Er det ok at skrive med andre drenge, når jeg har en kæreste?

Vis spørgsmål

Kære adam og eva. Tak for det og jeg er glad for det, I har skrevet ( se link nedenfor) og jeg har nu fået mig en kærste og han er 15 og jeg er 15 og vi er glade for hinanden og jeg skriver sammen med de ander drenge, der kan lide mig, men jeg ved ikke og det er forkert at skrive med dem, når jeg nu har en kærste, jeg er glad for og jeg elsker :)

Hilsen rikke

SVAR:

Kære Rikke

Dejligt at høre, at du var glad for mit svar til dig sidst: Forelsket i nogle drenge - hvad gør jeg?

Tillykke med din nye kæreste. Det er jo rigtigt dejligt at have fundet en, som holder af dig, - elsker dig, og hvor du kan gengælde disse følelser .

Vær åben og ærlig overfor din kæreste

Når du skriver, at du ikke ved, om det er forkert at skrive med de andre drenge, så tænker jeg, at det handler meget om, hvad det er, I skriver sammen om. Jeg mener, at ens kæreste skal være den nærmeste fortrolige. Det vil sige, at det vil være hende eller i dit tilfælde ham, du først og fremmest må dele dine tanker med.

Det dur ikke med hemmeligheder

Jeg tænker også - lad være med at gøre det hemmeligt, men snak med din kæreste om, at du har nogle venner, du skriver med.

Jeg tænker, hvis du har brug for at snakke med et andet menneske om dybe fortrolige ting, som ikke er din kæreste, så vælg en af samme køn, for hvis du vælger en af modsatte køn, kan der hurtigt opstå nogle varme følelser for den anden. Derfor er det godt at passe på sit kæresteforhold ved at snakke med en af samme køn, hvis det ikke er muligt at snakke med sin kæreste om det, der fylder.

Kæresten skal have førstepladsen

Altså - som jeg ser det, er det ikke forkert at skrive sammen med de andre drenge, men du må som nævnt være bevidst om, hvad du deler med dem. Vær meget bevidst om at rette din største opmærksomhed mod din kæreste .

Vil ønske dig lykke til med dit kæresteforhold.

Mange hilsner fra Dennis

Annoncer