Er det hjernevask at være kristen?

Vis spørgsmål

Hej

Jeg har aldrig kunnet snakke med min mor om hemmeligheder el.l. Vi har skændtes meget, da jeg var 11-12 år, men for nogle dage siden forbød hun mig tage med til en fest, hvor alle mine venner skulle med. Jeg var så sur og er det stadig.

Mine forældre kontrollerer mit liv! Hver gang jeg skal hjem til nogen, så spørger de: “Er der alkohol? Er der nogen drenge? Er de kristne?” Jeg ved, de gør det, fordi de elsker mig, men jeg er så træt af det. De skal også altid sige, at mine venner ikke er gode for mig, fordi de ikke er kristne. Hvad har de gjort dem?! Intet!

Min mor har også flere gange sagt foran mit ansigt: “Jeg stoler ikke på dig!” I starten gjorde det ondt at høre det, men nu er jeg ligeglad, for uanset hvad kan jeg ikke gøre hende glad.

Jeg har så tænkt meget på kristendom; om jeg virkelig er kristen, eller det er noget, mine forældre har valgt. Jeg vil ALDRIG blive som dem, men jeg er i tvivl, om jeg er en kristen. Jeg be'r, men jeg føler mere, det er terapi for mig (altså at snakke med mig selv om problemet) end at snakke med Gud om det. Det eneste, som jeg er sikker på, det er at mine forældre er hadet helt igennem af mig. (Håber ikke, jeg er for dramatisk.) Men er det hjernevask eller fri vilje at være kristen i min sammenhæng?

Pige, 15 år

SVAR:

Kære S

Jeg bliver temmelig trist, når jeg læser dit brev. Trist på dine vegne, men også trist på dine forældres vegne. For det er tydeligt, I har det svært med hinanden, og at det påvirker din tro og dine tanker om tro, når du oplever, at dine forældres tro giver sig udslag i kontrol og manglende tillid.

Kristne forældres største ønske for deres børn

Du skriver, at du godt ved, det er fordi, dine forældre elsker dig, de forbyder dig at tage til fest sammen med dine venner. Og i de spørgsmål, de stiller dig, er det da også tydeligt, de er bekymrede for, hvad der kan ske, hvis de lader dig tage til en fest, som de ikke har kontrol over.

Jeg tror ikke, kristne forældre hverken kan eller vil hjernevaske deres børn, men for mange er deres højeste ønske, at deres børn/unge også bliver kristne. Derfor forsøger nogle at prædike for dem eller opsætte hegn omkring dem, selvom det ofte har den modsatte virkning.

Børnenes reaktion

For dig har det resulteret i frustrationer og afstand til dine forældre. Og du er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved din egen tro. Det er almindeligt at gøre i din alder, men det bliver sikkert forstærket, fordi du her og nu kun oplever negative konsekvenser af dine forældres tro.

Da jeg var på din alder, ville jeg også gerne til fest sammen med mine klasse- og klubkammerater. Mine kristne forældre var ikke begejstrede for det, men de gav mig lov – som regel efter en halv times moralprædiken! Så når jeg var med til festerne, var det ofte med især min fars advarende og belærende ord i baghovedet. På det tidspunkt var troen mest noget tillært for mig. Det var en tryghed, men der var også masser af tvivl og frustrationer i forhold til at føle mig anderledes og forkert. Og jeg var irriteret over, at jeg aldrig helt kunne “slå mig løs”, som de andre gjorde. Og at jeg havde dårlig samvittighed, når jeg forsøgte.

Meget ændrede sig for mig, da jeg begyndte at komme i en kristen ungdomsforening. Her var der andre unge, som også kæmpede med tro og tvivl. Der blev talt ind i vores situation, og der var et godt og nært fællesskab, som jeg efterhånden blev en del af. Og det føltes trygt og godt, at samværet ikke var bundet op på alkohol og skiftende kærester, som jeg havde oplevet det til festerne.

Kristen af egen fri vilje

Jeg kan ikke svare dig konkret på, om du er kristen af egen fri vilje. Det ville kræve masser af tid, spørgsmål og samtale. Det er godt, du kan bede og tale med Gud om dine tanker og frustrationer. Men som du selv giver udtryk for, giver det dig nok en form for hjælp, når du føler dig trist og frustreret over dine forældre, men det giver dig ikke svar på, hvad det egentlig vil sige at være en kristen: Om det er det, du er, og om det i det hele taget er noget, du ønsker at være.

Find en at tale med

Jeg vil derfor meget opfordre dig til at finde en voksen kristen (fx en ungdomspræst/leder/terapeut), du kan tale med. Både om din tro og tvivl og om dit forhold til din mor og far. Jeg forstår godt, at du har stærke negative følelser for din mor og far, men jeg tror, du har brug for hjælp til at bearbejde de følelser – for din egen skyld. For selvom du efterhånden er blevet ligeglad med, at din mor siger, hun ikke stoler på dig, så er der tale om, at du gør dig hård, for at hun ikke skal såre dig yderligere. Og det er ikke godt for dig.

Måske kunne en god kristen samtalepartner også hjælpe dig med at få talt med din mor og far om, hvordan du har det, og hvad deres kontrol og manglende tillid gør ved dig og dit forhold til både dem og troen.

På AdamogEva.dk kan du under Ressourcer finde en del kristne terapeuter, som tilbyder samtale, hvis der ikke er nogen i dit nærmiljø, som du kan henvende dig til. Du er også meget velkommen til at skrive igen. Hvis du fortæller lidt mere om dine tanker om tro og tvivl, er det nemmere at skrive mere konkret til dig.

Fællesskab med andre kristne

Det et godt at have gode venner, og gode venner findes også uden for kristne sammenhænge, men det er også godt at have gode kristne venner. Derfor vil jeg opfordre dig til at opsøge en kristen ungdomsklub/-forening, hvis der findes en i nærheden af, hvor du bor.

Måske kan du også få noget ud af at læse svar til andre piger i din alder, som oplever lignende problemer med deres forældre:

Hvorfor skal ens mor bestemme alt og vide alt?
Overfølsomme forældre – hvordan få plads til at være mig selv?
Hvordan skal kristne mennesker være mod deres børn?
Ønsker mere frihed – er jeg for ung til det?
Den, som ikke bliver elsket – kan I hjælpe?

Jeg ønsker for dig, at du får hjælp til at komme frem til en personlig tro, som giver dig glæde og mod på livet. At være kristen er ikke en garanti for et lykkeligt liv eller et værn mod problemer eller tristhed, men det er et liv, det er værd at leve, fordi Gud elsker dig og aldrig fordømmer dig. Det håber jeg, du kommer til at erfare.

Mange kærlige hilsner
Inge

Annoncer