Kære forvirrede pige
Tak for din mail, som rammer ind i noget, mange har følt: At ønske at stå op for sig selv, sætte grænser og ikke lade sig forføre samtidig med længslen efter at blive elsket, adrenalinen i forelskelsen og længslen efter at høre sammen med en. Det er ikke så enkelt, og indimellem mister vi fodfæstet.
Jeres forhold
Det lyder til, at din ekskæreste og du begge er ambivalente i, om det er det rigtige at slå op. Han viser ambivalensen ved at komme tilbage, hvilket nok må have krævet en del af hans stolthed. Du viser det ved at flirte og udtrykke, at du savner ham.
Du skriver, han har dig lige der, hvor han ønsker dig. Det skurrer i mine ører. Kærlighed har intet at gøre med at være beregnende eller at tvinge noget ned over hovedet på andre. Så hvordan var jeres forhold? Hvad får dig til at sige dette? Hvad er det, du reelt savner?
I artiklen Sådan kan I få et bedre kæresteforhold kan du læse om, hvordan et godt kæresteforhold kan være, og hvordan et par kan arbejde på at få det.
Fra dreng til mand
Jeg tror – uden at kende din ekskæreste – at han er for umoden til at indgå i et forhold. Jeg ved ikke, hvor du er i forhold til Gud, men jeg tror vi er skabt er af Gud, som har en vej for os at gå, en vej både for mænd og for kvinder, for at kunne stå som dem, vi er skabt til at være. Drenge/mænd har brug for at modnes, for at kunne tage det ansvar og forpligtelse, som et forhold også er. De skal kunne sætte sig ud over deres egne behov for “eventyr” og vokse dertil, hvor de kan fokusere på andre behov end deres egne. Når de kan det, kan de elske en kvinde, som hun har brug for at blive elsket.
Den proces kan ikke forceres; det er nogle skridt, enhver ung mand må gå, så han kan komme til at stå i hans sande identitet. Eller sagt med andre ord: Så han kan være i balance med den han er og vide, hvilke styrker og svagheder han har.
Fra pige til kvinde
På samme måde tror jeg, vi piger/kvinder har en vej at gå til at træde ud i vores sande identitet, ud i alt det skønne, som Gud har skabt os til. De fleste er igennem opvæksten blevet såret og er vokset op med en fornemmelse af ikke at være helt ok: Enten var de for meget, for selvudslettende, for maskuline eller for prinsesseagtige. Alle dele gør ondt, for jeg tror der dybt i ethvert kvindehjerte er en længsel efter at blive udvalgt og elsket.
Men først må vi blive klar over denne længsel og dernæst tage hånd om den. Med at tage hånd om den mener jeg: Hvad er det der gør, at du ikke kan sige nej? Tænk over det og vend det med en, du har tillid til og søg professionel hjælp hos en terapeut eller psykolog, hvis det er nødvendigt.
Du er værdifuld
Du er helt perfekt skabt og har fuldstændig ret til at sige fra. Du er langt mere værd end det, du lader din ekskæreste byde dig. Ved at stå op for dig selv kommer du mere i balance og fremstår mere autentisk. Ved at stå op for dig selv er du også med til at modne drengene/mændene om dig, fordi de ser, at du ikke kan flyttes på, men elsker dig selv og tør stå ved den du er.
Held og lykke på din vej – må Gud velsigne den.
Kh Dorthe Sandvad
