Kære P
Det har været rigtig svært for mig, hvordan jeg skulle skrive det til dig, så det hverken virker værre eller bedre, end det er. Jeg vil gerne, at du føler dig hørt og taget alvorligt; at du mærker, at jeg ikke dømmer dig; at der er ligeså meget tilgivelse for det, som der er for alt muligt andet; men at du også hører mig sige, at det er godt, du reagerer på det, der er sket, fordi det ikke er godt, og at det kan få konsekvenser på den ene eller anden måde.
Men lad mig starte fra en ende af.
Kommer jeg i Himlen?
Jeg vil gerne fortælle dig, at Gud tilgiver dig. Jeg tror, at alle mennesker gør ting, som de bagefter fortryder meget, og som de har svært ved at forstå, at Gud og andre mennesker vil tilgive dem. Nogle gange oplever vi endda, at andre ikke vil tilgive os, men vi kan være helt sikker på, at Gud vil, hvis vi oprigtigt beder om tilgivelse. Dette vil jeg gerne have, at du ved, fordi det viser, at uanset, hvad jeg skriver, så er jeg også et menneske, der gør forkerte ting og har brug for tilgivelse. Du er ikke et dårligere menneske end mig eller andre. Men du har stadig gjort noget/været med til noget, som du godt ved ikke er rigtigt. Derfor skriver jeg det også til dig, fordi jeg vil opfordre dig til at bede om tilgivelse. Både over for Gud, men også over for pigen. Jeg vil opfordre dig til at tage ansvaret for det, der er sket, fordi du i denne sammenhæng er den voksne og derfor den ansvarlige. Derfor må du bede om tilgivelse og fortælle hende, at du er ked af, det skete, at det ikke skal ske igen, og at det var forkert.
Brug for en at tale med
Måske vil du opleve, at pigen også har brug for nogen at tale med om det, der er sket. Jeg kan jo ikke på nogen måde vide, hvad hun tænker eller føler, men mange vil have, ligesom du har (idet du har skrevet til os), brug for at tale med nogen om det, der er sket, eller tanker og følelser i forbindelse med det. Nu ved jeg ikke, hvordan det begyndte eller forløb, men jeg ved, at man kan finde på at sige til den anden, at hun ikke må fortælle om, hvad der er sket. De fleste gør det, fordi de godt ved, at det er forkert, og fordi de er bange for de konsekvenser, som det kan få, hvis det bliver fortalt til andre. Men her er det meget vigtigt, at du ikke siger til pigen, at hun ikke må fortælle det til nogen, for hvis hun har brug for at sige det/tale med nogen, så kan du komme til at skade hende/gøre det svært for hende fremover og ødelægge noget inde i hende.
Fængsel og konsekvenser
Jeg tænker også, du kan være bange for, hvad der vil ske med dig, hvis hun fortæller det til nogen, og du spørger direkte, om du kommer I fængsel. Det korte svar er, at nej, det gør du ikke. Men det svar er alt for kort, så jeg vil gerne uddybe det lidt. Jeg tænker, at når du spørger om det, er det sikkert fordi, du kender til den seksuelle lavalder.
Den seksuelle lavalder
Den seksuelle lavalder er lavet for at beskytte børn og unge mod voksnes misbrug og for at beskytte dem mod oplevelser og beslutninger, som de ikke er udviklet/klar til at træffe. Den seksuelle lavalder beskriver, hvor gammel en person skal være, for at andre må have sex eller anden seksuel omgang (som du og pigen havde) med en person. I Danmark er det ulovligt at have sex eller anden seksuel omgang med en person under 15 år. Det er smart beskrevet, fordi det på den måde bliver den voksne part, der bliver den ansvarlige. Man kan derfor som den voksne (altså den, der er 15 år eller mere) ikke sige, at hun selv ville, det var hende, der startede osv. Det er altid den voksne part, der har ansvaret hele vejen igennem.
Bliver du så straffet?
Når man hører dette, kan man straks tænke, at hvis man går i seng med – eller noget der minder om det – en under 15 år, så kommer man i fængsel. Det er rigtigt på den måde, at man kan straffes med fængsel. Det vil dog yderst sjældent ske, når der er tale om to, der er så tæt på hinanden aldersmæssigt, som I er. Man vurderer ud fra alder, magtforhold, relation, tvang osv. Men lad os lige slå fast: Du kommer ikke i fængsel. Men derfor kan det godt få andre konsekvenser. Alt efter hvordan pigen har det, og de voksne mennesker, der passer på hende, ser på det. Jeg vil prøve at liste de muligheder op, jeg kan komme i tanke om:
- Hendes forældre eller dine forældre tager en snak med dig/jer om det, der er sket, og at det ikke skal ske igen, fordi I endnu ikke er modne og klar til det.
- Det kan være, at I ikke må være alene sammen mere.
- Måske får I at vide, at I ikke må ses et stykke tid.
- Måske er der nogen, der vil tale med dig og finde ud af, om du har det svært med noget, om der er sket noget med dig, eller om du har behov for hjælp med noget.
Der kan selvfølgelig være en masse andre muligheder, og jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle dig, hvad der kommer til at ske, men det kan jeg desværre ikke. Men jeg tror, at det vil være rigtig godt for dig at tale med en, som du har tillid til. Og så må du være åben over for, at pigen måske også har brug for at tale om det. Måske har hun, måske har hun ikke. Jeg ved jo ikke, hvordan hun har opfattet det, men du må være forberedt på, at hun kan have brug for det. Det kan du komme lidt i forkøbet, hvis du går til hende og siger undskyld osv., som jeg beskrev i starten.
Til sidst vil jeg gerne rose dig for dit mod ved at skrive til os, og så vil jeg opfordre dig til at vise samme mod ved at tage ansvaret for det, der skete.
Sex er stærke kræfter, og det er vigtigt at passe rigtig godt på både dig selv og andre. Prøv også at læse dette svar: 13 år og lyst til en kæreste og sex – kan I hjælpe mig?
Jeg ønsker dig alt det bedste og håber, at dette svar kan hjælpe dig lidt. Du er meget velkommen til at skrive igen, hvis du har behov for svar på mere.
Kærlig hilsen
Dorthe Mørch Mikkelsen
