Kære 17-årige pige
Tak for dit brev.
Det lyder ikke særligt sjovt, sådan som du oplever dit forhold til din far og papmor. Jeg kan godt forstå, at du er forvirret i forhold til, hvordan du skal komme videre med din kontakt til din far.
Du nævner flere eksempler på situationer, hvor du har følt dig tilsidesat af din far og papmor, fx da du for 4 år siden blev smidt ud af dit værelse, fordi din lillesøster skulle have det. Jeg kan godt sætte mig ind i, hvor svært det må have været for dig at opleve, at der ikke var plads til dig længere.
Rigtig mange børn i skilsmissefamilier oplever som dig, at det kan være svært, når ens forældre har nye partnere og børn. Som barn kan man nemlig komme til at føle sig til overs i den nye familie, hvilket du jo også giver udtryk for. Og jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når du føler, der ikke er plads til dig i din fars nye familie.
Hvilket forhold drømmer du om at have til din far?
Du beskriver, at dit forhold til din far er blevet meget vanskeligt, hvilket har betydet, at du ikke har haft kontakt med ham gennem en længere periode. Og når du har kontakt, så fortæller du også, at I let kommer til at skændes. Det lyder, som om I er kommet ind i en ond cirkel, hvor I ikke kan nå hinanden.
Du giver udtryk for, at du er meget forvirret over, hvordan du skal forholde dig til din far. Skal du holde dig væk, eller skal du tage kontakt? Jeg tror, det er vigtigt, at du overvejer, hvordan du kunne tænke dig, at dit forhold til din far var.
Han vil altid være din far – det kan du ikke ændre på
Du nævner, at du snart selv må bestemme over dit liv. Jeg synes, det er på tide, at du tænker over, hvad du vil være med til og ikke vil være med til. Du hverken kan eller skal leve dine forældres liv. Om lidt er du 18 år, og det betyder, at du er myndig og selv må bestemme over dit eget liv. Men uanset om du er myndig eller ej, vil du altid være dine forældres barn, og det betyder, at du bliver nødt til at forholde dig til dem. Så når du spørger, om du skal opretholde kontakten til din far, tror jeg først og fremmest, det er vigtigt, at du får sagt fra overfor din far og papmor, når du synes, deres krav er for urimelige.
Vigtigt med respekt for dine grænser
Du kunne fx sige: “Jeg bliver ked af det, når I behandler mig, som om jeg ikke var en del af familien.” eller “Jeg får en følelse af, at I ikke elsker mig, når …” På den måde kan du fortælle, hvordan du har det. Måske kender du til situationer, hvor du ikke fik fortalt, hvad du følte eller ikke fik sagt fra overfor ting, som du egentlig ikke havde lyst til?
Mellem linjerne fornemmer jeg, at du savner din far, men dybest set er det jo kun dig, der kan svare på, om det er sandt eller ej.
Skriv om dine følelser
Hvis du synes, det er en hjælp, vil jeg råde dig til at skrive dine tanker ned, når du er forvirret over alle de modsatrettede følelser, der fylder dig. På den måde kan du få sorteret lidt i tingene og måske få et overblik over, hvad du føler, og hvad du vil være med til.
Hvis du vil have kontakt til din far igen, kunne du evt. skrive et brev til ham og fortælle ham, hvor ked af det du er over, at jeres forhold er så dårligt. Du kunne også fortælle ham, hvad du savner og længes efter.
Et brev har den fordel, at det kan skrives om flere gange, inden det sendes, og på den måde kan du få formuleret for dig selv, hvad det er, du er så vred over og ked af.
Du kunne også overveje, om du skulle foreslå ham, at I mødes et andet sted end hjemme hos ham. På den måde kunne du få ham for dig selv, og måske kunne du få snakket med ham om, hvor ked af det du er over, at I ikke ses længere.
Find nogen at tale med
Jeg ved ikke, om du har en god ven, en bedstemor, en lærer eller en anden voksenven, som du kan gå til, når du har det svært, men jeg vil råde dig til at dele nogle af dine tanker med et andet menneske. På Ressourcer kan du finde en liste med rådgivere, som du også kan ringe til, hvis du har brug for at tale med en professionel.
Måske kan du også få noget ud af at læse artikler og svar til andre i vores tema Når mor og far skilles.
Håber, du har fået svar på nogle af dine spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen.
Kærlig hilsen
Annette Hassingboe
