Hej følsomme pige.
Tak for dit spørgsmål til AdamogEva. Dejligt du skriver og stiller så åbne og ærlige spørgsmål om de ting, der fylder for dig lige nu.
Alkohol
Du forklarer, at du synes, du har et mærkeligt forhold til alkohol, fordi du oplever, at det er rart at være fuld, da du, når du er fuld, kan slå dig løs og glemme den perfekte ansvarsfulde pige, du oplever, du er.
Jeg vil sige, at jeg ikke synes, at det er et mærkeligt forhold til alkohol, du har. For mig at se, er det at drikke en måde, du kan stikke af fra de ting, du synes, er rigtig svært. En måde at forstå din situation kan være, at der er så mange følelser og oplevelser, der roder inden i dig, som du forsøger at få styr på, ved at få alt i orden uden for dig (perfektionistisme). Når du er fuld, glemmer du alt det rod, der er inden i, og kan være til stede sammen med dine venner uden at skulle tænke på at være perfekt og ansvarsfuld.
Som du nok har oplevet, er alkoholens virkning ikke vedvarende, og jeg forestiller mig, at du oplever at rodet kommer igen, når du bliver ædru. Jeg mener derfor ikke, at alkohol er en hensigtsmæssig strategi for at glemme det, der er svært, selvom det til tider kan virke som et frirum.
Perfektionisme
Du forklarer, at du har haft det svært psykisk mht. noget perfektionisme. Uden at kende særlig meget til din specifikke situation, kunne jeg tænke mig at dele nogle tanker med dig om perfektionisme, som du måske kan nikke genkendende til og hjælpes lidt på vej af.
Der er som sådan ikke noget galt i at være perfektionistisk. Det er først, hvis perfektionismen kommer til at fylde for meget for dig og styrer dine tanker og handlinger.
Min erfaring er, at perfektionisme ofte er forbundet med en grundlæggende mindreværdsfølelse, og det er muligt, at du kan nikke genkendende til faktorer som: aldrig at være god nok, altid at stræbe efter mere, altid at sammenligne dig med andre og ofte er utilfreds med dine præstationer eller har svært ved at præstere ordentligt – du bliver hurtigt nervøs og bange for at fejle.
For at kunne gøre noget ved perfektionismen, mener jeg, at det er væsentligt at finde ud af, hvad perfektionismen grunder i. Perfektionisme kan f.ek.s bunde i, at ens forældre har stillet store krav til en i opdragelsen – og måske stadig gør det. Det er også muligt, at man har haft en oplevelse af at skulle kæmpe for at få kærlighed og omsorg og for at blive accepteret i forskellige fællesskaber.
Jeg vil opfordre til, at du gør dig nogle overvejelser om, hvad der kunne ligge til grund for, at du synes, det er vigtigt altid at gøre alting perfekt og have kontrol over alting – hvad perfektionismen egentlig laver i dit liv.
Psykolog
Du forklarer, at du skal snakke med en psykolog efter sommer, og det synes jeg er rigtig fint. Jeg kan godt forstå, at du er nervøs for at starte til psykolog. Det er helt almindeligt, og langt de fleste er bange for, hvad psykologen skal tænke om dem, eller hvad psykologen skal sige til dem.
Jeg synes, at det er en rigtig god ide, at du deler med din psykolog, at du synes, det er rigtig svært at komme og snakke med psykologen. Hvis I får en god snak om dine tanker om og din frygt for at komme, tror jeg, du vil opleve at blive mindre nervøs for at være der og åbne op.
Du beskriver rigtig flot, at du oplever at have bygget en mur omkring dig, hvor ingen får lov at komme ind til den følsomme pige bag muren. Det er rigtig flot fortalt, og du kan evt. fortælle netop dette til din psykolog. Som jeg læser dit brev, tænker jeg, at du faktisk godt kunne tænke dig, at der er nogen, der skal se og høre den følsomme pige inde bag muren – se hvordan du faktisk har det.
Uanset hvad du oplever, tror jeg, at du skal indstille dig på, at det kan blive en lang og sej process at slippe perfektionismen, og det kommer til at kræve noget arbejde. Men jeg er sikker på, at du nok skal klare det.
Håber det gav lidt svar på dine sprøgsmål eller stof til eftertanke. Du er velkommen til at skrive igen for nærmere uddybning.
Læs evt. artiklen:
Er det en god ide at snakke med en psykolog eller ej?
Venligst
Stine