Kære K!
Tak for dit spørgsmål! For og fremmest vil jeg gerne sige, at det er modigt og godt, du skriver. Jeg ved, det ikke er nemt at sætte ord på så svære følelser. Dernæst vil jeg sige, jeg virkelig er ked af, at du har oplevet det, du har. Både med mobning og med din første kæreste.
Din følelse hedder skam
Lad mig prøve at svare så godt jeg nu kan uden at kende dig. Den følelse, du beskriver, er skam – følelsen af ikke at være god nok. Skam er en vanskelig følelse, fordi vi næsten altid gemmer den væk. Den er så smertefuld, at mennesker omkring os ofte har svært ved at rumme det. Den skam, du beskriver, plejer jeg at kalde påført skam. Hvis man gennem længere tid er blevet behandlet, som om man var uden værdi, er det meget svært at blive ved med at tro på, at man har værdi. Så det er helt naturligt, at du ender med den følelse efter det, du har været igennem.
Jeg vil gerne sige til dig, at du aldrig har fortjent at blive behandlet på den måde. Det er ikke dig, der er noget galt med. Vores verden rummer bare også forfærdelige ting, og vi mennesker gør forfærdelige ting mod hinanden. Det ændrer ikke på din værdi. Det kan ændre på, hvordan du tænker om dig selv, men tro mig: Du skal ikke tro på alt, du tænker. Tværtimod er du faktisk uendelig værdifuld.
Skam medfører usikkerhed
Et af problemerne med skam er, at vi bærer den med videre som en usikkerhed. En usikkerhed på andre menneskers motiver og ærlighed. For vi frygter at komme til at føle det samme igen. Du beskriver, hvordan det bliver din nuværende kæreste, der kommer til at “betale” for den trælse måde, andre har behandlet dig på. Og han har sagt, han ikke kan blive ved med at holde til det.
Det er helt normalt, når det kommer til en usikkerhed, der bunder i skam og lavt selvværd. Som du siger, tvivler du på ham, selv om du ved, at du kan stole på ham. Det må være meget svært for ham at føle sig angrebet og betvivlet pga. noget, andre har gjort mod dig. På den anden side er det heller ikke din fejl, at du har det sådan. Det er et svært dilemma.
Opsøg hjælp
Jeg vil ikke påstå, at jeg kan løse dit problem her over en mail. Det er der ingen, der kan. Men jeg kan godt fortælle dig, hvad der skal til: Du har brug for at tale med en terapeut eller psykolog og få bearbejdet, hvad dine oplevelser har gjort ved dig og dine tanker om dig selv og andre mennesker.
I et parforhold skal man hjælpe hinanden. Og din kæreste støtter dig. Men han kan ikke opløse det traume, du har med dig. Sådan fungerer det simpelthen ikke. Så jeres kæresteforhold har brug for at få lov til at være det, som det er: et kæresteforhold. Det skal du give plads til ved selv at søge hjælp til din usikkerhed. Lige meget hvad han gør, vil din usikkerhed ikke forsvinde, hvis den ikke bliver bearbejdet. Jeg er ked af at sige det, men det er sandheden. Hvis du får hjælp til at få lagt fortiden bag dig, har I sammen en langt større mulighed for at få en fremtid. Lige meget hvad er det vigtigt at få bearbejdet sådanne oplevelser.
Hvis du ikke selv kender en terapeut eller psykolog, kan du se på vores liste over nogle, vi anbefaler. Måske er en af dem i nærheden af, hvor du bor.
Så kære K, tak fordi du skrev. Det var første skridt. Du rakte ud efter hjælp. Det er sejt og modigt gjort. Den opgave, jeg giver dig tilbage, er at tro på, at du ikke bare er god nok, men noget meget bedre: Værdifuld. Og værdifulde ting skal vi passe på. Du skal passe på dig selv og den kæreste, du er så glad for, ved at søge hjælp. Lad ikke denne skam og usikkerhed følge med ind videre i dit liv.
Kærligst
Krista Bojesen
