Kære forvirrede pige, 13 år
Det lyder til, at der er god grund til, at du er forvirret. Dit brev er meget kort, men jeg lægger mærke til, at der er rigtigt, rigtigt meget, der udfordrer dig. Jeg fik et billede af en sæk fyldt med rigtig, rigtig mange ting. Jeg tænkte: Kan en pige på 13 år bære så meget? Og, jeg tænkte videre: Er det nu, du må aflastes, så at du ikke skal bære og have ansvar for så meget?
Sækkens indhold nu
Du fortæller om din sæks indhold:
- Jeg har haft en kæreste, og jeg har fornylig slået op.
- Min kæreste begyndte derefter på stoffer, hash osv.
- Han fortæller, at grunden til det er, at han tror, at jeg hader ham.
- En veninde har selvmordsproblemer, og jeg hjælper hende mindst en gang om ugen til ikke at gøre det.
- En tidligere fyr kontaktede mig.
Du konkluderer selv: Der foregår for meget til, at jeg kan klare det.
Sikke en klog sætning. Når noget er for meget, er det nemlig klogt at stoppe op og sige: Der er for meget, jeg kan ikke klare det.
Måske du virkelig kan forstå dig selv i det, når du her ser sækkens lange indholdsliste.
Hvordan gøre sækken lettere
For at blive i billedet: Er det muligt at læsse noget af og lade andre tage sig af det?
Her er nogle forslag fra mig:
- Kan du tænke, at du har ret til at sige fra over for en kæreste og sige, at du ikke ønsker, at forholdet skal fortsætte.
- Er det muligt, at du kan kontakte en lærer og sige, at du er bekymret for din tidligere kæreste. Det har du lov til at gøre anonymt.
- Er det muligt, at du kan kontakte din venindes forældre og fortælle, at du tror, at hun brug for hjælp. Selvmordsproblemer skal nemlig tages meget alvorligt. Det er en alt for stor opgave for en 13 årig pige. Der kan endda være brug for professionel hjælp.
Hvad med dig selv?
Du skriver, at du får hjælp fra brevkassen. Du kommenterer med 1000 tak. Jeg har lyst til at sige 1000 tak tilbage til dig for det, for der er ikke noget, som brevkassen hellere vil, end hjælpe værdifulde mennesker, som dig.
Måske kan det være starten på, at du får hjælp, at du skriver til brevkassen. Du fortjener hjælp. Er der nogle modne mennesker, som du kan kontakte og følges med i det, der er svært for dig? En lærer? En forælder? Eller? Giv dig tid til at overveje det. Og handle på det.
Du er også meget velkommen til at skrive til brevkassen igen.
Jeg vil til slut gentage: Du fortjener hjælp - for ja, du skal ikke bære så meget.
Kærlig hilsen Hanne Esmarch
