Hej Kæreste
Tak for dine mange spørgsmål.
Jeg vil gerne begynde med sidste del. Du spørger, om "det er almindeligt for drenge, at de simpelthen bliver NØDT til at spille den af flere gange om ugen? Han beskriver det jo nærmest som et pres, der bare må udløses, fordi at han ellers vil sprænges, er det sådan? Og hvad "må" han tænke på, når han gør det?"
Det seksuelle fylder meget for mange
Det er helt almindeligt, at mange - især drenge - oplever at onani fylder rigtig meget, hvilket du også kan læse om andre steder på hjemmesiden. Samtidig er det også vigtigt for mig at understrege, at det ikke kun er et drengeproblem, mange piger har også en stor seksualdrift, som de har brug for at få stillet lige så hyppigt som drenge, ligesom der er drenge, for hvem seksualdriften ikke fylder lige så meget.
Det er også helt normalt, at både mænd og kvinder onanere hyppigt, også selv om de lever i et fast parforhold. Hvis du læser brevkasserne i aviser og ugeblade, vil du se, at man ligefrem opfordres til at onanere, ligesom det regnes for unormalt ikke at gøre det. I den forbindelse vil jeg understrege, at det normale ikke er ensbetydende med at det er hensigtsmæssigt og omvendt.
Du spørger om, hvad din kæreste tænker på, når han onanerer. Du kan jo prøve at spørge ham ad, men ellers tror jeg, at han har en eller flere seksuelle fantasier, som han ser som en indre film, som måske handler om dig og ham i en eller flere intime situationer. Det kan være filmen handler om, hvad han har lyst til, at du skal gøre ved ham, eller hvad han vil gøre ved dig.
Hvordan undgå at det seksuelle fylder så meget?
Jeg forstår imidlertid dit spørgsmål, som om du først og fremmest vil vide, hvad du skal gøre for at undgå at blive "jagtet" konstant af din kæreste, når I er sammen. Du skriver, at du gerne vil undgå at have sex, før du har sagt "endeligt ja", og at din kæreste accepterer din beslutning. Desuden fremhæver du, hvor meget I elsker hinanden, og at I har været kærester i tre år. Hvis vi sad sammen, ville jeg bede dig om at uddybe flere ting.
- Hvad er grunden til, at du ønsker at vente med samleje. Skyldes det en religiøs eller kulturel overbevisning eller noget helt andet, og har din kæreste samme overbevisning?
- Tilfredsstiller/onanerer din kæreste også dig, eller er det alene ham, der har et udtalt seksuelt behov?
- Hvad er grunden til, at du skelner mellem gensidig (?) onani og sex. I mit optik er begge dele sex og udtryk for, at I, eller måske især han, ønsker et tæt fysisk kontakt med seksuel tilfredsstillelse?
Når jeg spørger, er det bl.a. fordi, jeg spekulerer på, om I er på "samme sted", når det angår lyst til sex. Sådan som jeg tænker om seksualdriften, tænker jeg den først og fremmest som et fysisk behov, der kræver at blive stillet ligesom f.eks. sult og tørst, i modsætning til seksualitet, som jeg forstår meget bredere, idet den også handler om nærhed, intimitet, tryghed og fællesskab. Jeg er i tvivl, om du helt forstår, din kærestes seksuelle behov, når han fortæller om fornemmelsen af at skulle sprænges, hvis ikke han får udløsning. Jeg tror, at mange personer uanset køn kan nikke genkendende til din kærestes fornemmelse. Samtidig tænker jeg, at forståelsen eller genkendelse af denne følelse handler ikke kun om empati, men også om vejen frem.
Fælles om at opbygge en seksuel spænding
Sådan som jeg ser det, reagerer din kæreste nemlig på mange måder helt forståeligt, da I har opbygget en seksuel spænding imellem jer, som du og han slukker individuelt og i fællesskab ved lejligheder. Problemet er imidlertid, at det er en form for brandslukning, der ikke holder særlig lang tid, idet selv beskedne kys og kærtegn lægger op til mere, idet især din kæreste har fået "smag på mere", de gange I har tage det værste tryk, ved at "spille den af på ham", sådan som du formulerer det. Derfor er det også helt rigtigt tænkt af dig, når du skriver, at du bliver nødt at lade være med at give "handjobs", fordi det kun gør ondt værre.
I må begynde forfra!
Jeg vil mene, som du selv er inde på, at I bliver nødt til at begynde helt forfra, dvs. droppe alle kærtegn og kys - selv de mest "uskyldige". Selv om I har aftalt, hvad der er jeres grænser, handler vores kroppe vældig autonomt, så som I har det nu, vil selv simple berøringer formodentlig tænde en brand i ham. Derfor skal I vælge værelset fra og i stedet gå ture, dyrke museumsbesøg, gå i teateret eller i biografen, til fodbold eller noget andet, som I synes er sjovt, så der igen bliver plads til at hygge jer og ikke kun en følelse af uforløst seksuel spænding.
… eller tage skridtet fuldt ud
Jeg vil imidlertid gå endnu længere i mit svar. Jeg synes, at I seriøst må overveje, hvorfor I ikke bliver gift og siger "endeligt ja" til hinanden. I er myndige, har kendt hinanden I tre år, og I elsker hinanden, så forudsætningerne burde være der. Hvis det, der holder jer tilbage, er noget rent praktisk, må det kunne løses. Er det derimod, fordi I ikke er sikre på hinanden, må I arbejde intenst med, hvad der skal til at opnå sikkerheden. Når jeg betoner det så kraftigt, er det, fordi jeg tror, at I formodentlig er kommet til et sted, hvor I bliver nødt til at tage springet og satse på hinanden 100%, eller det modsatte. I forhold til det rent seksuelle har I i al fald kendt hinanden så lang tid, at jeg har svært ved at forestille mig, at I kan og skal holde hinanden på pinebænken væsentlig meget længere. Jeg tror simpelthen, det bliver for uforløst og kunstigt - især for din kæreste.
Mit budskab er altså to ting:
- Drop alle former for berøring og put nogle ting ind i jeres forhold, der ikke lægger op til sex
- Arbejd målrettet på at blive gift - eller afbryd jeres forhold, hvis I ikke kan blive sikre på hinanden.
Søg vejledning og støtte
Til sidst vil jeg foreslå jer at finde en god vejleder, som I kan tale med om jeres forhold og om vejen frem. Det kan være en moden person i jeres omgangskreds, som I har tillid til, en præst eller terapeut - find evt. en her på siden.
Måske kan I også finde inspiration ved at læse svar til andre, der er i lidt samme situation som jer. Jeg har fundet et enkelt svar frem og I kan selv finde flere: Hvordan styrer vi vores følelser?
m.v.h.
Henrik
