Mit liv i 7. klasse er svært – jeg har bare lyst til at være fri

Vis spørgsmål

Hej.

Første spørgsmål: Jeg synes, 7. klasse er mega svært. Jeg er en person, som måske er kendt som den kloge eller “stræberen” i klassen. Det virker, som om alle på min årgang løber rundt på gangen snotforvirret som en flok høns.

Jeg forstår ikke 7. klasse – kan I hjælpe mig?

Andet spørgsmål: For nylig så jeg en film, der hed “Ind i vildmarken”, der handler om en mand, der er ved at blive syg af det samfund, han lever i og drager ud i det vilde vesten. Jeg blev helt inspireret af filmen, fordi den beskrev mine følelser så nøjagtigt, og jeg begyndte rent faktisk at overveje at pakke en rygsæk og drage ud i verden, være fri, være selv, ingen der kan sige, hvad du skal gøre, være sin egen herre.

Hvad skal jeg gøre?

Dreng, 13 år

SVAR:

Hej dreng i 7. klasse!

Du har skrevet to spørgsmål, og jeg vil prøve at give dig et godt svar på begge to. Du skriver, du går i 7. klasse, og at det er meget svært, socialt. Måske mest fordi, du er klog og god i skolen, og derfor kan opfattes som (eller selv føle dig som) en stræber. Du skriver også, at de andre på din alder “løber snotforvirret rundt som en flok høns”.

Svært at skille sig ud

7. klasse kan være meget svær at finde ud af. For dig er det sikkert ikke skolefagene og lektierne, det er svært at finde ud af, men alt det andet, der foregår. Jeg ser det, som om dit problem har to forskellige sider. Den ene er, hvad du selv og andre føler og tænker om dig, og det andet er, hvad du tænker om de andre – og har svært ved at forstå.

Jeg er selv en kæmpe nørd. Det har jeg lært at sige med stolthed, fordi det betyder, der er nogle ting, jeg går meget op i, og at jeg værdsætter viden og lysten til at dykke ned i ting. For mig var det i 8. klasse jeg begyndte at føle mig udenfor og blive kaldt mærkelige ting.

Jeg tror, at tiden omkring 6.-9. klasse handler rigtig meget om at føle, at man passer ind. Hvis man ser nogen, der “stikker lidt ud” – for eksempel ved at være god i skolen (eller nørdet) – så kan man finde på at udstille eller drille vedkommende og måske endda holde vedkommende uden for fællesskabet. Derfor kan det være rigtig svært at være den, der er lidt anderledes. Også selvom man er anderledes på en god måde – for det er da super flot, at du er god i skolen, og at du er klog!

Fællesskab hjælper

Min egen oplevelse af situationen er måske meget forskellig fra din, men jeg oplevede, at alt det der med, at stræberne blev holdt udenfor, stoppede af sig selv igen. Det kan måske være en trøst, men det er også en meget lille trøst, når man står midt i at blive drillet og holdt udenfor. Hvis jeg skulle give dig et godt råd, ville det være: Vær glad for det, du er god til! Og hvis jeg skulle give dig et andet godt råd, ville det nok være: Det er ikke så vigtigt, hvad de andre tænker, som man føler, det er. Det er nogle sætninger, du kan tænke over. For mig er det nogle sætninger, jeg har skullet tænke rigtig meget over, før de begyndte at give mening, og som jeg stadig skal minde mig selv om.

Jeg tror også, det kan være rigtig godt at finde et fællesskab, hvor man føler, man kan passe ind – jeg fandt nogle gode venner til spejder – det synes mine klassekammerater også var super kikset. Men der var et fællesskab, som jeg kunne passe ind i, og så var det ligesom ikke så vigtigt, hvad dem i klassen syntes. Måske kan du finde et godt fællesskab et eller andet sted i en klub eller en forening, på et sportshold eller måske online. Det kan hjælpe én meget, at man finder et sted, hvor man ikke føler sig udenfor.

Tanker om andre

Og så er der det med, hvad du tænker om de andre. Måske har jeg misforstået det, du skriver, men jeg synes, jeg kan genkende noget fra mig selv. Jeg tager fat i det, fordi det har givet mig problemer i forskellige relationer, og fordi det er noget, jeg ville ønske, jeg havde ændret på tidligere.

Du skriver, at de andre ”løber snotforvirret rundt som en flok høns”. Hvis man er klog eller god i skolen, kan man let komme til at tænke dårligt om de andre. Man kan måske tænke, de er dumme, fordi de ikke klarer sig lige så godt. Sådan er det ikke. Mennesker udvikler sig i forskelligt tempo, og mennesker bliver tit gode til det, de synes er mest interessant eller spændende.

I lang tid gik jeg og tænkte, at de andre var mærkelige eller dumme, fordi de gik op i nogle ting, som jeg ikke syntes var interessante: fodbold, makeup, tøj og mode, snapchat streaks og alt muligt andet. Jeg ærgrer mig over, at jeg tænkte og opførte mig sådan.

