Hvordan være social med hans venner, som jeg ser så meget op til?

Vis spørgsmål

Hej! Har tidligere skrevet et lignende indlæg, men nu ser min livssituation anderledes ud, og kan mærke jeg bare har brug for noget respons/feedback, nogle gode råd...

Synes det går godt for tiden. Bliver 18 år i april - glæder mig for vildt til det og kørekortet! Har en sød og dejlig kæreste, som jeg har været sammen med i 2 måneder nu, vi har snakket sammen siden maj. Han kan virkelig få mig i godt humør, han er super sjov, og er bare generelt positiv. Jeg føler mig elsket af ham :)

Samtidig er vi en gruppe på omkring 9 piger fra folkeskolen, som stadig holder lidt kontakt. Har savnet dem, men på det sidste har vi ses i nogle weekender til hygge og fejring af nogle af deres 18 års. Super dejligt vi stadig holder kontakten, og vores samvær giver mig hver gang en øjenåbner for, hvor vigtigt det er med gode venner. Derfor kunne jeg godt tænke mig at holde kontakten, og måske udvikle vores venskab til noget endnu bedre - på den måde at jeg ikke kun ses med dem, når vi samlet i fulde antal, men også bare ses to og to.

Udover det er jeg begyndt at snakke bedre med min papmor, og åbne liiidt mere op for hende. Vi havde en lille episode forleden, hvor vi begge kom ud med følelserne, og fik fortalt, hvordan vi havde det.

Er også begyndt at snakke mere med dem fra klassen, specielt en lille flok af pigerne. Vi skal muligvis i byen sammen i næste weekend.

Synes det er super positivt, i sær når jeg tænker et par år tilbage, hvor jeg følte mig ensom og ikke særlig social og også skrev herinde ... Kan stadig føle lidt social usikkerhed.. Det kan alle vel på et eller andet tidspunkt? Men hvad der fylder mit hoved lige nu, er den invitation min kæreste og jeg lige har fået af hans (måske bedste) veninde.

Rune Klan kommer til byen, og hun har fået en idé om. at hende og kæresten, samt en anden veninde og hendes kæreste (som jeg ikke kender særlig godt, og de heller ikke er så meget sammen med mere) og så min kæreste og jeg, skal tage ind og se ham. Evt. spise inden.

Ved I tænker, det kunne da være hyggeligt! Tænker jeg også, men er stadig nervøs og bliver helt i semi-godt/dårligt humør ved tanken. Har været sammen med veninden og hendes kæreste, som han bruger meget tid sammen med, og den gruppe af venner de nu er i. De er alle sammen søde og sjove, men også lige 2-4 år ældre end mig... Nogle af dem snakker jeg godt med, og de andre gør mig simpelthen så usikker og nervøs. Grunden ved jeg ikke helt. Tror det bunder i lavt selvværd?

Er der nogen af jer, der kender til det, kan relatere til det eventuelt? Inden jeg snakkede med dem og min kæreste, har jeg set lidt op til dem via de sociale medier... I den by vi bor i, er det sådan, man godt ved, hvem hinanden er - agtigt. Har altid synes min kæreste har set sød ud (dengang jeg kun havde set ham på billeder), og stalkede ham måske lidt på Facebook.

Derfra har jeg fået det indtryk, at den (kæmpe) vennegruppe de er, har det rigtig sjovt og godt sammen! At de elsker at tilbringe tid sammen... De laver mange ting sammen, og finder på sjove ting at lave.

Det er flotte mennesker, som virker til at begå sig godt socialt. Altså som om de hviler meget i sig selv. Hmmm.. Ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det.

Så ja, har nok altid set op til dem, og ønsket mig så gode venner, som de har i hinanden. Den gruppe er måske på omkring 20 personer. Men de allertætteste er min kæreste, en anden dreng og fire piger. Den gruppe har jeg været i biografen med 1 gang. 4 af os spiste sammen inden. Det var hyggeligt, men jeg sagde ikke så meget. Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle sige. Grinte bare mere af deres sjove snak.

De andre gange jeg har været sammen med dem har været til fester/i byen. Så der har det været lettere at snakke med dem, da vi også har drukket.. Ja, sådan er jeg. Giver lidt mere slip, når jeg drikker....

Men som sagt har jeg oplevet at blive usikker med hans venner. Den ene veninde, som har taget initiativet, har jeg altid synes, var super sød og skide sjov! Hun virker som en god person, men synes det er så ærgerligt, at jeg føler, der er dårlig kemi. Jeg snakker ikke så godt med hende, altså vores samtaler er korte og overfladisk. Hun har en virkelig sjov humor, som jeg ikke føler, jeg kan svare tilbage på, andet end med et grin.

