Hvordan skal jeg kunne slippe ham, selvom han ikke vil mere?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg mødte den her fyr gennem en fælles ven sidste sommer til en fest. Vi var begge rigtig fulde og endte med at kysse og udvekslede Snapchat. Jeg havde hørt, at han var et rigtigt svin overfor piger, så det sad også i mig. Han var alt det, jeg altid havde sagt, jeg ikke skulle have, men nu pludselig det eneste, jeg ville have. Tiden gik, og vi begyndte at feste mere sammen, og hver gang endte det med, at vi kyssede og gik væk fra festerne for at snakke. Men så snart festerne var ovre, var det altid lidt mærkeligt mellem os; jeg følte egentlig lidt, at han trak sig.

Efter jul sidste år blev vi kærester, og vi havde det perfekt. Han ringede hele tiden, for at vi kunne aftale nye planer og for at fortælle mig, at han savnede mig osv. Det var mega rart, og jeg var nu ikke længere i tvivl om, hvor han stod.

I starten af sommeren følte jeg, han begyndte at at trække sig lidt, men han sagde, at det havde intet med mig og gøre. En aften fortæller han, at han ikke kan mere; han har mistet lidt følelser, og at han egentlig bare gerne vil være ung. Min verden gik seriøst i stå. Resten af sommeren var jeg bare hjemme, jeg var helt knust. Vi holdt kontakten, og jeg håbede hele tiden, at han ville ændre mening. Vi var stadig nogle gange sammen, men han var også sammen med en anden for at prøve at komme videre. Men lige meget hvad han gør, bliver jeg ved med at tro, at der er en chance, og jeg bliver aldrig sur på ham, selvom han bliver ved med at såre mig.

Efter alt det her har jeg fået konstateret en depression og har sat gym på pause. Jeg ligger bare hjemme og kan slet ikke noget. Det er pisse hårdt at se, at hans liv bare kører videre. Her den sidste måned har vi ses meget og snakket meget; han ringer tit, når han er fuld. Det er lidt frusterende, at han kun kan sige, at han savner mig, når han er fuld. Men hver gang giver det mig et kick, og jeg føler mig ovenpå igen.

En dag siger han så til mig, at han har virkelig tænkt og tænkt, men han kan bare ikke være sammen med mig, for han ville være “falsk” i det, og han kunne ikke binde sig osv. Men han holdt utrolig meget af mig og ville stadig have, at vi skulle være venner. Jeg blev chokket, for jeg havde virkelig forventet noget andet. Jeg sagde, at jeg havde svært ved at se, hvordan vi kunne være venner, når der stadig er følelser involveret.

Har tidligere prøvet at droppe kontakten til ham, men det synes jeg bare, det blev værre af, og hver gang jeg prøver at sige til mig selv, at det er slut, så får jeg det altid lavet om til, at vi nok skal ende sammen snart osv. Jeg kan virkelig ikke slippe ham.

S, 17 år

(forkortet af red.)

SVAR:

Kære S

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, du er ked af det og forvirret. Det lyder til, at I har haft noget af en rutsjebane i jeres tid som venner og kærester. Du skriver, at du er forelsket i ham, og at det derfor er meget hårdt at miste ham igen og igen, men fordi du er forelsket, har du svært ved at give slip.

Hvilken type forhold leder du efter?

Når du beskriver jeres forhold indtil nu – uanset om I har været kærester eller venner – lyder det for mig, som at han er ikke klar til at have et åbent, ærligt og tillidsfuldt forhold. Han kan ikke bestemme sig for, hvad han egentlig vil, og du kommer i klemme.

Jeg tror derfor, det kunne være godt for dig at spørge dig selv, hvilken type forhold du gerne vil have? Og kan han give dig det, du ønsker og fortjener?

Det lyder ikke til, at du kan holde til at være i situationen, som den er nu, med så meget udsving. Måske er det blevet tid til at indrømme, at du har værdi, og han er ikke lige nu i stand til at behandle dig med den værdi, du fortjener.

Læs mere om din værdi i vores artikel Hvad er jeg værd?

Hvad kan du gøre?

Det kan være svært at skulle give afkald på en, man er forelsket i. Du kan sikkert huske mange gode minder og længes efter flere gode stunder. Jeg hører dig sige, at du stadig går med et håb om, at ting kunne blive bedre. Du har forsøgt at droppe kontakt til ham og synes, det er svært og bare gør det endnu værre.

Måske kan du få noget ud af at læse denne artikel om forelskelse: Jeg er forelsket! – Eller er jeg?

Det giver rigtig god mening. Følelserne er der endnu, og det tager tid, før de forsvinder. Derfor skal du beslutte dig for, hvad du vil gøre. Vil du holde fast i forholdet, som det er nu, hvor det lyder til, at det hele er på hans præmisser? Eller vil du slutte det og arbejde på at komme videre?

Hvis du vælger, at du gerne ville komme videre, så er det tid til at fortælle fyren, at du er nødt til at stoppe al kontakt med ham. Fortæl ham hvorfor, fx at han ikke behandler dig, som du fortjener, og at du ikke længere stoler på ham, fordi han kun kan give udtryk for sine følelser for dig, når han er fuld. Og bed ham om at respektere dit ønske om, at I ikke skal snakke sammen eller mødes.

Han har brug for at forstå, hvad det gør ved dig, at han ikke kan bestemme sig og bliver ved med at henvende sig til dig, når det passer ham. Dine følelser er vigtige, og det respekterer han ikke lige nu. Det kunne være en god idé at øve, hvad du vil sige til ham, hvis han igen prøver at snakke sig ud af det og få dig til at blive i håbet.

Hvis du vælger at stoppe kontakt med ham, vælger du det for din egen skyld, fordi du tror, det er bedst på den lange bane. Det vil gøre ondt, men smerten vil lette lidt efter lidt. Desuden vil jeg foreslå, at du laver aftaler med nogle gode veninder og prøver at have det sjovt med dem, så du kan aflede dine tanker, mens tiden går.

Søg hjælp

Du skrev, at du har fået en depression, men nævnte ikke om du får hjælp til det. Du skriver, at du er droppet ud af skolen og ikke rigtig laver noget. Derfor vil jeg opfordre dig til at snakke med en professionel – gerne din egen læge i første omgang – om din depression, så du kan få den bearbejdet og få redskaber til at leve med den.

Desuden kan det være godt at snakke med nogle kvinder, som har livserfaring med at være forelsket, og hvor forholdet er blevet brudt. Det kan være godt at møde andre, som forstår hvordan du har det nu, og høre deres fortælling om, hvordan de kom videre. Måske har du en erfaren kvinde i dit liv, som du kan tale med? En storesøster, mor, lærer, tante?

Jeg ønsker dig alt godt fremover.

Med venlig hilsen
Mary

Annoncer