Kæresten vil ikke se mine forældre - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg sidder i noget af et problem. Jeg bor sammen med min jævnaldrende kæreste, som jeg har det rigtig godt med. Mit problem er dog til min store frustration, at min mor på ingen måde synes om ham, mens min far er mere forsonende på det punkt og gør, hvad han kan for at hjælpe os - mor gør også, men man kan ligesom fornemme, at hun ikke er særligt begejstret for det.

Men efter en uoverensstemmelse sidste gang, de var på besøg hos os, vil min kæreste ikke længere se mine forældre. Nu kan jeg hverken regne med at se ham til familiesammenkomster eller noget som helst, hvor mine forældre også kommer, hvilket resten af familien helt sikkert vil lægge mærke til (Ja, de har mødt ham) og det er på ingen måde noget, jeg ønsker, de skal kende til.

Det værste er, at det virkelig sender mig ud i et tovtrækkeri, som om jeg skal vælge mellem ham og min familie og det magter jeg bare ikke, for jeg elsker ham og min familie overalt på jorden og det som gør, at min mor ikke synes om ham er ting, han kan blive bedre til, omend det tager tid og sommetider kræver et kærligt spark bagi. Han har flere gange gjort forsøg på at forbedre sig, men det er sjældent godt nok og mest af alt er fejlene også nogle, jeg begår, men det er som regel ham, hun bliver sur på. Eller hun skælder ud over, at jeg holder hånden over ham, selv efter at jeg har forklaret problemet. Hun tror ikke, han kan ændre sig.

Derudover har de en tendens til kun at fortælle, når de har et problem, til mig og ikke til ham. Jeg har fået at vide, at de kun siger det til mig for ikke at skulle gøre ham ked af det eller noget, men udelukkende for at jeg så kan give ham et kærligt skub. Men han føler sig lukket ude, fordi han ikke får at vide, hvad der er galt, for som regel får jeg at vide, at jeg ikke må sige noget om det, fordi det sender et signal om, at de ikke er tilfreds med ham og det gør ham såret. Utroligt nok bliver de ved med at gøre det, selvom jeg har fortalt dem, at han helst vil have det at vide selv. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre, for ingen af parterne vil give sig. Vi er alle sammen kede af det og jeg kan bare ikke håndtere flere af den slags konflikter, for sidst jeg havde et forhold, skete det stort set det samme, til trods for at der er en verden til forskel på de to fyre.

Hjælp os. Hvordan kan vi finde en løsning, så han ikke behøver at føle sig trådt på og mine forældre kan acceptere ham?

Hilsen den splittede, 22 år

SVAR:

Kære splittede

Jeg forstår godt, du er splittet. Sådan at skulle balancere imellem din familie og din kæreste.

Nu skriver du ikke direkte, hvad det handler om, andet end ting hvor din kæreste skal forbedre sig.

Når man flytter hjemmefra

Når man flytter hjemmefra, er det en stor og vigtig udfordring for forældre, at man lader sine børn gå ud i verden og leve det liv, de ønsker sig. Vi forældre vil så gerne, at det går vores børn godt, men når man er 22 år og er flyttet sammen med sin kæreste, så er det ved at være på tide, at ens forældre blander sig udenom.

Nogle piger kan længe efter, de er flyttet hjemmefra, have et meget tæt forhold til deres mor. Jeg kan ikke helt læse ud af dit brev, om du og din mor har sådan et særligt tæt forhold. Et forhold hvor du måske fortæller din mor mange ting også om din kæreste. Måske din mor på den måde får lidt for mange informationer om ham og om jeres liv. Informationer som hun faktisk ikke skal have.

Hvis det er sådan, det er, så tror jeg, det er vigtigt, at du begynder at begrænse, hvor meget din mor skal have indsigt i. Så hun ikke nødvendigvis får alt at vide.

Når mor maser på

Men det kan også være, at det er din mor, som maser sig alt for meget på. Måske hun har svært ved at slippe dig og kun synes, det bedste er godt nok til hendes datter.

Du skriver, at det var det samme med din tidligere kæreste. Det får mig til at tænke, at hun måske blander sig for meget.

Det bedste er at vælge både din kæreste og din familie

Det skulle jo nødigt komme derud, hvor du må vælge imellem én af dem. Jeg vil råde dig til at tage en meget bestemt samtale med din mor, hvor du fortæller hende, at du ikke vil have, hun blander sig i dig og din kærestes relation. At det er dig, der bestemmer, hvilke konflikter du vil tage med ham, og det er dig, der bestemmer, hvad der skal rettes på. Og hvis du og din mor har det her tætte forhold, som jeg beskriver ovenfor, så skal du derefter begynde at overveje mere, hvad det er, du inddrager hende i.

På den måde kan du vise din mor kærligt men bestemt, at der er ting, hun ikke længere skal blande sig i, men at hun i øvrigt er en vigtig person i dit liv.

Jeg håber det lykkes.

Venlig hilsen
Steen Kruse 

Annoncer