Kære Signe
Tak for dit brev til AdamogEva. Jeg vil starte med at takke dig for din åbenhed og frimodighed.
Du fortæller, at du har været ude at rejse alene. Det er modigt og fortæller mig noget om dit gåpåmod og din viljestyrke. På denne rejse oplever du, at fysisk berøring er mere normalt, end hvad du er vant til hjemme. Det lyder på dig, som om det var uvant men ok med kindkys. Dernæst forklarer du, at du møder en, som kysser dig på munden, hvilket måske er lidt spændende. Men efterhånden bliver kyssene til mere, og det bliver svært for dig at følge med i det, I gør sammen. Du mærker, at dine grænser bliver overskredet, særligt da du får “massage”. Efter oplevelsen står du tilbage med en følelse af at være beskidt. Du er i tvivl om, hvordan du skal tilgive dig selv, da du synes, du havde et valg igennem hele forløbet.
Jeg kan ikke give dig helt konkrete svar ud fra de oplysninger, du har givet mig, men jeg vil forsøge at dele nogle tanker med dig om det, du skriver, og ønsker med mit svar at hjælpe dig lidt tættere på en accept og en tilgivelse af dig selv.
Egenomsorg
Jeg har lyst til at starte med at sige, at luder er et stærkt ord at bruge om dig selv! Og det samme gælder uelskelig! Der er ingen mennesker, der fortjener at blive talt sådan til eller at omtale sig selv på en sådan måde. Jeg kan godt forstå, at du er ked af det og vred, og at du oplever både skam og skyld over det, der er sket. Men intet menneske er uelskeligt. Vi er alle elsket af Gud, og han er en tilgivende Gud, også når vi selv har svært ved at tilgive os selv!
Anerkendelse
Du fortæller i brevet, at du faktisk følte dig elsket, da du fik opmærksomhed fra drengen på hotellet. Du skriver også, at du længe har følt dig alene og træt. Træthed kan gøre, at vi sænker paraderne og lader andre komme ind. Du kender måske fornemmelsen af at sidde med en ven, og jo senere det bliver ud på natten, jo mere fortrolig har samtalen det med at blive. At føle sig alene har en modpol, der hedder fællesskab. Vi ønsker alle fællesskab med nogen. At der er nogen, der vil os og værdsætter os. Når vi føler os alene, opleves det behageligt og rart med opmærksomhed og anerkendelse, og det kan i kombination med træthed gøre, at vi lader andre komme for tæt på.
En anden mulighed, der kan ligge til grund for, at du lader ham komme så tæt på dig, kan handle om, at du måske igennem din opvækst og i dine skoleår ikke har fået den ros og støtte, som du har haft brug for. Det kan føre til, at du bliver ved at med søge opmærksomhed og anerkendelse fra andre. Når du i dag oplever opmærksomheden, vil du gøre meget for at beholde den. Fx lade dine grænser overskride for ikke at miste opmærksomheden igen.
Grænsesætning
Jeg har lyst til at dele med dig, at der er rigtig mange mennesker, der har svært ved at sætte grænser. Faktisk kan det ofte være sådan, at man først opdager, at ens grænse er blevet overskredet, når situationen allerede er overstået. Først her giver man sig tid til at mærke efter, hvad der skete, og hvad man selv havde lyst til.
Der kan være forskellige grunde til, at man har svært ved at sætte grænser. En grund er lavt selvværd – en følelse af, at uanset, hvad man gør, er man ikke god nok. Hvis man har lavt selvværd, sætter man sig selv i baggrunden og kan have svært ved at mærke, hvad man selv synes er ok. Ofte er man meget opmærksom på andres behov og går langt for at gøre andre tilpas, hvorimod ens egne behov let falder i baggrunden.
En anden årsag kan være den opdragelse, man har fået. Det er muligt, at du ofte har hørt dine forældre fortælle dig, hvor vigtigt det er, at du er opmærksom på de mennesker, du har omkring dig. Du fik måske tit til opgave at tage dig af mennesker, der havde det svært, eller være sammen med dem, de andre ikke gad være sammen med. Det er gode værdier, der ligger til grund for denne opdragelse, men et for stort fokus på andre kan føre til selvudslettelse, som ikke er sundt for dig.
Hvis man har for stort fokus på andre, betyder det, at man faktisk ikke rigtigt kender sine egne grænser og derfor også har svært ved at sætte grænser for andre. Du har aldrig rigtig givet sig selv tid eller lov til at finde ud af, hvor dine grænser går, fordi du har brugt energien på at mærke efter, hvordan andre har det eller tænke over, hvad de tænker om dig.
En god ide er at snakke med nogen, du har tillid til, eller give dig selv tid til at tænke over, hvad du har det godt med, og hvad du har lyst til, når det gælder din seksualitet. Større viden om egne grænser gør det lettere at mærke dem i situationen og også sætte ord på dem, når de bliver udfordret.
Jeg ønsker for dig, at du kan komme tættere på at respektere dig selv og dine grænser. Have omsorg for dig selv og anerkende det svære i at sige fra, når dine grænser overskrides.
Alt godt herfra.
Kærligst Stine