Tak for din henvendelse!
Du og din kæreste må sætte jer stille og roligt ned og tale sammen. Ikke skændes, men tale sammen, så I begge to får en mulighed for at sige til hinanden, hvordan I har det med den situation, I er havnet i.
Vrede – og så det, at tale sammen
Du er meget vred på din kæreste! Og med den betydning, du tillægger de ting, der skete i forbindelse med din kærestes intro-tur i forbindelse med hans studie, kan jeg også godt forstå, at du er det.
Samtidig tænker jeg, at måden, hvorpå du og din kæreste kommer videre i en konstruktiv bane, er, at I hver især giver hinanden mulighed for at fortælle hinanden om, hvordan I har det med de ting, som foregik på intro-turen.
Jeg ved ikke, hvordan din vrede har det nu, men ofte er det sådan, at vrede stilner af i løbet af nogle dage. Det ændrer ikke på, at det, som vakte din vrede, stadigvæk fylder i dine tanker og heller ikke på, at du stadig har brug for at tale med din kæreste om disse ting.
Men hvis det, din kæreste først og fremmest møder fra dig – når I kommer ind på det, som skete på intro-turen – er vrede over de valg, han tog i situationen, ja så kan du ikke regne med, at jeres samtale bliver konstruktiv og god for nogen af jer. For så har din kæreste ikke en chance for at forklare, hvorfor han gjorde, som han gjorde i de forskellige situationer på intro-turen, og hvordan han har det med det.
Mennesker er sådan skruet sammen, at hvis vi bliver angrebet (f.eks. af vrede), så forsvarer vi os – enten med modangreb eller ved at nægte, at angrebet har nogen rimelighed (f.eks. ved ikke at kunne se, at der overhovedet er noget problem).
Tal sammen!
Jeg vi foreslå dig, at du – når din vrede er dampet tilstrækkeligt af – tager initiativ til, at du og din kæreste taler sammen. Fortæl ham stille og roligt, at du – for din egen og for jeres forholds skyld – har behov for, at I taler sammen om det, der skete på intro-turen.
Fortæl ham om din undren over, at han valgte at tage med på intro-turen; fortæl ham om, hvorfor du føler, at det, som skete på natturen, overskred en grænse, og fortæl ham om baggrunden for, at du føler, at det, der skete, er på grænsen til utroskab.
– Og bliv på din egen banehalvdel! Dermed mener jeg, at du er bevidst om, at det, du siger, handler om, hvordan DU oplever, tænker og føler om det, som er sket – og ikke, hvordan tingene er. F.eks. er der stor forskel på, om du siger: ”Du har overtrådt en grænse!” eller du siger: ”Jeg føler, du har overtrådt en grænse!”. I det første eksempel angriber du din kæreste – og du kan forvente modangreb. I det andet eksempel giver du udtryk for din mening, og hvordan du har det med det, som er sket. Det giver din kæreste mulighed for at fortælle, hvordan han ser på tingene.
Måske din kæreste så vil fortælle, hvilke overvejelser han gjorde sig forud for intro-turen, om han skulle tage med eller ikke – og hvorfor han valgte at tage med. Giv ham mulighed for at fortælle om de tanker, han gjorde sig, da natturen blev introduceret, og han var i en situation, hvor han skulle beslutte sig for, om han ville deltage eller ikke. Måske vil han fortælle dig om, hvordan han havde det under natløbet og hvilke tanker, der gik gennem hans hoved.
Og husk på:
Det var ikke din kæreste, der valgte, at det skulle være ham og så en masse piger i hans gruppe! Sådan blev det bare. Og det var da slet ikke ham, der havde bestemt indholdet af natløbets opgaver. Måske blev indholdet af opgaverne først kendt af din kæreste, efterhånden som løbet skred frem. Din kæreste viste dig den tillid at fortælle dig om intro-turen/natturen. Det behøvede han for så vidt ikke at gøre, men han valgte at dele det med dig. Han valgte ikke at deltage i de forskellige øvelser og viste sin holdning til det ved at kikke væk. Din kæreste har ikke haft sex eller flirtet med nogen. Du elsker din kæreste, og du stoler på ham.
Vis ham eventuelt mit svar. Måske kan han bruge det til noget konstruktivt. Måske vil det også være godt for jeres samtale, at I begge har læst, hvad jeg skriver til dig. Hvis du viser ham mit svar til dig, ved han i hvert fald, hvor du har valgt at hente inspiration.
Flemming H. Møller