Er forvirret over vores forhold - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg er en pige på 24, mor til to drenge på 4 og 7. For et år siden gik jeg fra faderen til drengene. Så for c.a. 6 måneder siden begyndte jeg at se lidt til en super dejlig mand. Han er 31, har to piger på nogenlunde samme alder som mine drenge.

Efter at have været i et forfærdligt forhold i nogle år, har han nu været singel i næsten 6 år og var overbevidst om, at han aldrig skulle have noget med kvinder at gøre igen. For han har kun dårlige oplevelser, moderen til pigerne har gjort alt, hvad hun kan for at ødelægge hans liv også med hendsyn til pigerne.

Jeg kendte lidt til ham, før vi begyndte at se hinanden ( vi har fælles venner). I begyndelsen var alt super, og vi var begge to glade for det, som vi var i gang med, altså at vi bare skule tage det stille og roligt, og se hvor det ender henne. Og da han sejler ude 4 uger og er hjemme i 4 uger, så kan vi ikke andet end tage det stille og roligt. Vi begyndte med kun at ses, når drengene var hos deres far, men han har været her et par gange, efter at drengene er faldet i søvn. Jeg har også været hos ham, imens han har haft pigerene, men det har været, imens de har sovet. Vi har mødt næsten alle af de nærmeste venner hos hinanden. Hans forældre ved, at der er kommet en pige ind i hans liv igen, men mere ved de ikke og mine forældre ved også lidt om ham, men de har ikke mødt ham.

Som han selv siger, så har han overskridt mange af sine personlige grænser, ved at jeg kan være der, mens pigerne er der, har mødt venner og lignende.

For nogle dage siden havde vi planlagt, at vi rigtig skulle hygge os. Jeg kom med sushi og han skulle sørge for vinen. Jeg ville faktisk fortælle ham om mine føleser over for ham, fortælle ham at jeg faktisk elsker ham. Men det kom jeg ikke til.

Mens vi ligger på sofaen og snakker, siger han, at han ser det her, som vi er i gang med, at det er 3 veje, det kan gå. Det kan gå hen til at blive par, bollevenner eller venner, så siger han, at han ser os et sted mellem bollevenner og venner. Jeg blev helt mundlam og fik ikke sagt det, jeg ville. Blev rigtig ked af det. og stemningen var helt mærkelig, og har været det lige siden. Jeg har ikke kunnet samle tankerne siden den aften, og sidder bare og er meget ked af det.

I dag prøvede jeg at snakke med ham om det, jeg sagde, at jeg syntes, at vi lå et sted mellen at være bollevenner og par.

Hans svar var, at han var ikke klar til et forhold og til at dele hans piger og forældre med mig ( det er heller ikke der, jeg vil hen endnu). Og det var det, som blev sagt, så fik jeg igen den der lorte klump i halsen, så jeg ikke kunne snakke og ville bare græde.

Det, som jeg er så forvirret over, er, hvorfor lader han mig komme så tæt på ham og overskride hans grænser, hvis han ikke vil mere end bare at være bollevenner, Det får mig til at føle mig usikker.... han siger, at han er vild med mig, at jeg er dejlig, og at han nyder vores tid sammen, men samtid har han brug for plads til sig selv, og det forstår jeg godt. Jeg syntes bare, at det her går for langsomt. jeg ser ikke rigtigt, at vi har flyttet os, ihvertfald ikke i den positive retning.

Skal jeg gide det her? Bliver han nogensiden klar til et forhold, og hvor længe skal jeg vente... Jeg tør ikke sige, jeg elsker dig, for jeg er bange for at blive såret... men på den anden side, så sårer det her mig også...

Hvad skal jeg gøre ?

Pia, 24 år

SVAR:

Kære Pia 

Du er endt i et ”forhold”, som lige for tiden giver dig flere sorger end glæder. Du ser lidt til en mand, men I har endnu ikke rigtig fået defineret jeres forhold. Er I venner, bollevenner eller et par? I ser lidt forskelligt på det, og du er nu forvirret og i tvivl om, hvorvidt du gider satse på forholdet.

Parforhold og sex

Som du har erfaret, tager det tid og kræfter at udvikle et godt forhold, og det hele kompliceres kun yderligere, hvis man også har børn fra tidligere forhold, der skal tages hensyn til. Det virker til, at du ubevidst har regnet med, at I var på vej til at udvikle et reelt forhold, mens han har lagt lidt mindre i det. 

Da I begge nævner muligheden bollevenner, når I skal definere jeres forhold, gætter jeg på, at I allerede har indledt et seksuelt forhold. Som jeg ser det, hænger en del af dit dilemma sammen med, at I har indledt et seksuelt forhold, før I havde gjort jer klar, om I var et par. Når man er seksuelt sammen med et andet menneske, viser man den anden stor tillid, involverer sig og giver på en måde et stykke af sig selv til dette menneske. Et stykke, som man aldrig kan få tilbage igen. Derfor gør det også ekstra ondt, når et seksuelt forhold går i stykker, eller man – som i dit tilfælde – erfarer, at den anden ikke har involveret sig i samme grad som en selv. 

At indlede et forhold med at være bollevenner er ikke det bedste udgangspunkt for at udvikle et godt og langsigtet forhold præget af gensidig respekt. Starter man ud med kun at være bollevenner, skal man først derefter til at kæmpe for den respekt, tryghed og tillid, som, jeg mener, bør være grundlaget for at indlede et seksuelt forhold. 

I artiklen Værd at vente på kan du læse lidt mere om, hvordan vi her på adamogeva.dk ser på kærlighed, sex og parforhold.

Vær modig og mærk efter

Du efterspørger, hvad du skal gøre. Dette kan og vil jeg ikke give dig et enkelt svar på. Valget er dit. Vær modig og mærk efter; tror du forholdet nogensinde udvikler sig til det, du søger, eller udskyder du blot bruddet og pinen ved at satse på ”forholdet” lidt endnu. Uanset hvad du vælger, så husk at tage vare på dig selv og dine følelser. 

Jette

Annoncer