Kære P
Tak for dit modige brev om hjælp til at blive mere social.
Du har taget det første skridt!
Først har jeg lyst til at sige til dig, at det er et skridt i den rigtige retning, når du tager dig mod til at skrive til AdamogEva.dk, om dine sociale vanskeligheder. Dit brændende ønske om at møde nye venner og om at turde snakke med både piger og drenge fortæller mig, at du har lyst og vilje til at arbejde med denne side af dig selv. Du ønsker at lave om på, hvordan du plejer at gøre, når du er sammen med andre.
Ok ikke at være perfekt!
Der kan være mange årsager til, at man ikke har mod på at tale med andre og ikke tør give sig helt hen til andre mennesker. Jeg kender ikke dine, men jeg får lyst til at sige til dig, at det er vigtigt, du giver dig selv lov til at være en del af fællesskabet og til at ”dumme” dig. Ingen af os er perfekte, og jeg kender fra mig selv, at jeg også nogle gange kan føle, at jeg ikke ved, hvad jeg skal sige. Men det vigtigste er, at man ikke går i stå her, men siger til sig selv, at det er okay at ”dumme” sig og forsøge sig frem. Jeg ved godt, det kan være lettere sagt end gjort, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du mon kan have følt dig afvist af en eller nogen, som tidligere var dine venner?
Tidligere afvisning kan forstyrre i dag
Hvis du kender til følelsen af afvisning, har det måske gjort så ondt, at det nu er årsagen til, at du har svært ved at tage kontakt til andre, fordi du frygter at mærke afvisningen igen. Det er måske også derfor, du helst holder dig for dig selv, selvom det betyder, at du må undvære vennerne. At opleve at blive afvist kan også medføre at ens selvværd bliver lavt, og dermed kan man komme til at føle sig mindre værdifuld end andre.
Gå ikke alene med det
Jeg synes, du skal overveje at dele dine tanker og følelser med en voksen, som du har tillid til, fx dine forældre, din lærer, moster eller en helt fjerde. Du kan evt. vise dem dette brev, hvis det gør det lettere for dig at tale om det.
Jeg ved ikke noget om, hvad du laver, om du går i skole, har en lærerplads eller noget andet, og ved derfor heller ikke, hvor og hvordan du møder andre jævnaldrende i din hverdag. Du efterlyser flere venner, og en af måderne at få dem på er gennem de mennesker, man møder hver dag i fx skolen. En anden måde er at opsøge steder, hvor der kommer unge mennesker, fx ved at melde sig ind i en klub (sport, skak, ungdomsklub i den lokale kirke eller missionshus) eller finde et aftenskolekursus som interesserer dig.
Vær nysgerrig på dem du møder og fortæl om dig selv
Når du møder nye mennesker, kan det være en god ide at undersøge, om I har nogle fælles interesser som fx film, sport, musik, aktiviteter osv. Du kan fx foreslå en tur i biografen, en shoppetur eller hvad I nu kan lide at gøre. I starten vil venskabet måske føles lidt overfladisk, men giv det lidt tid og lær langsomt den anden at kende. På den måde kan du måske bygge et venskab op med både drenge og piger. Et godt venskab er, når man kan dele oplevelser og have det hyggeligt sammen.
Hvis du synes, mine forslag er for svære for dig at overkomme, kan du også tage kontakt til din læge og søge om at få en henvisning til en psykolog. Nogle gange kan det være godt at få lidt hjælp til at komme videre, hvis man har en social angst.
Jeg håber, du kan bruge mit svar til at komme videre, ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Jeg håber også, du kan finde mod til at gå på opdagelse i andre mennesker og forsøge dig frem med, hvordan du får andre i tale. Vov at stole på, at du er værd at være sammen med.
Måske kan du også hente inspiration ved at læse andet her på siden. Her er nogle forslag, og du kan selv finde flere:
Pigevenner og drengevenner
Hvad er jeg værd?
Når fortiden gør ondt
Hvordan bliver jeg bedre til samtale og socialt liv?
De bedste hilsner
Annette Hassingboe
