Kære Pedersen
Tusind tak for dit brev til AdamogEva. Jeg er utrolig taknemmelig over din frimodighed til at skrive til os og glad over, at du efter tre måneder har mod til at fortælle om dine oplevelser.
Godt at sætte ord på
Jeg ser dit brev som et ønske om, at bulimien ikke skal have lov at styre mere – et ønske om at stoppe med at kaste op.
I dit brev stiller du spørgsmålstegn ved, om du skal snakke med din veninde, din mor eller din søster. Det at sige hvordan du har det kan have en rigtig god effekt og kan gøre, at der er nogle, der kan støtte dig til at stoppe opkastningen og kan lytte til, hvordan du har det med dig selv. Derfor vil jeg starte med at anerkende, at du skriver til brevkassen. Det er et meget flot skridt i retning af at komme ud af bulimien.
Inden jeg går mere ind i, hvad du konkret kan gøre for at komme ud af bulimien, kunne jeg tænke mig at dele nogle mere generelle tanker med dig omkring bulimi. Jeg håber, det kan give dig et indblik i, hvad bulimi er, og hvad det kan få af betydning for dig, hvis du fortsætter på samme måde.
Kort om bulimi
Som bulimiker vil man typisk have et overfokus på, hvordan man ser ud, hvad man vejer, og hvad man spiser. Bulimikere oplever, i modsætning til anoretikere, der har kontrol over, hvad de spiser og undlader måltider, at det er svært at kontrollere maden. I perioder overspiser man, hvorefter man kaster op eller benytter afføringsmiddel. Man kan opleve skam over ikke at kunne kontrollere sin mad og have et ønske om at skjule lidelsen for andre.
Risici ved bulimi
Ved bulimi er der forskellige risici, som kan være vigtige at kende til. Lidelsen har nemlig både psykiske, fysiske og sociale konsekvenser.
Kort vil jeg sige, at bulimi kan medføre
- Forstyrrelser i tarmfunktionen
- Man kan få en oppustet mave
- Der kan ske nedfald i endetarmen
- Man kan få tandskader grundet opkast,
- Man kan få sår i mundvige og hævede ørespytkirtler.
- Man kan få mavesmerter og menstruationsforstyrrelser
Andre alvorlige følger kan være udvikling af depression eller selvmordstanker, hvilket ofte kan skyldes den meget negative opfattelse, man har af sig selv.
Socialt kan man ende med at isolere sig mere og mere pga. skammen over det, man gør.
Hvad kan du gøre?
Ud fra det du fortæller, forestiller jeg mig, at du kan nikke genkendende til mange af ovenstående beskrivelser. Jeg forestiller mig, at det må være hårdt at skjule det for andre, at det også kan være hårdt, at ingen opdager det eller ser, hvordan du faktisk har det.
Der ligger ofte en dobbelthed i forbindelse med bulimi. På den ene side ønsket om at blive opdaget, så man kan blive hjulpet, og på den anden side frygten for at blive opdaget, så man skal opgive kontrollen over sine spiseanfald og opgive opkastningerne.
Det at du skriver til os, fortæller mig, at ønsket om at blive opdaget og blive hjulpet er større end ønsket om kunne blive ved med at holde det hemmeligt og blive ved med at kaste op og tabe dig ved det. Dette er et rigtig godt udgangspunkt for at kunne komme ud af bulimien igen.
En væsentligt pointe er, at det ofte ikke handler om maden alene. Ofte handler bulimi om mere følelsesmæssige problemstillinger. Jeg ved ikke, hvad der har været udløsende for din udvikling af bulimi, men jeg tror, at du gennem et arbejde med dine følelser kan få afhjulpet bulimien.
F.eks. kunne det handle om, at du ikke føler dig god nok. At du har et billede af hele tiden at kunne yde mere og gøre mere. Måske kører sætninger inden i dit hoved om, at du burde få bedre karakterer, eller du burde have pænere og mere moderne tøj, så drengene synes godt om dig. Stil dig selv spørgsmål om, hvad der fyldte dit hoved i den periode, hvor du startede med at kaste op. Disse tanker, følelser og fornemmelser kan være et godt sted at starte, når du snakker med andre om, hvordan du har det, og hvad du gør.
At sige det højt
Jeg tror, at det at sige det højt og snakke med nogen om det kan være rigtig godt for dig. På den måde kan du møde forståelse og omsorg, som det lyder til, at du har brug for lige nu.
At sige hvordan du har det til dine nærmeste kan både være det sværeste og det letteste. Hvis du har modet til det, er det en rigtig god ide at starte med dine nærmeste, fordi de kan støtte dig i hverdagen og lytte til dig, når du har behov for det. De kan også holde dig fast og hjælpe dig med at være vedholdende ift. ikke at kaste op.
Hvis det er for grænseoverskridende lige nu at snakke med dine nærmeste, er en anden mulighed at kontakte din egen læge, så han/hun kan hjælpe dig i gang med evt. behandling.
Du kan også kontakte Landsforeningen mod spiseforstyrrelser. Her kan du både læse nærmere om bulimi og chatte med andre i samme situation som dig.
Jeg ønsker dig alt godt.
Stine