Hej med dig, som er Guds barn – også når du bevidst eller ubevidst falder i synd!
Du stiller et helt simpelt og afgørende spørgsmål, som jeg tror næsten alle kristne stiller sig selv på et tidspunkt: Kan Gud virkelig blive ved med at tilgive den samme synd igen og igen; også hvis det var med vilje?
Det korte svar
Guds tilgivelse afhænger ikke af din vilje, når du synder, eller hvor mange gange, du har syndet. Tilgivelsen afhænger af Jesus – så kom til ham!
Her kommer så et langt svar, som også udforsker det med synden og livet som kristen:
Jesus kom for at frelse syndere
Et af mine yndlingsbibelvers er Paulus’ Andet Brev til Timotheus kapitel 2 vers 13, hvor der står: “er vi utro, forbliver han (Jesus) dog tro, thi fornægte sig selv kan han ikke.” Verset her siger sort på hvidt, at Jesus’ trofasthed over for os ikke afhænger af vores evne til at leve et godt og trofast kristent liv. Derimod afhænger den af Jesus selv. Hvis vi holder os til Jesus med vores uperfekte kristne liv, så vil han ikke fornægte os.
Det siger han også selv i Johannesevangeliet kapitel 6 vers 37: “… den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort.” Og for lige at slå pointen helt fast kan du også læse Markusevangeliet kapitel 2 vers 17 om, hvordan Jesus tænker på sin relation til syndere: “De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.”
Jesus kom til jorden og hang på et kors netop, fordi du og jeg er syndere. Han vidste godt, at du ville falde i igen og igen, da han hang på det kors. Han ved også godt, at jeg kommer til at begå mange nye og mange gamle synder igen og igen. Det var præcis derfor, han ville hænge på det kors, for han kunne ikke overlade det til os.
Fri synd?
“Men kan vi så ikke bare synde alt det, vi vil?” fristes man til at spørge. Svaret på det finder vi bl.a. i Ordsprogenes Bog kapitel 26 vers 11: “Som en hund, der vender tilbage til sit bræk, er en tåbe, der gentager sine dumheder.” Billedet er ikke perfekt, men siger meget om, hvordan man som kristen bør tænke om synd:
Synden er en sygdom – noget giftigt – som man ligesom en hund har kastet op. I den pøl af symbolsk bræk ligger vores onde og nedbrydende tanker, sladder, pornoen, løgnene, ligegyldigheden, dovenskaben, misundelsen og så meget andet skidt, der nedbryder vores relationer til både Gud og mennesker og til os selv. Hvorfor i alverden skulle vi bøje os ned og slubre skidtet i os igen? Det skal vi selvfølgelig forsøge at undgå! Ikke fordi vi frygter, at Gud ikke vil tilgive os, men fordi Guds opdragelse netop har fået os til at se synden, som det bræk den er.
Øvelser i selvkontrol
“Men sådan tænker jeg allerede om synden; hvorfor stopper jeg så ikke?” tror jeg, at rigtig mange tænker. Og ofte kan de pege på, at de laver en masse øvelser i selvkontrol: De har installeret pornofilter på deres computer, og de har mediteret og fastet osv. Alligevel kan de ikke stoppe med at synde.
Jeg tror helt klart, at en del af svaret findes i, at enhver kristen består af to slags natur: Kød og Ånd. Vi har to identiteter i os som kristne, hvor én side vil tjene Gud, og den anden vil tjene synden. Det er tragisk, men sådan det er (det kan du læse om i Romerbrevet kapitel 7-8).
Nåde og tilgivelse
En anden del af svaret er, at alle vores forsøg på selvkontrol og øvelser i fromhed måske ikke er noget, Gud ønsker, vi skal lykkes med. For hvis nu vi lykkes med at stoppe med at synde (eller bare tror, at vi pludselig kan) ved vores egen selvkontrol, så er der en stor risiko for, at vi bliver stolte af os selv og tror, at vi kan klare os uden Jesus.
En kristen skal ikke først og fremmest vokse i selvkontrol (selvom selvkontrol umiddelbart er en god ting). En kristen skal vokse “… i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Æren er hans både nu og til evighedens dag! Amen.” (Andet Petersbrev kapitel 3 vers 18). Og det fantastiske er, at ved at vokse i nåden og erkendelsen af Jesus og det, som han har gjort for os, så mister synden noget af magten i os.
Gud elsker dig, der falder i synd!
Jeg har en rigtig god ven, som, når vedkommende bliver fristet, siger den her sætning: “Jeg er Guds barn, også når jeg falder i synd!” Vedkommende er bestemt ikke blevet syndfri. Men at tænke på sig selv som et elsket Guds barn – på trods af al den synd der er – giver friheden og glæden til mere og mere at stå imod synden. Vejen til et mere syndfrit liv går igennem nåden.
Jeg håber, at noget af alt det her kan hjælpe dig og gøre dig tryg i den nåde, som Jesus har skaffet os.
Om at stoppe med at se porno
Du skriver desuden, at du længe har forsøgt at stoppe med at se porno. Den lange del af mit svar har helt sikkert også med det problem at gøre. Men jeg kan varmt anbefale at søge på AdamogEva.dk efter flere artikler og svar, der direkte behandler alt det med porno. Læs fx svaret Hvordan kan jeg stoppe med at google pornoting?
Tak, fordi du skrev og skriv endelig igen, hvis du har brug for det.
Kh Kristoffer
