Dreng 16 år – hvor høj kan jeg nå at blive?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva. Jeg er en dreng som lige er fyldt 16 år. Jeg er 175 cm høj og vil gerne vide, om jeg kan nå at blive 185-190, til jeg er fuldt udviklet?

Dreng, 16 år

SVAR:

Hej

Det kan jeg ikke svare dig på. Højden er genetisk bestemt. Dvs. hvis dine forældre er høje, bliver du også selv høj, forudsat at du ikke sulter – hvilket man jo sjældent gør i Danmark.

Som 16-årig er du formentlig ikke færdig med at vokse, så du kan stadig nå at blive højere.

En grov måde at forudsige sin højde på som dreng er at lægge 13 cm til sin mors højde og så tage gennemsnittet af den højde og sin fars højde. Der er dog en vis usikkerhed på den beregning.

Eksempel:
Mors højde: 160 cm
Fars højde:175 cm
Søns højde: ((160cm+13cm) + 175cm)/2 = 174 cm

Nogle drenge forsøger at tage anabole steroider for at blive højere. Det vil jeg på det kraftigste fraråde. Det er usundt og kan være livsfarligt for kroppen, og i nogle tilfælde ender man faktisk med at få en lavere sluthøjde, fordi vækstzonerne i knoglerne kan lukke sig tidligere.

Mvh
Boje

Annoncer