Hej fortvivlede.
Mange tak for din mail AdamogEva.dk
Ja, jeg forstår, at du er blevet bekymret/bange over din kærestes reaktion. Derfor syntes jeg også, at det er godt, at du ikke bare lader stå til, men prøver at gøre noget ved situationen i håb om at skabe klarhed og forståelse.
Ingen af os kan vide præcis hvordan den anden har det
Jeg vil stille dig nogle refleksive spørgsmål og tilmed prøve at sætte mig i din kærestes situation for derigennem at skabe en anden forståelse. Samtidig må jeg understrege, at det at sætte sig i en andens situation kan være ret svært, og det er kun den pågældende, dvs. din kæreste, der kan afgøre, om det er lykkedes. Det vil måske være en hjælp for jer begge, at du lader din kæreste læse din henvendelse og mit svar på den. Måske det kan bidrage til, at I kan få snakket om jeres situation.
Der er sorg forbundet med at miste
Når man mister et menneske, man er tæt knyttet til, resulterer det i en sorg. En sorg over at have mistet noget dyrebart. Der kan være stor forskel på, hvordan man reagerer i en sådan situation. Nogle reagerer umiddelbart efter, de har været ude for en svær og skelsættende situation f.eks. dødsfald. Andre reagerer først et stykke tid efter. Måden, hvorpå reaktionen kommer til udtryk på, kan også være vidt forskellig. Det kan være med en tilstand, hvor de følelsesmæssigt svinger meget, lige fra ked-af-det-hed til depression. Her vil jeg indskyde, at i nogle tilfælde kan der være brug for professionel hjælp af en psykolog eller en psykoterapeut.
Nogle oplever, at der ikke skal ret meget til, før at man begynder at græde eller har let til vrede. Det er meget individuelt, hvordan der reageres. Det kan også være med tilbagetrækning og isolation.
Sorgen må have sin plads og tager tid
En måde at bearbejde sin sorg på er at få mulighed for at sætte ord på den oplevelse, som man har. Det vil sige: være helt konkret, fortælle om den oplevelse, man har, og hvilke tanker, den sorgramte gør sig. Alt det der fylder. I forhold til din kæreste, kan din opgave være - og forstå mig ret, når jeg skriver opgave - at lade hende gøre det. Det handler nemlig ikke om, at du skal gøre noget som sådan, men at du skal være nærværende og lyttende - og ikke være problemløsende. Du skal ikke fortælle hende, hvad hun skal gøre eller ikke gøre.
Lyt dig ind til, hvad hun har brug for fra dig
Jeg vil lige prøve at kæde noget sammen, du skriver i henvendelsen. Måske forholder det sig ikke sådan, men jeg prøver at læse mellem linjerne. Hvis jeg tager fejl, og det ikke forholder sig, som jeg skriver, så lad det ligge.
Du skriver, at du var hjemme hos hende, og I lå i sengen. Hun fortæller, at hun er ved at bryde sammen, og det bliver værre dag for dag, at hun ikke kan kende sig selv, og ikke kan overskue skolen og forskellige andre ting. At hun føler sig som et svin overfor dig, fordi hun ikke føler, at hun har overskud til at være sammen med dig.
Det kan være en naturlig del af en sorgreaktion ikke at kunne overskue forskellige ting, som kan indbefatte skole, arbejde, sociale sammenkomster osv. Når du skriver, at I ligger sammen, kan min antagelse være, at I har sex sammen. Jeg ved ikke, om det er det, du hentyder til, når I snakker om, at hun ikke føler, hun har overskud til dig og foreslår en form for pause? Det, der er vigtigt for dig at vide er, at det vil være helt normalt, at lysten til sex forsvinder, når man har det psykisk svært. Set i den sammenhæng kan det give mening, når hun siger, at hun har mere brug for en ven. En ven er en, der lytter og giver støtte. Det kan også være praktisk hjælp som rengøring, madlavning osv. Husk, et menneske i krise vil ikke altid kunne bede om hjælp, så det kan være godt at spørge, om jeg lige skal gøre ...
Fortrolighed er vigtig i et parforhold
Du skriver, at det kommer som en stor overraskelse, at hun er ved at bryde sammen over sin mormors død. Jeg ved ikke, hvor meget I plejer at snakke med hinanden om det, der rører sig hos den enkelte af jer. (Altså hvordan I har det inderst inde). Men jeg kan sige, at det er super godt at have fortrolighed med hinanden i et kæresteforhold. Samtidig - som jeg har skrevet andet sted i svaret - er måden at bearbejde sorgen på at få talt om den.
Nu er det helt umuligt for mig at kunne vurdere din kærestes tilstand, og samtidig ved jeg ikke, hvor meget I har snakket om eller formår at snakke om hendes mormors død, men du skal vide, at hun kan have behov for hjælp. Det værste er, hvis hun isolerer sig og ikke får snakket om, hvordan hun har det.
Når hun arbejder med sin mormors død, har hun måske brug for at være et sted, hvor hun bare kan slappe af og ikke være social, idet det kan være utrolig hårdt at være i en sorgproces - både fysisk og psykisk.
Noget af det mennesker oplever, når de mister en nærstående kan være:
- Ensomhed
- Sorg
- Vrede, over at én er død fra mig
- Skyld Det kan være reel skyld, men oftest har man påtaget sig en skyld for en situation, som man ikke har haft indflydelse på. F.eks. kan nogle tænke, at det er min skyld, vedkommende døde, da jeg ikke sagde, at hun skulle tage til læge.
Jo tættere relation - jo større tab
Jeg vil slutte med at sige: Når man er ude for et tab, vil tabet opleves forskelligt afhængig af den relation, som du har til vedkommende. Jo tættere relation, jo større opleves tabet. Det kan betyde, at en bedsteforælder kan være et større tab end en forælder. Det handler om den nære relation, man har eller ikke har.
Jeg håber, at du er blevet inspireret af det, jeg har skrevet.
Med venlig hilsen
Dennis Hansen