På amerikansk har man et lidt barnligt udtryk: “Don’t yuck someone else’s yum”. Det minder om noget, jeg lærte som barn: Man skal ikke sige “ad!” om mad, som andre har lavet eller godt kan lide. Det gør nemlig ikke noget godt – hverken for mig, eller for andre – at jeg siger “ad!” om maden. Det gør heller ikke noget godt for nogen, at jeg siger, fodbold er dumt, hvis der er andre, der bliver glade af det. Hvorfor dog gå og pille andres glæde ned? Det var nok bedre, hvis man kunne glædes over, at mennesker er forskellige, glædes over, at der er nogen, der kan finde glæde i én ting, og så selv finde glæde i noget andet.

Jeg ved ikke, hvad det er, der får dig til at tænke, at dine skolekammerater ligner dumme høns. Men jeg tror ikke, det er godt for et menneske at tænke sådan om andre. I stedet var det måske bedre at prøve at snakke med de andre – prøve at forstå, hvad det er, der gør, de er så forvirrede. Måske er det de samme ting, I er forvirrede over. Måske er der noget, du kan hjælpe dem med at finde ud af, og noget de kan hjælpe dig med at finde ud af.

Væk fra hverdagen

Dit andet spørgsmål handler om nogle tanker, som kom efter du så filmen “Ind i vildmarken”, hvor en ung fyr bliver træt af samfundet og tager sin rygsæk med sig for at leve alene i vildmarken. Nu har du lyst til at gøre det samme og spørger: “Hvad skal jeg gøre?”

Jeg har også set filmen, og jeg kender godt følelsen. Jeg blev meget inspireret og fik lyst til bare at vandre –gå ud i naturen og være mere tilstede. Jeg fik lyst til ikke at tænke på alle hverdagens pligter og problemer. Ligesom ham i filmen. Jeg tror, der er meget, man kan lære af den film. Man kan lære at værdsætte naturen. Man kan måske også lære at skære ned på nogle ting i hverdagen, som ikke er godt for én, men som er stressende. Jeg købte et par gode vandrestøvler, fik et telt i julegave, lånte en vandrerygsæk og så var jeg bare klar til at komme afsted.

Men hvis man stopper historien der, tror jeg ikke, det bliver en god historie. Filmen endte heller ikke lykkeligt. Den unge mand i filmen var alene ude i naturen. Først følte han sig fri, senere følte han sig ensom, og til sidst døde han, fordi han blev syg, spiste noget, han ikke kunne tåle, og fordi han var helt alene, og der ikke var nogen til at hjælpe ham.

Jeg tog ikke alene ud i naturen. Min kone købte også et par vandrestøvler og en rygsæk. Vi har været på vandreture i Danmark og Skotland, og det har bare været fedt! Det er fedt at hive stikket ud, og det er super godt for hjernen at have en periode, hvor man ikke skal tænke på alt det, der stresser. Men jeg er glad for, at jeg ikke var alene på vandretur i Skotland. Jeg tror ikke, jeg var faret vild (men måske var jeg), men jeg var i hvert fald blevet ensom efter et par dage. Og endnu mere vigtigt: Jeg havde været alene, hvis noget gik galt.

Mit råd til dig vil være, at du sagtens kan lave en vandretur ud i naturen, måske i en weekend eller en ferie, hvor du kobler helt fra – lader telefonen blive derhjemme eller måske i tasken. Men jeg synes, du skal finde én eller flere, du kan tage af sted sammen med. Især nu, hvor du er 13 år, synes jeg det ville være for farligt at tage af sted alene.

Det gode ved hverdagene

Jeg tror også, der er en pointe i filmen, som man måske glemmer, fordi man bliver revet med af spændingen og friheden ved at gå ud i vildmarken. Den pointe er, at den unge mand efterlader en masse derhjemme. Sin familie, sine venner og sin uddannelse. Jeg tror, det er godt at tage nogle afbræk fra hverdagen, men jeg tror også, det er godt at have en hverdag. De ting, der fylder hverdagen, fylder fordi de er betydningsfulde og vigtige – i hvert fald nogle af dem. Jeg tror for eksempel ikke, det ville være godt for dig at droppe skolen for at vandre. Jeg tror heller ikke, det ville være godt for dig at droppe din familie. Måske er der andre ting i din hverdag, som du godt kan undvære. Så kan du jo sortere dem fra, og bruge tiden på at træne op til en vandretur (det er nemlig en rigtig god idé at træne sine ben og andre muskelgrupper, inden man går en lang tur med en tung rygsæk).

Jeg håber ikke, det har været fuldstændig vrøvlet, det jeg har skrevet. Held og lykke med at finde en god måde at komme lidt væk fra hverdagen, næste gang du får muligheden.

Jeg håber, du finder nogle at følges med – både til hverdag og på dine vandreture.

Mvh. Benny

Annoncer