Er det muligt, at jeg vokser mere?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er en dreng, der lige er fyldt 15 år, og jeg er 175 cm høj.

Jeg vokser kun 2 mm om måneden :( Jeg blev færdig med min vækstspurt, da jeg var 13½. Så jeg vil gerne vide, om jeg kan begynde at vokse lidt mere igen?

Tak på forhånd.

S, 15 år

SVAR:

Hej S

Tak for dit spørgsmål til AdamogEva.dk. Det er altid godt at få sat ord på det, der fylder. Jeg vil forsøge at svare på dit spørgsmål så godt, jeg kan.

Meget der spiller ind

Det er ikke så enkelt at svare helt præcist på dit spørgsmål. Mange ting spiller ind på, hvor høj man bliver. Det der har den største betydning er, hvor høje dine forældre er. Du kan regne din forventede sluthøjde ud sådan her:

Dine forældres højde lagt sammen og divideret med to, og derefter lægger du 6 til (fordi du er en dreng). Denne udregning er selvfølgelig ikke endegyldig, men en god rettesnor.

Du kan se et eksempel på en udregning af sluthøjde i svaret Hvor høj kan jeg regne med at blive?

Vokser til man er 18-20 år

Du vil nok ikke pludselig begynde at vokse meget igen. Du er en af dem, der tog vækstspurten tidligt. Men du er sikkert ikke stoppet helt med at vokse. De fleste drenge vokser og udvikler sig, til de er 18-20 år.

Håber mit svar giver mening for dig.  

Kh Marianne

Annoncer