Kæresten vil ikke se mine forældre - hvad gør jeg?

Hej. Jeg sidder i noget af et problem. Jeg bor sammen med min jævnaldrende kæreste, som jeg har det rigtig godt med. Mit problem er dog til min store frustration, at min mor på ingen måde synes om ham, mens min far er mere forsonende på det punkt og gør, hvad han kan for at hjælpe os - mor gør også, men man kan ligesom fornemme, at hun ikke er særligt begejstret for det.

Men efter en uoverensstemmelse sidste gang, de var på besøg hos os, vil min kæreste ikke længere se mine forældre. Nu kan jeg hverken regne med at se ham til familiesammenkomster eller noget som helst, hvor mine forældre også kommer, hvilket resten af familien helt sikkert vil lægge mærke til (Ja, de har mødt ham) og det er på ingen måde noget, jeg ønsker, de skal kende til.

Det værste er, at det virkelig sender mig ud i et tovtrækkeri, som om jeg skal vælge mellem ham og min familie og det magter jeg bare ikke, for jeg elsker ham og min familie overalt på jorden og det som gør, at min mor ikke synes om ham er ting, han kan blive bedre til, omend det tager tid og sommetider kræver et kærligt spark bagi. Han har flere gange gjort forsøg på at forbedre sig, men det er sjældent godt nok og mest af alt er fejlene også nogle, jeg begår, men det er som regel ham, hun bliver sur på. Eller hun skælder ud over, at jeg holder hånden over ham, selv efter at jeg har forklaret problemet. Hun tror ikke, han kan ændre sig.

Derudover har de en tendens til kun at fortælle, når de har et problem, til mig og ikke til ham. Jeg har fået at vide, at de kun siger det til mig for ikke at skulle gøre ham ked af det eller noget, men udelukkende for at jeg så kan give ham et kærligt skub. Men han føler sig lukket ude, fordi han ikke får at vide, hvad der er galt, for som regel får jeg at vide, at jeg ikke må sige noget om det, fordi det sender et signal om, at de ikke er tilfreds med ham og det gør ham såret. Utroligt nok bliver de ved med at gøre det, selvom jeg har fortalt dem, at han helst vil have det at vide selv. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre, for ingen af parterne vil give sig. Vi er alle sammen kede af det og jeg kan bare ikke håndtere flere af den slags konflikter, for sidst jeg havde et forhold, skete det stort set det samme, til trods for at der er en verden til forskel på de to fyre.

Hjælp os. Hvordan kan vi finde en løsning, så han ikke behøver at føle sig trådt på og mine forældre kan acceptere ham?

Hilsen den splittede, 22 år