Hej den ulykkelige
Tak for dit spørgsmål til A og E. Hvor er det godt, du får sat ord på det, du går og spekulerer på.
Mange måder
Det er jo et stort spørgsmål, du bringer frem. Nu kan man jo mangle en at holde af på mange måder.....Måske er det en sød pige, du mangler at holde af.........Du er jo en ung fyr og har livet foran dig. Det med de søde piger skal du nok nå. Det er jo nemt nok for mig at sige, men der er meget andet, du skal bruge dit liv på lige nu. Nogle gange kan der udvikle sig en tendens i en klasse, at der er mange, der snakker om forelskelse og kærester, og nogle få prøver at være kærester, men det er lidt tidligt at gå og have kærester allerede, det bliver der masser af tid til senere.
Alle har brug for nogen at holde af
Måske føler du generelt, at du mangler en at holde af... alle mennesker har brug for nogen at holde af, og nogen, der holder af dig, det er endda rigtig vigtigt.
Hvis det er sådan en, du mangler en at holde af, er det rigtig vigtigt, du snakker med en, du har tillid til. Du kan f.eks. prøve at snakke med en af dine lærere, du godt kan lide at snakke med, eller sundhedsplejersken på din skole. De kan hjælpe dig, med hvad du skal gøre.
Hvad kan du mere gøre
Det vigtigste, du også selv kan gøre,er, at du skal finde ud af, at du er meget værd i egne og andres øjne. Du skal finde ud af, hvad det er, der gør netop dig til noget specielt, og det er meget nemmere at finde ud af, hvis man snakker med,nogen om det.
Måske kan du også have glæde af at læse følgende artikler:
Pubertet - en ekstrem forvandling
Hvordan takler vi på 11-12 år de store følelser?
Jeg håber at mit svar gav mening for dig.
Kærlig hilsen Marianne