Det var hende, jeg også har spist med inden biografen, og kan ikke klare tanken om at skulle blive så nervøs, usikker og stille igen. Normalt mellem mine jævnaldrende, er jeg udadvendt og glad og ikke lige så stille. Der ved jeg også, hvad jeg skal sige, og har måske flere ting tilfælles med dem, da vi er nogenlunde samme sted i livet.

Nu synes jeg, at jeg har gjort indlægget langt nok... Håber det er noget, jeg kan løse..

Pige, 17 år

SVAR:

Kære pige

Tak for dit spørgsmål. Hvor er det godt skrevet og formuleret. Jeg synes, det virker som om, du er i virkelig god kontakt med dig selv og med dine følelser omkring det hele. Det er et godt udgangspunkt!

Vi kender det alle sammen

Jeg er sikker på, at vi alle kender til det, som du oplever i dit møde med din kærestes venner. Vi kan se op til andre og nogle gange så meget, at vi skaber et urealistisk billede af, hvem de er og hvor meget, der lykkes for dem i deres liv. Vi kan tolke deres udadvendthed eller deres humor som en tegn på, at de har styr på det meste og er i overskud og egentlig i sidste ende slet ikke har brug for os eller det vi kan bidrage med.

Det er bare her, kæden falder af. Jeg tror nemlig slet ikke, det er rigtigt at lave den konklusion – faktisk langt fra. De ting, som vi viser hinanden, når vi er sammen, er meget ofte det, vi helst vil have, at de andre skal se. Du kender det fra dig selv, når du skriver, at du synes, du er for stille og ikke hurtig nok til at finde frem til sjove svar på det, der bliver sagt. Så tænker du måske, at nu synes de, du er kedelig, uinteressant og ligegyldig at bruge tid sammen med. Vi prøver alle sammen at bygge et billede op af os selv som mennesker, der har styr på tingene og er i overskud. Og selvfølgelig er det ikke nødvendigvis et forkert billede, det er bare kun den ene side af sagen. Måske er vi virkelig i overskud, og måske har vi virkelig styr på det meste, men det er aldrig hele sandheden.

Det er ikke fordi jeg siger, at vi alle sammen skal sætte os ned og fortælle alle de dybeste og mest sårbare ting om os selv for at være ægte og sande mennesker. Det kan vi måske gøre overfor nogle få af vores allernærmeste venner, men det skal vi ikke gøre overfor alle. Jeg tror dog, det kan være virkelig godt at forstå, at vi alle er skruet sammen sådan, at vi forsøger at vise et så godt og positivt billede af os selv som muligt, når vi er sammen med andre, og at det ikke er hele sandheden. Det kan hjælpe os, når vi bliver usikre og mister selvtilliden i sociale sammenhænge at minde os selv om, at alle kender til usikkerhed, alle har ting de kæmper med, alle har oplevet at være utrygge og usikre på, hvordan andre tænker om dem. Du er ikke alene om dine følelser.

Pas på dig selv

Til gengæld er du i rigtig god kontakt med dem, og det kan betyde, at du også kan bliver rigtig god til at passe på dig selv i sådanne situationer. Når du ved, at du bliver usikker og mister selvtilliden lidt, så kan du minde dig selv om, at du ikke er anderledes end andre og om, at du skal tillade dig selv at være sådan. Hvis vi tillader os selv at være som vi er og have det, som vi har det, sætter vi en masse energi fri i os selv som ellers er bundet i den indre dialog, vi kan have kørende: “Nu tænker de nok at jeg ...”, “ Nu sidder jeg bare her igen og siger ingenting”, “Hvor er det pinligt at jeg ikke kan ...”, “ Nu er min kæreste nok lidt flov over at jeg ikke ...”, “Hvorfor skulle de gide at være sammen med mig når jeg ...” Osv. osv. i det uendelige. Al den energi kunne vi i stedet bruge på at være tilstede i fællesskabet med det, vi kan bidrage med.

For du bidrager jo allerede meget. Du lytter og griner, og du viser, at du gerne vil dem. Det er vildt værdifuldt. Jeg tror slet ikke du ved, hvor meget det betyder for andre mennesker at have nogen omkring sig som griner, når de siger noget sjovt, eller som gider lytte til dem. Når du slipper dine selvbebrejdelser og i stedet er helt til stede er jeg sikker på, at de kan se på dig og på dine øjne, at du synes, de er sjove og søde, og det er i virkeligheden noget af det bedste, du kan give andre. Det er jeg sikker på, de sætter meget pris på!

Så jeg tænker, at dit selvværd måske slet ikke er så dårligt, og at du er en skøn pige, som kan give og modtage en masse sammen med andre, når du ikke længere kæmper for at være noget andet, end du allerede er.

Pas godt på dig selv!

Kærlig hilsen
Eva Rasmussen

Annoncer