Kære ven!
Jeg ved godt, vi ikke kender hinanden, men når det kommer til dette store spørgsmål, vil jeg rigtig gerne skrive til dig som en ven. For mit hjerte føler med dig og kender tankerne rigtig godt.
Først og fremmest vil jeg sige tak, fordi du skriver til os. Det er en ære at blive taget med på råd i en sådan situation. Dernæst vil jeg sige: Det er helt normalt at føle, som du og dine veninder gør. Mennesket har brug for andre mennesker, og derfor er vi bange for at være forkerte eller ikke gode nok. Det er en helt naturlig følelse. Vi voksne oplever den også. Den er tit mere tydelig i ungdomsårene, hvor man prøver at finde sig selv og sin plads i verden. Samtidig ved jeg jo også, at det er en meget tung og smertefuld følelse. Så jeg siger ikke, at det bare er sådan, det skal være.
Skabt og værdifuld
Jeg tror på, at hvert enkelt menneske er skabt unikt og uendelig værdifuldt. Det bruger jeg som en slags anker i mit eget liv. Når et skib kaster anker, kan det stadig bevæges af vandet, men det flyder ikke rundt på må og få. Så når jeg siger, at visheden om at være uendelig værdifuld og skabt unikt er et anker, mener jeg, at følelsen af ikke at være god nok stadig kan komme og bevæge mig, lige som vandet kan, men det kan ikke bestemme min retning. Ankeret holder mig fast. Når jeg føler, jeg ikke er god nok, prøver jeg at huske på, at jeg og alle andre er uendeligt værdifulde og skabt, som vi skal være. Det er ikke noget, der kommer, bare fordi jeg lige har skrevet det. Jeg har måttet øve mig på det mange gange. Så mit første råd er at begynde at fokusere lidt på ankeret og tro på, at det er sandt, du er skabt som du skal være.
Måske kan du og dine veninder få noget ud af at læse vores artikel Du er meget værd! og andre artikler og svar i temaet Selvværd og identitet.
Skam, nåde og sårbarhed
I din besked skriver du, at I er mange fra din skole/klasse, der har det sådan. Det gjorde mig rigtig glad, fordi I tydeligvis har talt om det. Det værste er, hvis man har disse tanker og ikke kan dele dem med nogen.
Du beskriver den følelse, der hedder skam. Skam er frygten for ikke at være værdig til at blive elsket eller til at være med i fællesskabet. Skam er en frygtelig følelse, som kan lamme os, fordi vi er bange for at blive afsløret og afvist. Det svære ved skam er, at det eneste der hjælper er nåde og sårbarhed fra os selv og andre. Sårbarhed betyder i denne sammenhæng, at man tør dele sine tanker og følelser med andre. Præcis som I har gjort. I ved, der er andre end jer selv, der går med disse tanker. Nåden handler i denne sammenhæng om at vide, man er uperfekt, men at det ikke betyder, man ikke er elsket eller må være med.
Nåde og sårbarhed er også noget, man skal øve sig på. Det bedste er at øve sig med mennesker, man stoler på. Tale om de ting, man føler skam over og så se nådigt på hinanden. Det betyder, at man tager hinandens smerte seriøst, og samtidig viser og siger, at man ikke tager afstand fra hinanden. Det er lidt svært at beskrive på skrift, så skriv endelig igen, hvis du mangler bedre forklaring.
Udseendet
9. klasse er et rigtig svært år. Karakterer begynder for alvor at betyde noget. Det sociale liv ændrer sig. Og hvad skal man, efter 9. klasse er slut? Forelskelser og kæresteforhold begynder at fylde mere. Da jeg var på din alder, syntes jeg, det hele var ret uhyggeligt. Det skriver jeg for at sige, I ikke er alene om at have det på den måde. Dengang blev jeg drillet med, at min numse var for stor. Så ændrede moden sig, og nu er der mennesker, der får lavet plastikkirurgi for at få store numser. Det er umuligt at leve op til alle skønhedsidealerne! Og det er så ubarmhjertigt, at vi bliver bombarderet med billeder af modeller, hvor teknikere har brugt timer på at ændre på billederne.
Det er ikke meningen, at vores udseende skal være vores vigtigste fokus. Prøv at forestille dig at sidde ved et bord med en virkelig smuk person, som ikke er sød eller interesseret i dig. Det er ikke rart. Det er ikke udseendet, der er det vigtige i relationer. Det er hvordan vi er overfor hinanden. Igen er jeg bange for at lyde, som om det bare er nemt at tænke sådan, og så forsvinder alle de trælse tanker og følelser. Sådan er det ikke. Vi slipper aldrig af med at kunne føle trælse ting. Men vi kan vælge at øve os på at bruge tiden og energien på de ting, vi synes er vigtige.
En konkret øvelse
Måske kan du sætte dig med nogle veninder og snakke om de her spørgsmål:
- “Hvorfor er vi venner?”
- “Hvad kan du godt lide ved mig?”
- “Hvad synes du er smukt ved mig?”
- “Hvad er vigtigt for dig i en relation til andre? Både som venner og som kærester.”
Så kan I tage en runde og alle sammen få gode ord med på vejen og sammen snakke om, hvad I oplever er vigtigst. Det er en sårbar snak, så vælg nogle venner, som du stoler på. Jeg vil godt vædde med, at I finder ud af, at udseendet ikke er det vigtigste.
Skolen og karaktererne
Du skriver blandt andet, I er bange for ikke at være dygtige nok i skolen. Igen ville jeg ønske, vi kunne snakke sammen, for det kunne være spændende at høre mere præcist om, hvad det er I føler ikke er godt nok. Det vigtige er, at karakterer ikke bestemmer, hvem du er, eller hvad du er værd. Husk, at I er ved at øve jer på livet. I skal ikke være perfekte. Skolen er et sted, hvor man skal lære og ikke være færdig med at lære. Det er ikke nemt at huske, når man står i det. Nogle vil være gode til noget, andre til noget andet. Det er en god ting, når man ser på den lange bane. For hvis vi alle kunne det samme, ville det virkelig være kedeligt – og vi ville mangle at få gjort en hel masse ting!
Til sidst
Kære ven, jeg har prøvet at svare. Det var svært. Jeg er bange for, at jeg ikke har gjort det godt nok. For det, du spurgte om, er så vigtigt, at jeg gerne vil sige en hel masse, men er bange for at sige det forkerte eller misforstå. Jeg vil sige til dig, at jeg synes du er både modig og moden. Tænk sig at række ud efter hjælp til både sig selv og andre. Jeg ville ønske, at jeg havde været lige så moden og modig som dig, da jeg gik i 9. klasse.
Til slut vil jeg gerne bede dig om en tjeneste: Vil du ikke nok skrive tilbage og spørge mere eller fortælle mig, hvis jeg har misforstået noget? For jeg ved godt, at jeg ikke har løst det her med nogle få ord. Så sig til. Jeg vil rigtig gerne lytte, forstå og prøve at svare mere og bedre.
Husk, at du er uendelig værdifuld lige præcis som du er – også når følelsernes vande fortæller dig noget andet.
Kærlig hilsen
Krista Korsholm Bojesen
