Vil pausen gavne vores forhold?

Vis spørgsmål

Hej

Jeg har gennem nogle måneder ses med en fyr. Vi var kærester bare uden titel og meget glade for hinanden. Den første måned afviste jeg ham, da jeg ikke ville have et langdistance forhold og samtidig var bekymret for, om tiden var til det, når vi begge skulle starte sabbatår med fuldtidsarbejde. Han gav ikke op og kæmpede for at få mig og forsikrede mig om, at det hele kunne fungere.

Jeg er endt med at blive helt vildt forelsket i ham, og han er den fyr, der har behandlet mig allerbedst. Men det sidste stykke tid har det været mærkeligt mellem os, da han har trukket sig meget. Han skriver ikke rigtigt og ikke særlig kærligt mere. Vi ses heller ikke så tit, efter han også er begyndt på arbejde. Jeg konfronterede ham så, og han sagde, at han elsker mig og virkelig vil mig, men ikke føler, han har tid og overskud til et forhold. Det skal siges, at han udover arbejde også har en masse andre bolde i luften og derfor er sent hjemme hver dag. Vi aftalte at holde en pause en måned eller to, da vi egentlig ikke vil fra hinanden, men tiden og overskuddet ødelægger det. Ingen af os har lyst til at være sammen med andre, så på det punkt er vi stadig “sammen”

Jeg er helt afklaret med, at han er fyren for mig. Jeg tror sagtens, det kan fungere; det handler bare om prioritering. Derudover føler jeg, at tid er det mindste problem, og man sagtens kan finde en løsning. Jeg har et håb om, at pausen vil fungere, men måske er jeg for naiv. Tror I, at pausen vil virke? Skal jeg kontakte ham imens eller lade være? Jeg er rigtig ked af det og ønsker kun at være sammen med ham. Det ville knuse mig, hvis det skulle være tiden, der spillede ind, når nu vi har det så godt sammen, som vi har. Hvad skal jeg gøre?

Mvh en ulykkelig pige, 20 år

SVAR:

Kære J

Tak for dit brev. Godt du skriver. Jeg håber, mit svar kan blive en mulighed for, at du kan se din udfordring lidt oppefra.

Vil – vil ikke

Det første jeg kom til at tænke på er, at I lyder til på skift at have været i vildrede:

Dig:

  • Jeg har afvist.
  • Det går ikke, for vi har begge sabbatår.
  • Det går ikke pga. fuldtidsarbejde m.m.

Han:

  • Har trukket sig.
  • Har ikke rigtigt skrevet så meget.
  • Har ikke været særlig kærlig.

Oveni dette udtrykker du, at I ikke har set hinanden så tit. Det er fuldt forståeligt, at du ud fra disse erfaringer er usikker på jeres relation. Meget har signaleret: “Vil ikke.” Fordi I ikke har kunnet.

I vil hinanden

Samtidig med disse kan-ikke-/vil-ikke-tegn udtrykker du meget tydeligt, at der lyder til at være grobund for at afprøve, om I kan fortsætte livet sammen som kærester:

Dig:

  • Jeg er helt vildt forelsket i ham.
  • Han er den fyr, der har behandlet mig allerbedst.
  • Vi har det så godt sammen.
  • Han er fyren for mig.
  • Jeg ønsker kun at være sammen med ham.

Han:

  • Han elsker mig.
  • Han vil mig virkelig.

Kom om bag ved udfordringer

Du skriver, at han ikke har tid og overskud. Når du skriver det, kommer jeg til at tænke på, at det måske ikke handler om, om han holder af dig eller ej. Måske det handler om hans mange bolde i luften, så noget bliver for meget for ham.

Ville det være en mulighed, at I sammen sætter jer ned og får talt om, hvad det i virkeligheden er, der gør det svært for jer at finde ud af, om I vil være kærester. Måske I kunne lave hver jeres lister:

  • Liste 1: Positive ting i vores forhold.
  • Liste 2: Udfordringer i vores forhold.

Når I har lavet listerne hver for sig, taler I sammen for at få mere overblik over, hvad der forstyrrer jer.

Modmagt

Jeg holder af et udtryk: Modmagt. I ordet ligger der, at man kan finde værktøjer imod det, der kan tage magten. Jeg vil gerne udfordre jer til efter jeres snak ud fra listerne at overveje: Hvad kan vi gøre for, at arbejde, afstand og de mange bolde ikke skal tage magten og få os fra hinanden?

Måske I kunne forsøge jer med at lave nogle gode aftaler: Hvor tit skal vi ses? Hvor meget har vi brug for at skrive sammen? Osv.

Vær realistisk

Du skriver, at I sagtens kan løse problemerne. Her vil jeg spørge dig: Er det den forelskede side inde i dig, der bruger ordet “sagtens”? Måske det er mere realistisk at se i øjnene, at det vil udfordre jer, men at det er det værd.

Respekt for hinanden

Du spørger, om du skal kontakte ham, inden jeres pause er slut. Til det har jeg et par spørgsmål:

  • Du kender ham. Tror du, han har brug for en tænkepause, så det er vigtigt, at du ikke forstyrrer ham i den?
  • Er det en mulighed, at du skriver til ham, at du glæder dig til at snakke med ham efter pausen? Og fortæl ham, at du har gjort dig mange tanker og har et forslag til, hvordan I sammen kan overveje, hvor I hver især er henne, når det gælder jeres forhold.

Jeg håber, mit brev har opmuntret dig til at arbejde med og kæmpe videre med det, du står i. Det er i øvrigt også en mulighed, at du viser ham dit brev og mit svar, så I har noget at snakke ud fra. Måske kan I også finde brugbare input i artikler og svar til andre i vores tema Hvordan finder jeg den rigtige?

Jeg ønsker dig det allerbedste.

Mange hilsner
Hanne Esmarch

Annoncer