Er det en god idé bare at dele sex med ham?

Vis spørgsmål

Kære AdamogEva.dk 

Jeg står i et dilemma for tiden.

For snart et år siden mødte jeg bogstavelig talt min drømmefyr. Både hans personlighed og hans udseende var lige præcis, som jeg ville have det. Og han var nærmest helt som mig, bare i drengeform, så jeg forstod ham nemt.

Vi faldt over hinanden på nettet for to år siden, skrev lidt sammen og så var der ikke mere i det, hvorefter vi så kom til at falde over hinanden igen her for knap et år siden. Vi faldt totalt i hak over skrift, og han var lige så genert som mig, så jeg havde nogen at spejle mig i der. Han var dog 17 år, næsten 18 år gammel og havde aldrig haft en kæreste eller noget som helst andet, ikke engang kysset med en, men ville gerne prøve på et tidspunkt at have et forhold og “have en pige”.

Jeg havde en måned inden afsluttet et forhold, som havde varet i to år.

Vi skrev derefter sammen dag og nat, hvor vi begge to fandt hinanden helt perfekt, fordi vi virkede til at være så ens, at det burde være umuligt. Det var, som om vi havde fundet en tvilling.

Efter en uge aftalte vi at mødes hjemme hos ham.

Så snart vi så hinanden, var det, som om der var magiske bølger. Jeg faldt fuldstændig for ham også i virkeligheden, og jeg kunne se og mærke, at han havde det på præcis samme måde.

Vi sad bare overfor hinanden og smilede, hvor jeg spurgte ham om nogle ting for at få en samtale igang. Vi havde begge to en vild tiltrækning til hinanden og satte os overfor hinanden, hvor jeg spurgte ham, om han også havde lyst til det, som jeg havde ... og så kyssede vi. Det føltes fuldstændig magisk.

Efter den dag skrev vi fortsat og og mødtes. Alting virkede som en drøm. En urealistisk drøm. En dag kunne vi heller ikke holde os fra at have sex. Det var også fuldstændig fantastisk sex. Vores forhold var ret hemmeligt, og det brød jeg mig ikke om, så jeg skubbede til ham, fordi jeg gerne snart ville have, at det var offentligt. Men jeg følte, at han talte mig efter munden, fordi han sagde, at han ikke turde fortælle, at jeg kun var 15, når han var 18. At jeg stadig puffede hårdere og hårdere til ham gjorde, at vi fik en ubehagelig afstand til hinanden. Vi følte os begge triste, vrede og sårede, fordi den anden ikke ville, som vi ville. Han ville tage det langsomt, jeg ville hurtigt frem så jeg kunne vise hele verden, hvilket vidunder jeg havde fundet mig.

De seneste måneder har mit humør skiftet fra at være fantastisk til at være helt nede, og mine venner sagde, at jeg blev nødt til at stoppe forholdet til ham, fordi det smadrede mig.

For et par uger siden fortalte jeg ham så, at det simpelthen blev nødt til at stoppe, fordi jeg havde det sådan.

Han var selvfølgelig ked af det, men forstod godt, at det nok blev nødt til at være sådan, for han havde det nemlig også på samme måde med at skifte fra at være superlykkelig til at føle sig ulykkelig, og det gik udover alt andet.

Men efter vi stoppede med at være kærester, har jeg bare ikke været andet end ulykkelig. Har følt mig tom og trist og følt, at intet har fungeret. Jeg skriver nu igen lidt med ham. Han skriver, at han savner at putte og vores fantastiske sex, men jeg ved godt, at det ikke bare er sex, han savner. At det er det, vi havde, dengang det var godt, for det savner jeg nemlig også. Han er bare alt for stolt til at kunne sige det ligeud. Jeg savner også selv vores sex rigtig meget og generelt bare alt, der havde med ham at gøre. Ville egentlig hellere skændes med ham til mine dages ende end at falde for en ny, for jeg elsker ham virkelig så højt. Der er kun ham.

Jeg ved ikke rigtigt, om vi kunne udvikle en form for et seksuelt forhold, uden at vi var kærester, altså at vi bare var “bollevenner”, og at det kunne blive til noget godt. For jeg savner virkelig nærværet med ham, hans krop, vores sex, ham. Og jeg kan egentlig ikke holde ud ikke at have den form for kontakt med ham. Men jeg vil også bare gerne have, at vi kommer til at kunne blive et rigtigt “par” engang, og det ved jeg ikke, om kan komme til at ske. Ville det være dumt at blive “bollevenner”? Eller kunne det blive til mere på et tidspunkt?

J, 15 år

SVAR:

Kære J!

Jeg har hæftet mig ved forskellige ting i din historie, som jeg gerne vil kommentere på.

Kærester og sex kan tage fokus fra dig

Du var omkring 13 år, da du for to år siden begyndte at skrive med denne fyr. Du skriver, at du en måned forinden havde afsluttet et forhold til en fyr, og at det havde varet to år. Så du må have været 11, da du gik ind i et langvarigt kæresteforhold.

Når jeg læser, du har haft en kæreste, fra du var 11, til du var 13 og derefter har skrevet med denne fyr, fra du var 13 til nu, så tænker jeg, det også har formet dit billede af, hvad det er at være “et par”, og hvad kærester laver sammen. Du har de sidste fire år stort set hele tiden været i en flirt eller et forhold. Og tænk på, hvor meget du har ændret dig på den tid. Da du var 11, legede du måske stadig væk? Du kan sikkert lide noget helt andet musik og film, end du kunne for fire år siden, og du drømmer sikkert også helt andre drømme om uddannelse, kæreste og fremtid. Det er også de sidste fire år, din krop for alvor er gået fra at være en pige-krop til at blive en kvinde-krop ...

