Hej Emma
Mange tak for dit spørgsmål. Jeg forstår din frustration over at være i et forhold, hvor du ikke føler, at du kan stole på din kæreste. Jeg vil forsøge at give dig nogle inputs, som du forhåbentligt kan bruge i dine videre overvejelser.
Der skal to til at skabe tillid
Du spørger, om du bare skal kaste dig ud i det og stole 100% på ham. Tillid er noget af det mest grundlæggende i alle tætte relationer og særligt i det romantiske kærlighedsforhold, hvor man på mange måder giver sig hen til hinanden. Jeg ved ikke, om du har prøvet det, men en klassisk team-building øvelse er, at man går sammen to og to, og hvor man på skift skal lukke øjnene og læne sig bagover, hvor den anden skal gribe den faldende. Det kræver meget overvindelse og en masse tillid til, at den anden griber en. Min pointe er: det er ikke nok at beslutte sig for at have tillid, det kommer an på, hvem du skal have tillid til. Der skal altså to til at skabe den tillid, der er nødvendig for et godt og sundt forhold.
Kæresteforhold forpligter
Hvis du besluttede dig for, at du fra nu af ikke vil tvivle det mindste på ham, tror jeg ikke, der ville gå ret længe, før tvivlen alligevel ville komme snigende. Hvorvidt du føler dig elsket og værdsat og føler dig som den eneste pige i hans univers er ikke noget du kan tvinge frem, men det er noget, han skal vise dig ved den måde, han er overfor dig og andre på.
Verden ville være langt mindre kompliceret, hvis vi var sådan indrettet, at så snart vi havde forelsket os, blev vi blinde overfor alle andre. Sådan er det desværre ikke (bortset fra nogle måneders stormfuld forelskelse), og derfor har vi opfundet kæresteforholdet, som er en gensidig aftale om, at to for en tid forpligter sig på hinanden for at se, om der er grundlag for, at det kan føre til noget mere. Dermed bliver man ikke blind for andre søde og smukke kvinder, men i respekt for den, man har valgt at danne par med, holder man sig selv fra at udbygge de forhold ved at flirte med andre.
Tal om gensidige forventninger og grænser
Man kan så have forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at flirte, og hvor grænsen går. Det er derfor vigtigt, at I får talt sammen om, hvad I tænker om det. Som jeg læser det, du skriver, har du flere gange forsøgt at sige, hvad der gør dig ked af det. Måske har han brug for, at du gør det endnu mere klart for ham, hvad du anser for at være flirt med andre, og hvad det gør ved dig. Ud fra det du skriver lyder det bare ikke til, at han går ind i dialogen om, hvornår flirten er for meget, men at han i stedet benægter.
Dér, hvor dialogen stopper, og det ikke er noget gensidigt forhold, hvor I lytter til hinandens grænser, men hvor den ene part føler, at han/hun bliver nødt til at tilpasse sig den anden, stopper forholdet med at vokse. Hvis du meget klart har fortalt, hvor din grænse for flirt går, og han bliver ved med at træde på dig og dine grænser ved at overskride dem, er det ikke sundt for dig at blive i det forhold. Så er det ikke det samme, I vil med forholdet, og dermed er der ikke grundlag for at fortsætte.
Jeg håber, at du kan bruge disse inputs i dine videre overvejelser. Det vigtigste er, at du passer på dig selv og giver dig selv lov til at sige fra, når du føler at dine grænser bliver overskredet.
Mvh Mikkel