Hej Anonym
Livet med en autistisk kæreste
Tak for din henvendelse til Adam og Eva! Det er dejligt at se, hvor seriøs du er med dine udfordringer og hvor målrettet, du søger at løse dem. Du og din kæreste har nu været sammen i fem måneder. Og du ved, han lider af noget autisme i en svag grad, der giver ham forskellige problemer både ved fysisk berøring og sammen med mennesker.
Bekymring for karaktererne
Du ved, han er rigtig dygtig til fx IT, og derfor er du bekymret over at opdage, at hans karakterer nu er dalet, og du kan se, at han er lidt stresset pga. sit arbejde og desuden har et anspændt forhold til sin mor. Desværre lyder det som om, han ikke rigtig vil tage ansvar for sine dårlige resultater, når han siger, at det er hans lærer, der ikke kan lide ham.
Hvordan kan du hjælpe uden at virke mor-agtig?
Her er det, du har et dilemma, for din kærlighed til ham gør, at du frygtelig gerne vil have, han kommer ud af gymnasiet med et gennemsnit, han kan være stolt af. Men samtidig vil du helst ikke virke mor-agtig. Det er virkelig godt set. Af de anspændte forhold til mor kan du se, at han er i en proces, hvor han forsøger at løsrive sig. Det er sundt og godt, men samtidig skræmmende for ham. Din opgave er at lytte og trøste. Der findes en bog af Gary Sweeten, der hedder: ”Lyt for himlens skyld”, den kan give gode råd om, hvordan du kan blive bedre til at lytte til og støtte din kæreste uden at blive for mor-agtig.
Tålmodighed er et nøgleord
Det er så dejligt at læse om din kærlighed til ham, for det får du virkelig brug for nu. Kærligheden vil give dig tålmodighed til at hjælpe ham igennem sin egen proces, så du får en voksen mand ud på den anden side. Hvis han er bange for, at der er en lærer, der ikke kan lide ham, bør han bede om en samtale, så tingene ikke vokser sig store. Det kan du godt forlange af ham, men karaktererne er hans problem.
God vind!
Tove Larsen
