Kære Cecilie.
Tak for dit brev. Jeg har lyst til at sige, at jeg synes det er godt, at du skriver til AdamogEva, da det viser, at du ikke magter at gå med alt det her selv, men ønsker at få hjælp. Ingen børn skal bære alene på den slags bekymringer og tanker.
Jeg kan forstå på dit brev, at din far er meget stresset og at han har været ved lægen for at få nogle piller, så han bedre kan falde i søvn. Jeg ved ikke, hvad din far fejler, men rigtig mange mennesker, som bliver meget trætte og næsten aldrig er glade, har ofte en sygdom, som hedder depression. En depression kan ligesom stress gøre, at man bliver meget trist og træt, rastløs, dvs. man ikke kan finde ro, følsom overfor støj, får ondt i kroppen, har svært ved at sove osv. Det er godt at vide, at din far har søgt læge, så han får den hjælp, som han har brug for lige nu.
Det er aldrig sjovt, når ens far eller mor får det dårligt og bliver stresset og ikke magter at klare tingene derhjemme. Og endnu værre er det, hvis man ikke får talt om, hvad det er, der er galt, for så kan man som du komme til at føler sig usikker, og få en masse tanker om, hvad man skal gøre og ikke gøre. Nogle børn kommer endda til at tænke på, om det mon er deres skyld, at far har det dårligt. Men når forældre får det skidt og bliver syge, er det ikke børnenes skyld.
Tal med hinanden
Jeg synes, du skal spørge din mor og måske også din far, om, hvad det er din far fejler, også selvom du synes, det er svært og du kommer til at græde. Det vil også være godt, hvis du fortæller, hvor bekymret du er og måske også, hvordan du inderst inde har det; ked af det, bange, skuffet, ensom, vred, irritabel osv. Jeg kan godt mærke, at du er ked af, at du reagerer sur og irritabel. Det vil være godt at tale med din mor om det og vise, at du også synes, det er svært at din far er stresset. Så ved din mor noget om, hvordan det påvirker dig.
Nogle vigtige behov - også dine
Du skriver, at din mor har aflyst en masse ting. Det har hun sikkert gjort for at passe på din far. Men mon ikke du alligevel kan få lov til at komme til din fasters loppemarked, du kan jo måske tage derhen alene, eller sammen med din søster. Hvis din far er meget stresset, vil han nok i den kommende tid have brug for megen ro. Men det betyder ikke, at I alle sammen skal tage det med ro. Du og din søster skal tillade jer selv at lave ting, som I plejer, også selvom jeres far har det skidt.
Stress går som regel over igen efter nogen tid og din far vil sandsynligvis få det godt igen, men jeg kan godt forstå, at du synes, det er svært og ikke særligt sjovt at opleve. Jeg håber, du har nogle andre voksne, som du kan snakke med. Måske har du en bedstemor, en lærer eller en faster du kan betro dig til, det er nemlig ikke godt at gå og være ked af det helt alene. Vi mennesker har brug for hinanden, også når vi er kede af det. Du kunne måske også aftale med din mor, at du kom lidt oftere hen til din familie eller venner, så du ikke hele tiden føler, at du skal tage hensyn til, hvordan din far har det. Det kan være godt med pauser fra familien, når tingene er svære. Og det er som sagt vigtigt, at tingene ikke går helt i stå i familien.
Hjælp og trøst
Jeg får lyst til at fortælle dig, at der er mange børn, der oplever, at deres forældre får det svært og bliver stresset og ikke magter tingene derhjemme. Måske er der også nogle i din klasse, der har oplevet det samme som dig? Faktisk siger man, at der er mellem 2 og 5 børn i hver klasse, der har en mor eller far, der har det svært enten fordi de lider af stress eller andre psykiske lidelser. De børn jeg kender, som har oplevet det, du nu oplever, har haft det på stort set den samme måde som dig, hvor de har følt sig ensomme, oversete og kede af det. Så det er bestemt ikke unormalt, sådan som du har det. Men jeg ved også, at det som regel hjælper, hvis man kan få snakket med nogen om det, der er svært.
Jeg håber, du har fået lidt trøst og hjælp. Og ja, det gør ondt, når ens far har det skidt, men husk, at du gerne må vise, at du også synes, det er svært.
De bedste hilsner
Annette
