Hej kvinde på 22 år
Tak for dit brev. Jeg har læst det igennem og giver dig gerne nogle tanker tilbage efter gennemlæsningen.
At stoppe op
Først vil jeg gerne anerkende dig for at stoppe op og overveje, hvor vejen går for dig, nu hvor du er usikker på, om du vil gå videre og handle på din forelskelse, eller om det er klogest at droppe at blive kæreste med ham.
Positive overvejelser
Jeg lægger mærke til, at du omtaler ham, du er blevet forelsket i,med mange gode ord og tanker:
- I har gode samtaler
- Der er en tryg ramme
- Du er blevet forelsket
- Du kan se ham som din kommende ægtefælle
- Du er ubeskrivelig sikker
- Du føler for ham
Udfordringer
Samtidig med de mange gode ord og tanker er du usikker. Usikkerheden går på 2 ting:
- Der er 14 års aldersforskel
- Hvad vil andre tænke ?
Det første jeg vil give dig tilbage er, at det allervigtigste vel må være, hvad DU tænker. At DU bliver afklaret. Jeg vil gerne opmuntre dig til at sige: Jeg bestemmer selv. Det er HELT op til mig. Hvad andre tænker er ikke mit ansvar.
Hvordan lyder dette i dine ører?
Og, spørgsmålet er så: Hvad tænker du selv?
Jeg vil gerne stille dig et par afklarende spørgsmål:
- Hvis du skal være tro overfor dig selv, hvad tænker DU så om at have en ægtefælle, der er 14 år ældre end dig? Prøv at tænke: 22 år og 36 år, 32 år og 46 år, 42 år og 56 år. Hvordan lyder det for dig?
- Har du brug for at sige til dig selv, at jeg vil lukke ned for muligheden og åbne op for at møde en yngre?
Afgørelsen er din. Om du arbejder videre på,at I bliver kærester, eller om du siger STOP.
Du kan evt. læse mere her:
De bedste hilsener Hanne