Tænker du mon på, at din udvikling de næste fire år kommer til at forandre dig lige så meget? Det fortsætter sikkert, til du er 25. Jeg tænker derfor på, om det ville være rigtig godt for dig at tage en kærestepause, så du kan lære dig selv bedre at kende og finde dine egne værdier og drømme, inden du skal dele dem med en anden? Måske kan du få lidt inspiration til det ved at læse artiklen Slå koldt vand i blodet.

Den perfekte soul-mate findes ikke

Du har skrevet med denne fyr i lang tid og oplevet, at han var helt perfekt for dig. Da I mødtes, fik du umiddelbart bekræftet, at I var “soul-mates” – perfekte for hinanden. Men allerede efter kort tid finder du ud af, at I også er forskellige. Han vil gerne gå langsomt frem, du ønsker mere tempo osv. Og I ender med at slå op pga. disse uenigheder og forskelle.

Til det vil jeg sige, at vi ikke er halve mennesker, der går rundt og bare venter, til vi finder netop den brik, der passer perfekt på os. Men når vi er forelskede, kommer vi let til at gøre den anden perfekt og kommer til at tro, at den perfekte soul-mate findes. Så sker der det, som du også har oplevet. Vi lærer hinanden bedre at kende, opdager forskellighederne og skal til at arbejde for at respektere hinanden gennem uenighed og forskellighed. Der skal laves et kompromis, og det kan virke både svært og umuligt, som I oplevede, da han ville gå langsomt frem og du ville have tempo. Når man – som I – møder hinanden gennem chat og beskeder, er det endnu lettere at bygge et idealbillede af den anden, som ikke holder.

Hvis du i stedet lærer en fyr at kende fra skolen, sportsholdet, musicalen eller venneflokken, og I bliver kammerater, inden I bliver kærester, er der måske større sandsynlighed for, at dit billede af ham passer bedre med den, han i virkeligheden er. Alle par – både dem på 15, 18 og 42 år – vil opleve det, du gjorde: Først er der den fantastiske drøm – man tænker kun på ham og ham og ham. Dagene flyver afsted, man opdager knap, om man spiser eller sover ... og før eller siden rammer den virkelighed, at hvis vores forhold skal blive holdbart og solidt og være til glæde for os begge to, så skal vi arbejde på at være hinandens bedste venner. Vi skal arbejde på respekt og fortrolighed, for det kommer ikke af sig selv. Du kan læse mere om, hvad det handler om i disse artikler: Sådan kan I få et bedre kæresteforhold og Den eneste ene.

Hør efter hvad han siger

Du skriver, at I er begyndt at skrive sammen igen, og: “Han skriver, at han savner at putte og vores fantastiske sex, men jeg ved godt, at det ikke bare er sex, han savner. At det er det, vi havde, dengang det var godt, for det savner jeg nemlig også. Han er bare alt for stolt til at kunne sige det ligeud.”

Du skriver, hvad han har sagt men skriver samtidig, at du godt ved, han har det anderledes. Det tror jeg ikke, du kan vide. Jeg tror, du HÅBER på, han har det ligesom dig. Jeg tror, du ØNSKER dig, at han savner mere end bare sex. Det du kan VIDE er, hvad han har sagt. Selv efter mange års venskab eller ægteskab kan jeg falde i den fælde, at jeg tror, jeg ved, hvad min veninde eller min mand i virkeligheden mener, når de siger et eller andet. Men det kan jeg altså ikke ... og det kan du heller ikke. Som udgangspunkt må vi regne med, at det, mennesker siger, er, hvad de mener. Og er vi usikre, kan vi blive nødt til at spørge: “Mener du virkelig, at ...?” Prøv at mærke efter, om det ikke er din drøm og dit håb, der taler, når du tillægger ham et ønske, som han ikke selv giver udtryk for?

Sex kan aldrig være basis for et forhold

Det er tydeligt, at du savner ham. Du savner både at have sex med ham, at være intim med ham, og du savner den kommunikation, I havde i starten, hvor du oplevede, at han var et perfekt match for dig. Du spørger, om I kan blive “bollevenner”, og om det måske kan føre til, at I senere kan blive et “par”, som du ønsker dig.

Det korte svar er: Nej. Lad mig forklare, hvorfor jeg ikke tror, det vil gavne nogen af jer at blive “bollevenner”: Sex og følelser kan ikke adskilles. Sex involverer alt i os – vores krop, sanserne, de lette følelser og de svære følelser. Sex kan for mig at se kun blive rigtig fantastisk dér, hvor det deles i en tryg ramme, og hvor forholdet også rummer venskab og vilje til at give sig for hinanden. Hvis du vælger at have sex med ham, vil du blot grave et større hul i dig selv, når I ikke længere har kontakt. Jeg er sikker på, du vil ende med at blive langt mere skuffet og såret, end du er nu. Han har jo tydeligt vist dig, at han ikke er klar til et officielt, langvarigt kæresteforhold.

Sex skaber stærke bånd mellem to mennesker, men sex kan ikke holde sammen på et forhold, der ikke er stærkt nok i sig selv. Det, der kan holde sammen på et forhold (måske for livet) er, som jeg allerede har sagt: At I er hinandens bedste venner. At I er nysgerrige på hinanden og hinandens verden. At I er villige til at opgive noget af jeres eget for at vise omsorg og respekt for hinanden.

I de her svar og artikler kan du læse meget mere om at løsrive sex fra et stabilt forhold: Hvad tænker I om sammenhængen mellem kærlighed og sex?Sex og følelser og Vejen til god sex.

Jeg håber, du kan bruge mit svar til at lære af det, du har oplevet. Mit ønske for dig er, at du fremover vil passe godt på dig selv og vise dig selv omsorg og respekt. Det fortjener du!

Venlig hilsen
Ida

Annoncer