Må jeg have en grænse, eller skal jeg elske alle?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva

Jeg har her i den senere tid fået et ret eksistentielt spørgsmål, som nager mig, fordi jeg ikke kan finde ud af, hvad jeg skal mene.

Jeg har desværre mødt nogle mennesker i mit liv, som ikke har villet mig det bedste. Grundlæggende tror jeg på, at der findes noget unikt og godt i alle mennesker, men at ethvert menneske kan blive draget ud i noget eller ende i nogle situationer, hvor de handler uhensigtsmæssigt af forskellige årsager.

Jeg er blevet talt grimt til mange gange, blevet droppet af flere veninder gennem tiden, blevet snydt og løjet overfor af mennesker, jeg havde tillid til, og den slags. Jeg er nu blevet uvenner med min allerbedste veninde, som ikke ønsker at have noget med mig at gøre mere, blandt andet fordi jeg er for konfliktsky.

Jeg har en del bekendte, som virkelig har såret mig gennem tiden. Jeg har et eller andet sted lyst til, at de skal indse, hvor meget ondt de har gjort ved mig. Jeg ønsker egentlig ikke kontakt med dem, da de ikke har bidraget med noget godt i mit liv. Jeg vil gerne fremstå stærk og vise, at jeg ikke finder mig i hvad som helst.

Dog synes jeg også, det er en enorm styrke at være tilgivende og flink, selvom de har gjort en ondt. Men hvor går grænsen? Jeg har hørt, at man skal “elske sine fjender”. Jeg synes, det er enormt smukt. Men hvordan gør man? Skal man være flink og åben over for alle? Eller må man godt have en grænse?

Mvh pige, 17 år

SVAR:

Kære pige

Først tak for din mail med dine tanker og dit vigtige spørgsmål, om man godt må have en grænse, eller om man skal være flink, åben og elske alle. Dine overvejelser er meget aktuelle i en tid, hvor sproget og tonen på mange områder er blevet så hård og uforsonlig.

Idealer og svigt

Jeg forstår på det, du skriver, at du har oplevet en hel del svigt fra mennesker, du stolede på og havde tillid til, og den slags gør ondt. Det må også være slemt at opleve uvenskab fra hende, du beskriver var din bedste veninde.

Med forstanden er det muligt at stille idealer op for, hvordan vi altid “burde” være. Desværre lever vi i en verden, hvor der findes meget levet liv, som på ingen måde lever op til idealerne. Det lyder til, du har oplevet alt for meget af det allerede. På trods af det har du en grundlæggende tillid til det gode i mennesket. Det er måske derfor, du kan forsvare mennesker med, at det er nogle uheldige omstændigheder, der får det værste i stedet for det bedste frem i folk.

Elske sine fjender

At blive talt grimt til, snydt, løjet for, droppet af mange – du kender det og har mærket det allerede, selv om du er helt ung. Jeg kan godt forstå, du får lyst til at “gi’ igen” – så de, som har gjort dig ondt, får besked: “Så kan de lære det …”

Jesus har vist en anden vej, som du skriver: “elske sine fjender”. Det er smukt. Samtidig hindrede det ikke, at han selv var skarp og fortalte sandheden til mennesker. Især når de gjorde sig bedre, end de var med deres høje idealer, som de ikke selv kunne overholde, eller når tankerne afslørede noget andet end det billede, de gerne viste frem af dem selv.

Grænser er gode

Det er vigtigt at både kende og mærke sine egne grænser. Måske har du hørt om girafsprog? Det handler om både at holde fast i sig selv og sige fra overfor andre på en måde, så du hverken skader dig selv eller den anden (som man gør ved fx at gengælde ondt med ondt) – og alligevel få sagt det, der bare må siges. Det er ok at fremstå flink, åben og tilgivende, hvis det er dig at være sådan, men det er ikke ok, hvis du ikke er på samme måde overfor dig selv. Kunsten er at undgå at havne i selvmedlidenhedens sump – eller i offerrollen eller tro sig magtesløs.

Du er blevet beskyldt for at være “konfliktsky”. Måske har du modtaget for meget dårligt, hvor du ikke har haft mod til at sige fra?

Personlige rettigheder

Jeg mener, alle har nogle personlige rettigheder, som det er godt at holde sig til. De kan lyde sådan her:

  • Som en selvstændig person har jeg ret til at give udtryk for mine egne behov og betragte disse behov som lige så vigtige som andre menneskers behov.
  • Jeg har ret til at give udtryk for mine egne synspunkter, værdier og holdninger.
  • Jeg har ret til at have følelser, fx glæde, vrede, sorg, skuffelse og til at udtrykke disse følelser.
  • Jeg har ret til at blive taget alvorligt og blive hørt og blive respekteret på lige fod med alle andre mennesker.
  • Jeg har ret til at bestemme, om jeg vil leve op til andres forventninger, eller om jeg vil handle på en måde, som passer mig – blot jeg ikke krænker andres rettigheder.
  • Det er min ret ikke altid at være perfekt; fx har jeg ret til at begå fejl eller skifte mening.
  • Det er min ret at sige til, når der er noget, jeg ikke forstår.
  • Det er min ret at afvise at tage ansvar for andres problemer.
  • Jeg har ret til at bede om det, jeg gerne vil have (også selvom det ikke altid kan lade sig gøre at få det).

Kort sagt: Jeg har ret til at være mig selv, til at udtrykke mig selv og til at handle, som jeg selv finder rigtigt uden at føle skyld over det – når blot jeg samtidig er opmærksom på, at jeg ikke krænker andres rettigheder.

Mit svar til dig er derfor, at det er helt ok at sige fra og passe på dig selv. Det kan koste venskaber at vove at være den du er, men jeg håber, du kommer til at opleve, at du bliver både respekteret og elsket som den person du er, når du vover at være dig.

Måske kan du få noget ud af at læse artikler og svar til andre i vores tema Selvværd og identitet.

De kærligste hilsner
Else Ø.

Annoncer