Næsten stoppet med cutting og nu værre end før - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej a&e. Her for et par dage siden skrev jeg et brev om, at jeg cuttede og ikke kunne stoppe. Nå, men efter mange kampe med mig selv, var jeg endelig fri for det.

Men d. 9/1 var det en dreng fra min parallelklasse, som syntes, han skulle irritere mig. Så kom jeg til at rive ham, og han sparker mig så 3 gange, mens jeg tager mine skoleting.

Nå, men jeg sætter så mine ting i en sofa, og så kommer han og begynder at slå mig med en mælketaske. Jeg går efter ham, og så er der en anden dreng, der holder mine arme, så jeg ikke kan gøre noget. Vi vælter og den første dreng kommer ind og begynder at slå mig igen med mælketasken. Han får ramt mit øje med lynlåsen, og jeg dækker mine øjne og kommer op at stå og løber min vej ud i en lille gård, hvor nogle af pigerne kommer ud og ser, jeg er i chok.

Efter 5 min i chok, får jeg af vide, at en anden pige er kommet op og slås med drengen...

Jeg begynder og tænke over, at jeg havde en ven, der stadig prøvede at begå selvmord, mig, der blev mobbet fra 2. op til 6. klasse, og at jeg havde været cutter, og alt det blev til, at jeg bare ville væk... hjælp mig a&e

mvh Den desparate pige, 12 år!!!

SVAR:

Kære desperate pige

Så lykkedes det dig igen at vinde over trangen til at cutte. Stort tillykke med det. Det kræver meget styrke.

Læs evt. tidligere spørgsmål og svar her: Hjælp! jeg cutter og kan ikke stoppe - hvad gør jeg?

Cutting som symptom

Af din nye henvendelse fremgår det desværre ret tydeligt, at trangen til at cutte langt fra er dit eneste problem. Som jeg også skrev til dig sidst, tror jeg, at trangen til at cutte ”kun” er et symptom på, at du generelt har det svært. Du er blevet mobbet gennem flere år, du kommer op at slås med en jævnaldrende dreng, en af dine venner har forsøgt selvmord, og blandt andet på grund af alt dette, får du svært ved at rumme dine egne tanker og følelser.

Du har brug for en voksen, som du kan betro dig til, og som kan hjælpe dig med at håndtere alt det svære. Med fare for at lyde som en rigtig træls og fornuftig voksen, vil jeg minde dig om, at det også var det, jeg rådede dig til i mit sidste svar.

Snak med en voksen

Du skriver ikke, at du har fået talt med en voksen om dine problemer, og jeg har derfor på fornemmelsen, at du ikke har. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, du får fortalt en voksen, hvordan du har det, så du kan få den rigtige hjælp. Som det er nu, bruger du mange kræfter på selv at håndtere tanker, følelser og ikke mindst fjerne trangen til at cutte, som langt hen af vejen kun er et symptom på, at du har det svært. Den hjælp kan jeg desværre ikke give dig her gennem AdamogEva.dk.

Det bedste, jeg kan gøre, er at gentage mit råd fra sidst om, at du skal fortælle en voksen, hvordan du har det. Gør det, også selvom du måske lige nu har det ok og føler, at du har kontrol over både tanker, følelser og cutting. For du har det svært på samme mange områder, at jeg frygter, at det kun vil være et spørgsmål om tid, inden du igen mister fodfæstet, og trangen til at cutte måske viser sig igen. Så find en voksen, du har tillid til, og betro dig til ham eller hende.

Held og lykke med det hele.

Jette

Annoncer