Hej Mille.
Tak for dit spørgsmål til AdamogEva. Dejligt du skriver åbent og og ærligt om det der fylder for dig lige nu
Du skriver, at du flirtede rigtig meget med en dreng, men fandt ud af, at I bare skulle være venner. Jeg synes, det er rigtig fint, at I fik snakket om det, så der kom en form for afklaring for jer begge. Det lyder dog for mig, som om afklaringen ikke har været tydelig nok for din ven, og jeg synes, det ville være en god ide at snakke med ham igen.
Du forklarer, at du er bange for, at det skal ende rigtig dårligt, men samtidig ikke vil fortsætte det hyggelige venskab med ham, hvis han er forelsket i dig. Det er et svært dilemma, og jeg kan godt forstå, at du synes, det er trælst at stå i.
Igennem det, du fortæller, virker det til, at din ven er rigtig glad for dig, og måske fik han en følelse af at miste dig, eller du slukkede måske håbet om mere (kærester), da I snakkede sammen sidst. Det har nok taget hårdt på ham, og jeg tror, det nemmeste for ham har været at vende ryggen til og blive vred (du skriver, at han hadede dig i et stykke tid), så du ikke skulle se, at han var ked af det.
Tage initiativ
Det er rigtig svært at snakke om sine følelser, og endnu sværere at være den, der skal tage initiativet til det (specielt når I har snakket før, og I blev uvenner over det). Det kan særligt være svært, hvis du ved, at du kommer til at såre ham. Jeg forestiller mig, at du ikke synes, det er rart at skulle gøre ham ked af det, og helst ser, at I kan fortsætte med at være venner. Min erfaring er dog, at det er bedst at fortælle, hvordan man reelt har det – altså fortælle ham om, hvordan du har det med jeres venskab lige nu - i stedet for at holde ham hen i uvished og falsk håb. Jeg synes fint du kan forklare ham, at du synes, det er rigtig svært at skulle sige, hvordan du har det, fordi du er bange for at miste ham igen, eller er bange for at såre ham. Det kan være med til at vise, at du gerne vil fortsætte jeres venskab.
Håber svaret hjælper dig videre.
Venligst
Stine