måtte han virkelig også vise, at han var interreseret i det, ellers ville jeg bare føle mig sindsyg dum, og det havde jeg ikke lyst til.
Sejlsæsonnen var lige ved at begynde igen og jeg var tvunget til at se ham hele sommeren. Vores venskab blev aldrig det samme igen, selvom jeg/vi prøvede. Men jeg er desvære lige så forgabt i ham. Jeg ved ikke, om jeg skal ringe eller skrive til ham nu, for vi skal jo sejle sammen igen til sommer.
Føler mig bare så dum, fordi det altid kun er mig, der gør noget. Inderst inde ved jeg godt, at han ikke mener noget med det, når han ikke svarer mig med det samme, eller ikke lige er den første af os, der skriver, hvordan det går. Sådan er han over for alle, men det gør stadig ondt, og jeg føler mig stadig dum og naiv, men jeg ved ikke, om jeg har en grund til det? Syntes I bare, jeg skal skrive eller ringe til ham, som vi gjorde før i tiden, eller skal jeg helt droppe ham?
Jeg har virkelig svært ved at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre for mig selv i den situation, jeg er havnet i. Og der er jo også flere følelser igang både venskabsfølelser men også mere. Men lige meget hvad, kan jeg jo ikke droppe ham helt, da vi jo går til den samme sport, og derfor har nogen af de samme venner?? Og vi havde jo også sagt til hinanden, at vi ikke skulle droppe venskabet. Jeg ved bare ikke, om jeg kan? Det hele er bare så forvirrende...
Hilsen den forvirrede,
Sabi 18 år
