Kære Karen
Efter så langt et forhold så kan man ikke ”bare” komme sig over ham og komme videre. Det er selvfølgelig forbundet med sorg og krise at være lige der, hvor du er.
Ambivalent
Din kæreste opfører sig ambivalent i sine følelser og dermed i det, han siger og gør. Han lyder til at være et sted, hvor han er i tvivl om sine følelser, men også ser på de 7 år, I har haft sammen, og derfor forsøger, at få det til at lykkes. Det lyder som om, han har forsøgt at give det en chance igennem et stykke tid. Når man forsøger, som han har gjort, så vil man ofte forsøge at overbevise sig selv og den anden ved at sige, at det går bedre. Han har formodentlig haft gode følelser ind imellem undervejs, men ender alligevel op med at være i tvivl, og ender med at gøre det forbi med dig. Jeg tror derfor, han både kan have følt og ment, at han ville stifte familie og købe hus med dig, samtidig med at han bliver i tvivl om det.
Har du presset ham for meget?
Du har jo selv været presset, og dermed er du måske kommet til at spørge ham lidt for meget. Men formodentlig føler han sig også presset af det, at skulle ud og købe hus og samtidig være i tvivl om sine følelser til dig. Det er måske det, der gør, han synes, han må stå ved sine tanker og følelser.
Og det er selvfølgelig godt, at han gør det, inden I sidder i et hus og måske får børn.
Jeg synes, det er væsentligt at forstå, at I begge er pressede. Derfor har du spurgt ham mange gange, om det går bedre, og han har forsøgt at få følelserne tilbage.
Angst for at binde sig
Der kan også være det, at han måske føler, han er ved at nå en alder, hvor han skal til at tage lidt mere stilling til sit liv. Hvis I er jævnaldrende og har været sammen i 7 år, så vil de fleste være nået til et sted i deres forhold, hvor man drøfter f.eks. at købe hus, eller få børn. Det kan få nogle til at blive lidt nervøse.
Er mit forhold nu stabilt nok? Elsker jeg hende/ham nok? Er det dette, jeg vil? Osv. Alle sådanne spørgsmål handler om at mærke en grundlæggende fornemmelse i maven, omkring hvad man vil, og hvad man har lyst til.
Jeg ved ikke, om din kæreste er et sted i sit liv, hvor han i øvrigt er lidt i tvivl om, hvor han er, og hvor han vil være. Hvordan trives han i sit job/studie? Hvordan har han det med sine venner/familie? Har han grundlæggende godt fat i sit liv, eller er han sådan én, der i øvrigt tvivler lidt på sin retning og sin kunnen?
Det er forholdsvis almindeligt, at man i den overgang i sit liv, hvor man binder sig endnu mere, møder angst og usikkerhed. Hvis du taler med ham om dette, så er det selvfølgelig vigtigt at vide, at han måske helst vil gøre dig glad og derfor kan komme til at svare dig mere positivt, end han er.
Hvad gør du nu?
Du spørger til, hvordan du stiller dig i forhold til hans forskellige signaler? Nu har han jo gjort det forbi, så hvis det er sådan, det er, så skal I jo flytte fra hinanden, og det vil selvfølgelig indebære en periode med omstilling. Du skal efter mange år til at finde ud af at være alene. Du vil opleve en krisepræget periode, hvor du skal tage afsked med det, I har haft sammen, og til at finde ud af at leve uden ham. Du skriver, at du vil være ven med ham, hvis ikke I skal være kærester. Måske det kan lade sig gøre efter en tid, men lige nu hvor det er så svært, så vil du nok også kunne opleve det svært at være ven med ham.
Hvis han gerne vil forøge mere – så vil jeg råde jer til at stoppe med at overveje hus. Så skal I blive boende og se om tingene ændrer sig, før I binder jer yderligere. I skal se, om I kan leve på en måde, så I ikke drøfter jeres forhold hele tiden, idet det i sig selv kan være stressende for forholdet.
Det er vigtigt på samme tid, at gøre ting sammen, måske nye ting, for at se om det øger tilknytningen, og ikke være så meget sammen, at han føler sig låst inde i jeres forhold.
Måske kan det også være afklarende, at I flytter væk fra hinanden, for så at se om I reelt kan undvære hinanden.
Jeg ønsker dig alt godt i dine udfordringer.
Venlig hilsen
Steen Kruse
