Er forvirret over vores forhold - hvad gør jeg?

Hej. Jeg er en pige på 24, mor til to drenge på 4 og 7. For et år siden gik jeg fra faderen til drengene. Så for c.a. 6 måneder siden begyndte jeg at se lidt til en super dejlig mand. Han er 31, har to piger på nogenlunde samme alder som mine drenge.

Efter at have været i et forfærdligt forhold i nogle år, har han nu været singel i næsten 6 år og var overbevidst om, at han aldrig skulle have noget med kvinder at gøre igen. For han har kun dårlige oplevelser, moderen til pigerne har gjort alt, hvad hun kan for at ødelægge hans liv også med hendsyn til pigerne.

Jeg kendte lidt til ham, før vi begyndte at se hinanden ( vi har fælles venner). I begyndelsen var alt super, og vi var begge to glade for det, som vi var i gang med, altså at vi bare skule tage det stille og roligt, og se hvor det ender henne. Og da han sejler ude 4 uger og er hjemme i 4 uger, så kan vi ikke andet end tage det stille og roligt. Vi begyndte med kun at ses, når drengene var hos deres far, men han har været her et par gange, efter at drengene er faldet i søvn. Jeg har også været hos ham, imens han har haft pigerene, men det har været, imens de har sovet. Vi har mødt næsten alle af de nærmeste venner hos hinanden. Hans forældre ved, at der er kommet en pige ind i hans liv igen, men mere ved de ikke og mine forældre ved også lidt om ham, men de har ikke mødt ham.

Som han selv siger, så har han overskridt mange af sine personlige grænser, ved at jeg kan være der, mens pigerne er der, har mødt venner og lignende.

For nogle dage siden havde vi planlagt, at vi rigtig skulle hygge os. Jeg kom med sushi og han skulle sørge for vinen. Jeg ville faktisk fortælle ham om mine føleser over for ham, fortælle ham at jeg faktisk elsker ham. Men det kom jeg ikke til.

Mens vi ligger på sofaen og snakker, siger han, at han ser det her, som vi er i gang med, at det er 3 veje, det kan gå. Det kan gå hen til at blive par, bollevenner eller venner, så siger han, at han ser os et sted mellem bollevenner og venner. Jeg blev helt mundlam og fik ikke sagt det, jeg ville. Blev rigtig ked af det. og stemningen var helt mærkelig, og har været det lige siden. Jeg har ikke kunnet samle tankerne siden den aften, og sidder bare og er meget ked af det.

I dag prøvede jeg at snakke med ham om det, jeg sagde, at jeg syntes, at vi lå et sted mellen at være bollevenner og par.

Hans svar var, at han var ikke klar til et forhold og til at dele hans piger og forældre med mig ( det er heller ikke der, jeg vil hen endnu). Og det var det, som blev sagt, så fik jeg igen den der lorte klump i halsen, så jeg ikke kunne snakke og ville bare græde.

Det, som jeg er så forvirret over, er, hvorfor lader han mig komme så tæt på ham og overskride hans grænser, hvis han ikke vil mere end bare at være bollevenner, Det får mig til at føle mig usikker.... han siger, at han er vild med mig, at jeg er dejlig, og at han nyder vores tid sammen, men samtid har han brug for plads til sig selv, og det forstår jeg godt. Jeg syntes bare, at det her går for langsomt. jeg ser ikke rigtigt, at vi har flyttet os, ihvertfald ikke i den positive retning.

Skal jeg gide det her? Bliver han nogensiden klar til et forhold, og hvor længe skal jeg vente... Jeg tør ikke sige, jeg elsker dig, for jeg er bange for at blive såret... men på den anden side, så sårer det her mig også...

Hvad skal jeg gøre ?

Pia, 24 år