Kære Nikolaj
Tak for din henvendelse til Adam og Eva.
Jeg kan se, at du har skrevet mailen samme dag, som du oplevede ikke at kunne opretholde en erektion, mens du onanerede. Det kan være, du allerede synes, problemet er løst. Alene det, at få luft for en tanke, kan være med til løse op for et problem. Måske er svaret herunder allerede irrelevant.
Lidt om erektioner
De fleste mænd kommer på et eller andet tidspunkt til at opleve at få problemer med at få eller fastholde en erektion. Det er tilsyneladende stadigvæk et tabu, selvom det hele ville være enklere, hvis man kunne tale mere frit om det. Du er i den sammenhæng hverken unormal eller på vej ud i psykiske problemer. Det enkleste ville være, hvis man blot kunne ryste oplevelsen af sig, og sige: ”det var så sådan det var denne gang. Erektioner kommer og går. Jeg kunne ikke lige fastholde en overgivelse til den seksuelle lyst i dag. Andre tanker kom til at fylde mere”. Det kan være et ganske stort krav at stille til sig selv og sin krop, at man altid skal kunne præstere en erektion. Det enkleste ville være at opgive kravet. Der kan være masser af grunde til, at det mislykkes: alt fra manglende lyst til at andre tanker maste sig på til egentlig sygdom (hvilket næppe er tilfældet i din alder).
Nu vil jeg ikke problematisere noget, som måske slet ikke er et problem for dig, så hvis du vil vide mere om præstationsangst eller om erektioner, så kan du se svar på det andre steder på Adam og Eva.
Onani og utroskab.
Det, du egentlig spørger om, er, om det er unormalt ikke at kunne gennemføre onanien, fordi man spekulerer på, om man er utro overfor den, man har valgt at dele sit seksualliv med (i dit tilfælde din kæreste). Alene det, at tanken melder sig hos dig, viser noget om, at du måske har grebet noget af den dybde, som ligger i det at hengive sig seksuelt til et andet menneske. Man deler sig selv med en anden på et meget dybt niveau. I min verden er det ikke en unormal tanke, at man måske er sin partner lidt utro, når man har sex alene med sig selv eller sex med en fantasi. Det er selvfølgelig ikke på niveau med den utroskab, som ligger i at have et egentligt utroskabsforhold, men er dog noget seksuelt, som partneren ikke involveres i og holdes udenfor. Noget man ofte ønsker at holde skjult for den anden.
Nu ved jeg ikke, hvor godt du og din kæreste kender hinanden – har du en fornemmelse af, hvordan hun ville tænke om det? Tanken kan jo også være underbygget af din fornemmelse af, hvad hun ville tænke og mene. Jeg tror, at ganske mange mænd, indimellem tilfredsstiller sig selv, selvom de er i et velfungerende forhold og i et ægteskab, og indimellem føler sig skyldige, når de gør det. Når grundværdier og faktuelle handlinger indimellem brydes med hinanden, så opstår der skyld, og det må man så forholde sig til, som man bedst kan. Jeg tror også, at ganske mange partnere har en uro og et ubehag ved tanken om, hvad den anden gør seksuelt alene.
Dit spørgsmål var, om du var unormal. Og det er du ikke set fra mit lille hjørne af verden. Og til sidst: hvis din krop og tanke siger fra, så behøver det ikke være mere dramatisk, end at man giver dem ret, giver dem lov til at bestemme, og så går videre ud i sin dagligdag og sit liv.
Bare lige disse overvejelser.
Jeg vil ønske dig alt godt
Med venlig hilsen
Ole Backer Mogensen
