Kære dig!
Tillid er vigtig
Det er en lang proces at blive voksen, og det er en lang proces at give slip på sit barn. Juridisk er du ikke myndig, før du er 18 år, så din mor har faktisk pligt til at tage ansvar for dig. Men hun har også ansvar for at opdrage dig til at blive selvstændig og lære dig at træffe beslutninger, - at du gradvist lærer at klare dig på egen hånd. Og der er den TILLID, som du nævner, utrolig vigtig.
Det lyder som om, det er mistillid, du lige nu oplever. Har du nogle tanker om, hvordan det er kommet dertil?
Magtkamp er ikke godt
Det lyder voldsomt, at hun blander sig i alt, skal bestemme alt, skal vide hvor du er hvert minut? Er der en konkret kamp, I lige nu kæmper, hvor du overvejer at gøre det, du ikke må? Er det virkelig alt og hvert minut, hun kontrollerer? Eller kommer du i kampens hede til at generalisere?
Jeg tænker, at en magtkamp kan blive højtråbende, unuanceret og hård. Begge kan komme til at sige og gøre ting, de ikke skulle have gjort.
Gensidig respekt er nødvendig
Ville det være muligt for jer at tale sammen, stille og roligt, om det, der optager jer? Hvis hun blander sig i alt, kunne du så vælge nogle enkelte områder ud og tale med hende om, at på disse konkrete områder vil du gerne have mere selvbestemmelse. Evt. lave aftaler om nogle rammer inden for hvilke du selv kunne bestemme? Kontrol kan høre sammen med frygt. Kunne du lytte til hende, prøve at forstå, hvad der gør hende bange for at give slip? Kunne du fortælle og begrunde, hvilke tanker du gør dig om, at hun kan være tryg ved at give slip på noget af kontrollen?
Find et velegnet tidspunkt til samtale
Det kan være svært at tale stille og roligt. Det kræver tid og ro, afslappethed, prioritering, - både fra din og din mors side. Kunne I sætte jer i sofaen en aften eller gå en lang tur sammen og give jer tid til at fortælle jeres tanker og til at lytte til hinandens tanker? Prioritere mindst en times ro, hvor I koncentrerer jer om hinanden? Eller ville det give mere ro, hvis I skrev breve/mail til hinanden? Så I slipper for de vredesudbrud, der kan ødelægge samtalen?
Er der andre voksne i familien, som du roligt kunne tale med? Er din far et sted i denne konflikt? Kan du og han lytte til hinanden? Er der voksne på skolen/i fritiden, som du kunne tale med?
Jeg ønsker dig alt godt i den kommende tid. Du kunne overveje at vise din mor dit spørgsmål og dette svar, så hun forstår, at dette er vigtigt for dig.
Kærlig hilsen Margit.