Kære Henrik
Tak for dit brev og dit spørgsmål.
Hvor er det godt at høre ,at du er blevet forelsket i en pige, som du snakker rigtig godt med og gerne vil være kæreste med.
Du skriver, at jeres udfordring er, at I ikke tør snakke sammen ovre i skolen. Det er helt naturligt, at man ikke altid lige ved, hvordan man skal reagere overfor hinanden, hvis det er en klassekammerat, man forelsker sig i. Jeg kan godt sætte mig ind i, at det kan være svært at snakke sammen i skolen, måske er I generte, måske er det svært at vise klassekammeraterne, at I er blevet forelsket i hinanden, måske er I bange for, hvordan vil de andre reagere på jeres kærlighed osv.
Men hvorfor vente med at blive kærester, til I tør snakke sammen i skolen? Umiddelbart tænker jeg, at I godt må gå og være hemmelige kærester et lille stykke tid, inden I viser det i skolen. Der er mange følelser på spil, når man bliver forelsket, så brug lidt tid sammen til at vænne jer til hinanden og til tanken om at være kærester. Når I er parate, kan I fortælle det til jeres forældre, søskende og venner, og så plejer det som regel at gå helt af sig selv. Nogle vil måske blive overraskede over, at I er blevet kærester, andre vil ikke, men det betyder ikke noget, hvis I er sikre på hinanden.
Du skriver, at I går ud af skole om en måned. Dette behøver ikke at betyde, at I mister kontakten, men det kræver, at du står ved dine følelser og kæmper for at få forholdet op og stå. Hvis jeres følelser er gensidige, hvad forhindre jer så i at starte et forhold? Vov at springe ud på dybt vand og se, hvad det fører med sig af gode oplevelser og følelser.
Held og lykke med kærligheden
Kærlig hilsen
Annette Hassingboe
