Eksistentiel krise - behov for nulstilling?

Vis spørgsmål

Kære AdamogEva.dk

Jeg har i al den tid jeg kan huske altid følt mig tiltrukket af piger, selvom jeg var genert og ikke så god til initiativ. Har haft en del forhold, hvor det længste var ca 1.5 år, uden at vi var kærester. Har også bøvlet med computerspilsafhængighed, hvilket ofte har gjort mig usikker på mig selv samt gjort at jeg tit hellere ville spille end være sammen med piger.
Jeg havde min første kæreste da jeg var 27 og det varede godt og vel et halvt år. Vi var venner først, men fandt ud af at vi fandt hinanden tiltrækkende og spændende og blev relativt hurtigt kærester. Hende blev jeg mere og mere glad for, og jeg ville gerne dele mit liv med hende, selvom det til tider var udfordrende med hendes barn og en eksistentiel krise hun havde. Jeg forsøgte at rumme det. Hun endte med at slå op fordi følelserne åbenbart ikke var der.
Anyway, så havde jeg en oplevelse på psykedelika, en heroic dose på svampe, hvor jeg troede min kammerat ville have sex med mig. Jeg totalt overanalyserede situationen og endte med at skride. det er godt og vel 3 år siden. Siden har jeg oplevelsen af, at jeg er blevet tiltagende opmærksom på signaler fra mine kammerater og generelt bare i måden jeg ser mit eget køn på. Jeg kan ikke længere se en relativt attraktiv fyr på gaden, uden at det giver mig angst og mine tanker begynder at fortælle mig det ene og det andet. Jeg oplever ikke den samme sensation som jeg gør med kvinder, hvor det føles naturligt, varmt og ophidsende, det er snarere en overopmærksomhed på min krop, et stik/tyngde i maven og kommer så pludseligt og overraskende at det gør mig svimmel.
Jeg har haft lidt af en eksistentiel krise pga. det, men kan mærke at det er begyndt at blive mindre intenst, fordi jeg har accepteret at det er der.
Hvad vil i råde mig til?

Hilsen E. - 28 år 

SVAR:

Kære E

Mange tak for din besked. Jeg vil forsøge at give dig nogle råd og svar med på vejen ud fra, hvordan jeg læser din situation og oplevelse. Beklager hvis jeg læser det forkert. Derudover vil jeg gerne forsøge at udfordre dig lidt.

Et svært sted i livet

Det lyder til at du er et meget svært sted i dit liv- og måske endda i en længere periode. Det lyder helt udmattende for dig at skulle aflæse alle dine følelser, og andres signaler. Jeg forestiller mig, at du efterhånden har svært ved at vurdere hvad der er op og ned - derfor bliver det også svært for dig at skulle komme til endelige konklusioner og egentlige skridt fremad.

Påvirket virkelighedsopfattelse

Du skriver blandt andet om computerafhængighed samt en oplevelse med psykedelika. Begge dele kan påvirke virkelighedsopfattelsen, og gøre det helt umuligt af aflæse sig selv og at træffe de rigtige beslutninger.

Én at tale med som står dig nær og en professionel

Har du nogen du kan snakke med om alt det her? Familie eller venner? Det er meget at skulle gå med selv. Hvis du ikke har, vil jeg på det kraftigste anbefale dig at gøre det. Derudover vil jeg også anbefale dig en psykolog eller en terapeut som kan hjælpe dig.

Foreningen Agape kan måske være stedet at finde en psykolog eller terapeut, der kan vandre med dig. Det kan også være en præst. I nogle kommuner er der gratis åben rådgivning at få - men det er forskelligt fra kommune til kommune.
Jeg tror ikke at der er et ”quick-fix” på din situation, eller noget jeg lige kan ordne over en mail - jeg tror at det kræver en længere proces, men hvor du ikke står alene.

Udfordring: Bøn til Gud kan måske give dig ro, nærhed og vejledning?

Jeg ved ikke om du tror på Gud, men jeg vil gerne udfordre dig. Jeg har selv haft virkelig stor glæde af at bede til Gud, når jeg har været i tvivl om, hvem jeg selv er, eller i hvilken retning mit liv skal gå. Måske vil du blive overrasket. Du kan for eksempel bede ham om at give dig vejledning, ro og nærhed. Jeg tror på at han har skabt dig og kender dig, bedre end du selv.

Eksistentiel krise - behov for nulstilling

Du skriver selv at du tænker, det er en eksistentiel krise du har stået i og det er ikke ualmindeligt at have en sådan i forhold til det sted du er i livet aldersmæssigt. Hvor du står og er godt på vej ind i voksenlivet og har en oplevelse af at du ikke helt ved, hvem du selv er.

Jeg ved ikke i hvilken retning din seksualitet skal gå, men sådan som jeg læser det, har du brug for at gå et skridt eller to tilbage. Jeg tror du har brug for en form for nulstilling. Fokusere på ”bare at få det godt”, før du skal kaste dig i armene på en eventuel ny kæreste eller seksualitet for den sags skyld. Få styr på tankemylderet og overanalyseringen.

Jeg håber at mit svar har sendt dig i en retning. For det her skal du ikke stå alene med.

Venlig hilsen Lisbet 

Annoncer