Er blevet følelseskold – hvad skal jeg gøre?

Vis spørgsmål

Kære adamogeva

Jeg er en 16-årig pige.

Normalt før i tiden var jeg rigtig glad hele tiden, faktisk lykkelig. Men hver gang, der skete noget at være ked af det over, blev jeg også meget ked af det. Jeg følte alle følelser meget stærkt.

Men nu ... Jeg er aldrig RIGTIG glad. Og selv når der sker nogle forfærdelige ting, har jeg problemer med at være ked af det. Det lyder nok mærkeligt, at jeg savner at være ked af det, men det gør jeg! Jeg savner at føle noget sådan rigtigt.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, og hvorfor jeg pludselig er blevet så følelseskold.

Har I nogen idé om, hvorfor sådan noget sker, og om man overhovedet kan gøre noget ved det?

E, 16 år

SVAR:

Kære “følelseskolde

Tak for din henvendelse og for din fine beskrivelse af følelser, der skifter – og din bekymring for den tilstand, du nu er kommet i, som du kalder “følelseskold”.

Følelser ændrer sig naturligt gennem tiden

Nu ved jeg ikke, hvor lang tid det er siden, når du skriver “før i tiden”, men jeg tænker, om det er flere år tilbage, i de lykkelige barneår, hvor du “bare levede med” i det, der var? Hvor fornuften eller voksne syntes, det var helt ok at have umodne (barnlige) følelser og store udsving fra det ene øjeblik til det andet.

Følelser ændrer karakter med tiden, og med tiden lærer de fleste mennesker nogle måder at klare forfærdelige oplevelser på. – Du finder ikke mange voksne, hvor deres følelsesliv er som en på 2 år eller en på 5 – eller en på 10. Selv om det forfærdelige kan føles lige så frygteligt for en 2-årig, der har mistet sit sovedyr som for en 14-årig, der har mistet kontakten med sin far, fordi forældrene er blevet skilt.

Hvis barnet “gøres forkert” kan følelser “blive kolde”

“Det er da ikke noget at græde over!” “Du er da for stor til at blive skuffet over ...” “Det gjorde da ikke ondt!” “Stop med det piveri!” “Lad være med at være hysterisk!” Sådan kan voksne sige til et barn, når de ikke selv ved, hvad de skal stille op med barnets følelser. Så bliver barnet “gjort forkert” eller latterliggjort – barnet må ikke mærke sine følelser og forsøger måske at tilpasse sig voksne for at opleve sig elsket. Det er eksempler på, hvordan følelser kan “blive kolde”, og der kan være mange årsager til det.

Hvis følelser er “forbudte”, kan de ikke længere mærkes

Nogle følelser er måske forbudte, så det er ok at vise glæde, men vrede er ikke ok. Et andet eksempel kan være en oplevelse af at være til belastning ved at give udtryk for sorg, fordi ens mor er alvorligt syg, og alt handler om den syge (det forfærdelige). Så er der måske ikke plads til andres svære følelser (sorg, frygt, vrede, bekymring) hos en anden i familien, som er rask. Samtidig er andre helt sat udenfor og kan ingenting gøre.
Når der ikke er plads og rum for følelserne, pakkes de væk eller undertrykkes i forsvar og mærkes ikke længere. Desværre går det også ud over de glade og positive følelser, og det er jo ikke rart at være neutral i følelserne.

Forbudte og undertrykte følelser gør noget ved os

Følelserne kan også veksles og komme til udtryk på en anden måde eller “eksplodere” en anden dag, hvor det går ud over andre – og hvor jeg kan undre mig over, hvor det kom fra, og hvad det var, der kom frem lige der.
Andre måder at undertrykke følelser på kan være ved at overspise (misbruge mad, alkohol eller stoffer) eller resignere (blive passiv – gøre ingenting) eller måske straffe sig selv.

Lad din krop fortælle dig, hvordan du har det

Det, du kan gøre for at mærke følelserne igen, er at se på virkeligheden som den er lige nu i dit hjem, i dine omgivelser og i dit liv. Du kan lægge mærke til, hvilke signaler din krop sender til dig. Har du ofte hovedpine, ondt i maven, ondt i muskler eller andre symptomer på sygdom (og du er blevet undersøgt, og fejler ikke noget) sveder i hænderne, får hjertebanken, når du tænker på noget bestemt, har svært ved at sove osv.?
Når du tænker, aktiveres følelserne – og følelserne aktiverer tankerne – og kroppen husker.

Tal med andre om det, du oplever

Du kan gøre noget ved “det følelseskolde” ved at tale med et menneske, du har tillid til. Fortæl om både det forfærdelige og alt det andet – igen og igen – til en, som vil lytte, og som vil tillade dig mærke det, du mærker.

Jeg håber, du kan finde en sådan person (som ikke sladrer), så du igen kommer til at kunne og turde udtrykke, hvad du føler, tænker og mærker og kan give udtryk for, hvad du har brug for, så du kan få det.

Du er altid velkommen til at skrive igen.

Mange kærlige hilsner
Else Ø. Andersen

Annoncer