Kære M
Først og fremmest tak for, at du ærligt deler din situation og følelser. Jeg tror, der er mange, der kan genkende det (så nej, det lyder ikke underligt), men måske netop er bange for, som du siger, om de bliver dømt. Sejt, at du går imod strømmen og er åben omkring det hele. Jeg tror, det er sundt at snakke om livet og troen, også når det er svært. Så tak! Det er skønt med en sådan frimodighed.
Når jeg læser din besked, forstår jeg den sådan: Du er i en periode, hvor du har meget om ørerne og føler dig stresset – og midt i det, er det svært for dig at se og mærke Gud. Du føler dig alene.
Jeg kan ikke give dig et endegyldigt svar på, hvad du skal gøre, men jeg håber, mine input kan hjælpe dig til at finde lidt ro midt i det svære.
DU ER IKKE ALENE
Når man står i en hård periode, kan det være svært at se, hvordan tingene skal løse sig – og hvordan Gud bidrager til det. Hvor er Han, og hvorfor gør Han ikke noget? Det føles hurtigt, som om man er alene. Men det er du ikke! Gud har også lovet at gå med, når vi er i “mørkets dal”, som der står i Salme 23 i Bibelen. Gud er ikke afhængig af, om vi føler, Han er nær os – men af, at Han har lovet os, at Han er nær.
Du spørger, hvor Gud, der har lovet at kæmpe med dig, er. Han er ved din side – også selvom du ikke mærker eller føler det. Dermed ikke sagt, at du aldrig oplever svære tider, men Gud vil gå med dig hver dag, hver time og hvert minut. Og det vil Han, fordi du er Hans elskede barn.
Du kan læse mere om det i svaret til en anden: Føler alt er ved at gå galt og Gud ikke er der for mig.
TO SÆT FODSPOR – ELLER ÉT
I perioder, hvor det er svært, kan man få oplevelsen af, at Gud ikke hører ens bønner. Det er måske sådan, du har det lige nu; det føles, som om dine bønner kun når til loftet, og er det mon det rigtige sted at placere dem? Det tror jeg, det er. For jeg tror faktisk, at Gud er allernærmest i svære perioder og ved, at Han skal være dér, lige under loftet.
Måske kender du historien om de to sæt fodspor i sandet. Jeg vender altid selv tilbage til den, når jeg føler, at mine bønner rammer loftet: Når vi ser tilbage på vores liv som en vandring i sandet, ser vi, at der pludselig kun er ét sæt fodspor. Med det samme tænker vi, at Gud ikke har gået med os – men nej, det er fordi, Gud i den periode har båret os (læs fortællingen her: Jesus og jeg vandrer gennem livet sammen).
DU KAN IKKE MÆRKE GUD – MEN LAD HAM MÆRKE DIG
Selvom Gud bærer os i det hårde, kan det være svært at mærke Ham. Men Han er der – og Han har lyst til at være der, også selvom du ikke synes, at du er så hyggelig at være sammen med midt i din tristhed, frustration, ensomhed, vrede, stilhed ... Gud ønsker at være dér midt i det hele. Han rummer alle følelser og skaber plads til at læsse alt af! Så inviter Gud til at høre på dig. Fortæl Ham det hele: at du er stresset, at du føler dig alene, og at du kommer til at tvivle. Vis Ham alle dine følelser: græd, råb og vær stille. Når du opgiver kampen, som en stresset periode føles som, og som fylder dit liv, tanker og følelser, lader du Gud komme til. Og når Gud får plads, skaber Han fred og glæde.
PAS PÅ DIG SELV
Gud er midt i din travlhed og ønsker at tage del i det. Men Han ønsker også, at du skal passe på dig selv. Derfor vil jeg anbefale dig, at du prøver at se på, hvordan du får pauser i din kalender. Overvej, om du skal have nogle faste aftner i løbet af ugen, hvor du går en tur, ser film, er kreativ, læser en god bog eller måske er sammen med Gud i bøn. Find noget, der giver dig energi, så du gør noget godt for dig selv, der samtidig giver dig ro. Lav gode aftaler med dig selv, som du kan prøve af og afstemme, så de giver dig fornyet energi.
SPØRG FRIMODIGT OM HJÆLP
Det kan være svært at stoppe op midt i travlheden, hvis man skal gøre det selv, for man kan jo altid liiiige gøre et eller andet. Jeg anbefaler derfor, at du trodser tankerne om at blive dømt (hvilket du allerede har gjort ved at skrive her!) og beder din veninde, mor eller måske en præst om hjælp til at sikre, at du overholder dine pauser. Dermed er der nogen, der lover at spørge ind til dig og minde dig om, at det er vigtigt, du får slappet af. Jeg er sikker på, at oplevelsen af “mørkets dal” er kendt af mange, så spørg frimodigt om hjælp.
Jeg vil gerne anbefale to bøger, som begge kan læses i små bidder, så det er overkommeligt at bruge dem:
Kære Martha – ord om Gud til et liv med stress
Det sker når du hviler
Bøgerne kan lånes på biblioteket.
Jeg håber, du kan bruge mine input. Ellers skriver du bare igen.
Med ønske om ro, nærhed og glæde,
Anna