Hvordan tilgiver jeg mig selv efter ferie-affære?

Vis spørgsmål

Jeg har det rigtig dårligt, over at jeg har været sammen med en anden. Jeg skrev med min nuværende kæreste (s) i lang tid, hvor jeg så efter tog ud at rejse. Jeg var sammen med en anden.

Da jeg kom hjem, blev jeg kærester med (s). Jeg kendte ham ikke før, men havde nogen gange mødt ham, da jeg var 17-18. Jeg var så vild med ham, da vi skrev sammen. Jeg har svært ved at acceptere, hvad der skete under min rejse, fordi jeg hele tiden var bevidst om, at jeg ville være sammen med (s). Alligevel blev jeg presset ud i noget, jeg ikke havde lyst til.

Jeg har fortalt ham (s), hvad der skete. Men jeg har det forfærdeligt, fordi jeg nu har lært min kæreste at kende og forelsket mig i ham. Det hele er virkeligt og forgår ikke over nettet. Men jeg er ked af det og jeg er paranoid overfor at blive opdaget og fundet af ham, der var dum, da jeg rejste. Jeg har brug for hjælp til at takle dette. Jeg har meget ondt i maven og har svært ved at være i nuet.

På den anden side var jeg, før jeg rejste og hvor jeg skrev med (s), meget mistroisk, fordi jeg ikke var vant til at mænd var særligt søde ved mig. Det, at der kommer en mand ind i dit liv, som, du pludselig ser, kan se dig for den, du er og kan lide det. Det er svært at acceptere, at man ikke kom noget før til (s), i stedet for at tage ud på en rejse, der alligevel ikke bar noget godt med sig. Og at man tog det valg, man troede var bedst for en selv. Jeg prøver at fortælle mig selv igen og igen, at man aldrig kan vide alt. Man kan være dumdristig. Men man kan også være bange.

Vh sol, 20 år

SVAR:

Kære Sol

Jeg synes, det er godt, at du har spillet med åbne kort overfor S. Så er du i alt fald fri for at gå og føle, at du skjuler noget overfor ham. Måske du med tiden kan lære at mærke, at han vil dig, selvom du har været sammen med en anden.

Tvang og pres er skadelig

Jeg kan læse i dit brev, at du har følt dig presset ud i det, du var ude for på din rejse. Du skriver ikke, hvad det var, men du må gøre op med dig selv, om du har brug for at tale med en professionel om det. Det kan jo have store og vidtrækkende følger, hvis du f.eks har været udsat for noget, der var forbundet med et overgreb. Jeg kan ikke rigtig læse ud af dit brev, om du evt. synes, du selv var medskyldig i det, der skete – eller om du blev tvunget ud over en grænse. Derfor synes jeg, det er bedst, hvis du finder en voksen, du har tillid til, og så får talt det, der er sket igennem. Du har fortalt S om det. Hvad sagde han til det? Hvad var hans reaktion? Synes han, at du skal gøre noget mere ved det og evt. få talt med en psykolog om episoden?

Ydermere skriver du, at du er bange for at blive opdaget og fundet. Vil det sige, at du tror, han vil opsøge dig? I så fald hvorfor skulle han det?

Hvis det, du har oplevet, er noget med, at han har truet dig med at ville opsøge dig, så synes jeg også, du skal finde én og tale med det om. Det kan være meget tungt selv at skulle bære på det, og en anden voksen person vil kunne hjælpe dig med at vurdere, om du behøver gå rundt og være bange. Andre vil også kunne hjælpe dig med, hvis du rent faktisk skal anmelde det, han har gjort ved dig.

At tilgive sig selv

Jeg fornemmer også i dit brev, at dette handler om at kunne tilgive sig selv. Det at se i øjnene, at man har gjort det, som man har, og sådan set skal leve med det resten af livet, er en smerte, men man kan komme videre. Netop på dette område synes jeg, det er godt, at du har talt med din kæreste om det. Så ved du i alt fald, at han godt vil være sammen med dig alligevel. Men du skal jo også prøve at tilgive dig selv. Som du skriver, så tog du på et tidspunkt et valg, som du dengang troede, var det bedste, nemlig at rejse væk fra S. Og ja nu er du blevet klogere. Du har lært af det, du har været udsat for, og nogle gange så kunne man ønske, at man var klogere og havde handlet anderledes. Men sådan er livet. Det er et slags livsvilkår, som vi deler med alle mennesker.

Jeg håber, at du kan lære at kigge tilbage på det, der er sket og få øje på, at du på trods af fejltrin i fortiden, får chance for at rette op. Nogen gange tog vi nogle skridt, som i øjeblikket føltes rigtige, men først senere kan se, var helt forkerte – andre gange tager vi nogle skridt, på trods af, at noget af os stritter i mod, og vi fortryder bagefter. Nu har du et perspektiv over det, der skete for dig på rejsen. Det synes jeg, du forklarer godt. Så må du prøve at lægge det bag dig, og se fremad og tro på, at du har lært noget vigtigt om livet.

Det er rigtig godt at høre, at du har truffet en mand, der vil behandle dig ordentlig. Bliv hos ham. Jeg tror, du har en meget stor opgave i at prøve at tro på, at når han kan lide dig og gerne vil være sammen med dig, så er det fordi, du er noget særligt for ham.

Jeg ønsker dig alt godt.

Venlig hilsen

Steen Kruse

Annoncer