Hej F
Mange tak for dit spørgsmål – jeg forstår godt, det ikke er så nemt, det som du beskriver her.
Hold fast i dine venskaber
For det første er det rigtig fint, at du gerne vil være venner med begge køn. Det er bare helt naturligt og godt på den måde. Det må du endelig holde fast i.
Lidt svært lige nu
For det andet tror jeg, at dine drengevenner har det på samme måde. De ønsker dybest set også at have gode pigevenner. Jeg tror også, de gerne vil være venner med dig, men måske de synes, det kan være svært lige nu her.
I din aldersgruppe kan det være en udfordring at have venner af begge køn. Man er måske venner på forskellige måder med drenge og piger. Måske du mærker denne forskel i måden at være venner på? Det lærer du med tiden at “være i”. Samtidig er det også i disse år, at I måske bliver forelskede for første gang. Det tror jeg også spiller ind i dine venskaber lige nu.
Respekt er vigtigt
Dine relationer med venner udvikler og ændrer sig, des ældre du bliver. I venskaber er det vigtigt at have respekt for hinanden. Dine drengevenner skal respektere, at du bruger tid med dine pigevenner og modsat. Måske dine kammerater har brug for at høre det? En god ven vil give plads til dig og andre. Plads til at se forskellige folk. Kan du mon snakke med dine venner om det en dag? Fortæl dem om, hvordan du har det, og at du gerne vil have venner af begge køn.
Måske kan du finde interesser, som I drenge kan dyrke sammen? Vis dem, at du gerne vil dem og prioriter tid sammen med dem. Vis dem, at du synes, de også er vigtige. Så er det også nemmere for dem at forstå og acceptere dit ønske om også at have gode pigevenner.
Måske kan du få noget ud af at læse vores artikler
Pigevenner og drengevenner
Hvem er jeg?
Du er meget værd!
og svar på spørgsmål fra andre:
13 år. Hvordan kan jeg få flere venner på min egen alder?
14 år og ret alene – hvordan skabe kontakt og få venner?
Venlig hilsen
Asbjørn Overby