Kære Johanne
Hvor gør det ondt, når de mennesker, man holder allermest af, behandler én så dårligt, som du beskriver her. Du har svært ved at give slip på forelskelsen, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det mon virkelig er drengen, eller om det er din drøm om ham, du er forelsket i.
Du er for god til ham
Når du fortæller, hvordan han behandler dig, virker han bestemt ikke som én, jeg ville have lyst til at være kærester med. Du siger, han er perfekt, men hvordan kan man være perfekt, hvis man går og taler grimt om andre mennesker på den måde? Du er for god, til at du skal spilde din tid på ham!
Og hvordan giver man så slip på forelskelsen?
Jeg tror, du må forsøge at få øjnene op for, at det ikke er drengen, sådan som han er, du er forelsket i, men snarere drengen, som du drømmer om, at han kunne være. Problemet er bare, at den drøm kun eksisterer i netop drømmen og dermed er uopnåelig. Den dreng, du er forelsket i, eksisterer ikke. Han er ikke perfekt! Det kan være godt at minde sig selv om, når du igen flyder væk i tankerne om dig og ham sammen.
Pas på dig selv
Du er 12 år og har livet foran dig. Jeg er sikker på, at du nok skal møde en dreng på et tidspunkt, der vil respektere dig, som du er, og behandle dig ordentligt. Indtil da må du forsøge at passe godt på dig selv.
Jeg håber, du synes, det var svar på dit spørgsmål.
Kærlig hilsen
Johanne