Hvorfor vokser min vens tissemand ikke?

Vis spørgsmål

Kære AdamogEva.dk

Mit spørgsmål er egentlig; hvorfor har min ven/rigtig gode kammerat ikke en særlig stor tissemand? Kan det være fordi han er lille? Han er 17 år og har heller ingen form for kønshår?

Den bekymrede kammerat.

SVAR:

Kære bekymrede kammerat


Du spørger bekymret ind til din ven, der endnu ikke ser ud til at være begyndt på sin pubertet selvom han er 17 år. Du spørger til årsagen.

Udeblivelse af pubertets tegn

Puberteten starter typisk for drenge mellem de er 9 og 14 år. Der er dog stor forskel, og specielt drengene kan godt begynde lidt senere. Det er dog sent slet ikke at have tegn på begyndende pubertet, når man er 17 år.

Kontakte sin læge, hvis pubertets tegn udebliver

Årsagerne kan være flere – men i alle tilfælde er der grund til at søge læge for at undersøge hvorfor. Lægen vil stille spørgsmål, undersøge og formodentligt bestille nogle blodprøver. Afhængigt af, hvad lægen finder ud af, bliver man henvist til en læge eller en sygehusafdeling, hvor de er specialister i området. I langt de fleste tilfælde er der nemlig noget, man kan gøre.
Størrelse og form af penis har ikke direkte noget med højden at gøre. Penisser vokser også forskelligt, når de bliver stive, og man kan derfor ikke afgøre hvor stor en penis i virkeligheden er, før den er stiv.

Du kan evt. læse fra Dreng til mand og Drengenes kønsorganer

Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål. Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at skrive igen.

Mvh Jonas

Annoncer