Kære 18-årige dreng
Jeg blev velsignet af at læse dit brev. Tak. For det minder mig om, hvor jeg selv kommer fra – jeg har nok haft det sådan cirka 100%, som du skriver her. Og jeg kan glæde dig med, at Paulus også har haft det sådan. Som du selv skriver, så gør vi det, vi ikke skal til trods for, at vi fatter, vi burde handle anderledes. Sørg for at læse Romerbrevet kapitel 7 vers 18-25 og husk Paulus’ saligprisning til sidst i den ulykkelige situation: “Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!”
Glæden findes ikke i os selv og en sejr, vi præsterer, men udelukkende i Kristus.
Din længsel efter Kristus
Jeg ser, det også er det, som du længes efter: At Kristus må gribe dit hjerte fuldkomment, så synden må besejres. Dertil har jeg lyst til at sige: Vær tålmodig. Gå ikke i panik. Og igen: Vær tålmodig.
Disciplene skulle meget igennem, før de var brugbare redskaber for Jesus. Og selv i deres ufuldkommenhed kunne Jesus bruge dem. Kristne er væsner, der ligger i åbenlys krig imellem kødet og ånden. Og den krig vindes – i min erfaring – gennem daglig kamp. Og den kamp må du ikke kæmpe alene. Mere om det senere.
Det er en åndskamp
Jeg har også har haft brug for at blive mindet om, hvor alvorligt alt det her med porno og verdens lyst, det er. Der er dit brev en velsignelse. For det er en åndskamp, vi deler. Og den er stadig aktuel for mig, selvom jeg nu er et sted med betydeligt mere fred i sjælen. Det har taget tid at nå dertil, og det har krævet rigtig meget åbenhed og følgeskab med kristne brødre.
Og hvis jeg må være ærlig: Jeg tror, det er her dit primære problem ligger. Ensomhed. Manglen på følgeskab.
Find en fortrolig ven
Du skriver, at du ikke “aner hvor du skal finde hjælp”, og at du eksisterer i en “kynisk stilhed”. For mig blev det store vendepunkt i alt det her, da jeg begyndte at tale åbent om det med andre. Først med få fortrolige gode kristne venner. Sidenhen åbent til temaaftner for mænd, der havde med emnet at gøre. For så til sidst at blive skribent for AdamogEva.dk og åbent skrive: “Ja, det med porno er et virkeligt problem – jeg kender det godt.”
Og den åbenhed og oplevelsen af, at mine kristne brødre og søstre ikke har mødt mig med fordømmelse, men bare omsorg, det har gjort en enorm forskel. Enorm.
Porno gør ensom
For porno gør ensom. Og vejen ud af ensomhed er relationer. Jeg siger ikke, at du skal til at stille dig op i din kirke og lave en åben bekendelse for alt og alle. Det vil jeg faktisk fraråde. Mindre kan gøre det. Og jeg tror, at det du behøver, er at få det fortrolige gode rum med måske bare én kristen bror, hvor I kan være ærlige om, at det her er et issue. For du er ikke den eneste.
Som du skriver: “Vores samfund er som gødning for åndeligt ukrudt.” Der er ingen tvivl om det, og vi er mange, der angribes. Og vi har brug for hinanden i det.
Kampen er tegn på liv
Så alt i alt: Glæd dig over, at der er åndskamp i dig. Den mærker jeg. Den mærkede Paulus. Og den betyder, at der er åndeligt liv fra Gud i os, og det skal vi prise os lykkelige for. Men den kæmpes dag for dag. Og det er hårdt. Det kan nemt blive ensomt.
Så derfor: Forsøg at finde den kristne bror, som du kan have tillidsfuldt følgeskab med om lige præcis det her. Porno skaber ensomhed. Vejen ud af det er relation.
Måske kan du også finde noget hjælp hos de steder, vi henviser til i artiklen Porno gør dig ensom.
Vh Kristoffer Dahl
